7 års blog-fødselsdag // Vind eksklusive falske vipper fra by Silah

Hvor har Rikke været?

Måske er du en af dem der har undret sig lidt over stilheden her på bloggen de sidste mange måneder; knap 5 måneder faktisk! Det er den længste pause jeg nogensinde har taget fra bloggen og nu er jeg endelig klar igen! ⏯

Hvad har jeg lavet?

Jo – ser I, sagen er den at jeg har været helt fyldt op i hovedet af at jonglere mellem at være mor til to dejlige drenge, hustru, husholderske og ikke mindst to jobs. Tilbage i august, hvor min stilhed tog sit indtog påbegyndte jeg opstart af egen virksomhed – samtidig med mit almindelige fuldtidsjob! Pr. 1. november var jeg 100% selvstændig og har nu ikke længere et “fast job” at klamre mig til. Nu er jeg selv – HELT selv! Jeg skal selv tjene de penge jeg skal have løn af og faktisk være min løn værdig på en hel ny måde!

Jeg er VILD med livet som selvstændig, men det er også hårdt – specielt her i opstarten hvor rigtig mange ting er usikre endnu. Men det går godt – bedre end jeg har turdet håbe faktisk!

Så hvad laver jeg egentlig i min virksomhed, helt overordnet; digital strategi! Indenfor dette felt arbejder jeg med to specifikke områder;

  1. Messenger Marketing, dvs. brugen af messenger bots også kaldet chat bots. En pendant til e-mailmarketing, men på en platform som endnu ikke er crowded og med helt unikke muligheder, hvor kun fantasien sætter grænserne.
  2. Organisk Lead Generering, dvs. strategier til at få organiske/gratis kundemener til sin virksomhed primært sundhed og fitness coaches. Det betyder altså at man med min ekspertise kan generere 20-30 nye kundemener hver eneste måned uden at betale for annoncer og den slags.

Hvad så nu?

Nu er jeg endelig på den anden side af en mental hård og travl opstartsfase, vi skriver 2019 og jeg er klar til at genoptage min hobby; min blog og makeup. Jo mere etableret jeg bliver som virksomhed og jo hurtigere jeg kan tjene de penge jeg budgetterer med jo mere tid og ikke mindst mentalt overskud vil der også blive til bloggen igen!

Kort sagt; jeg er kommet tilbage for at blive! Og jeg glæder mig til at dele alle de blogindlæg med jer, som jeg har samlet sammen de seneste måneder.

Seje nye tiltag

Sidst, men bestemt ikke mindst – har jeg nye ting i ærmet til bloggen. Jeg kan med garanti love jer at det ikke kommer til at gå hurtigt, men med tiden vil de falde på plads…

  • En makeover 🎨nyt logo, nyt design og ny visuel identitet.
  • En MakeupBot 🤖 i tråd med det jeg laver i min virksomhed har jeg tænkt mig at lave en chat bot til min blog og den skal have et formål, at kunne hjælpe jer med alle de standard spørgsmål i måtte have, samt ikke mindst indeholde små sjove tests I kan tage.

Hvis du vil være blandt de første til at få besked når min MakeupBot er klar, så følg med lige her; m.me/RikkesMakeupBlog – ved at klikke på “kom i gang” bliver man automatisk tilmeldt min messenger bot. Man kan til enhver tid skrive “stop” for automatisk at blive afmeldt igen!

Jeg glæder mig til at blogge igen i 2019 og håber at mange af jer stadig har lyst til at følge med på rejsen… 🚀

// Rikke

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

7 års blog-fødselsdag // Vind eksklusive falske vipper fra by Silah