Holdbare matte læber // Nu Colour POWERlips Fluid

*Modtaget til test*

Jeg griber efterhånden oftest ud efter mine flydende læbestifter – de holder utrolig godt og ligger perfekt på læberne. Senest i min samling har jeg modtaget disse og de er hurtigt blevet blandt mine favoritter! Sortimentet består af 12 smukke farver, hvoraf jeg har testet disse fem – tre af dem er helt nye farver i sortimentet.

POWERlips Fluid

Nu Colour POWERlips Fluid er nogle super lækre flydende læbestifter, som tørrer ind og bliver matte. Personligt har jeg kun brug for at friske op én gang i løbet af en hel dag fra morgen til aften. Konsistensen er tynd og flydende, men ikke så tynd at den flyder ud – tværtimod så ligger den sig helt præcist hvor man påføre den. Ligesom med alle andre matte flydende læbestifter kan de godt give lidt tørre læber, hvorfor de ikke fungerer så godt på læber, der i forvejen er tørre. Dog er disse læbestifter absolut i den bedre ende og udtørre ikke læberne så meget, som mange andre jeg har prøvet. POWERlips Fluid har absolut ramt en af de bedste formuleringer jeg endnu har prøvet, sammenlignelige med Make Up For Ever Artist Liquid Matte, som et high-end alternativ.

Farverne

De fem farver jeg har testet tæller; tre nude nuancer og to friske farver. Af billedet nedenfor ses;

  • Persistent (det store billede) – dette må være min ultimative nude favorit, den minder til forveksling om min yndlings farve NYX Lip Lingerie i farven Bedtime Flirt, denne føles dog meget bedre på læberne og udtørre ikke så meget. Så altså klart min foretrukne! Denne farve har jeg lagt på næsten samtlige af mine brude denne sæson og jeg bruger den selv meget ofte. Det er en perfekt nude nuance med en rødlig undertone, som giver liv til læberne og hele ansigtet.
  • Conficence (nederst til venstre) –  denne minder lidt om persistent, men blot helt helt uden rødlige undertoner. Den er kold og nude med kolde brunlige undertoner. Perfekt læbefarve, hvis der er knald på farverne i resten af makeup’en! – eller hvis man blot er ude efter en nude “farveløs” nuance.
  • Metallic Promotion (nederst anden til ventre) – denne lyse nude læbefarve er jeg brændt helt varm på. Den tørre og bliver mat som de andre, men indeholder en passende mængde shimmer-pigmenter, som giver et let metal-finish uden at det bliver ekstremt. Den er ret unik og virkelig smuk finish! Denne læbefarve er super smuk sammen med en lidt mørkere øjenmakeup eller solbrun hud.
  • Explore (nederst tredje til venstre) – frisk klar ferskenfarve, som bliver næsten neon på læberne. Der er intet støvet eller afdæmpet over den, kun friskhed og sommervibes. Denne farve kræver lidt ekstra for at dække 100 % og blive helt jævn, men bliver til gengæld virkelig flot og unik. Måske den perfekte sommer læbefarve!
  • Fearless (nederst til højre) – klassisk klar pinkfarve, som ligesom den ferskenfarvede næsten blive neon. Ligeledes er den bare helt klar og frisk, den dækker jævnt og pænt og kan stå helt alene, som den perfekte statement-læbe!

Forhandler

Nu Colour POWERlips Fluid læbestifterne kan ikke købes i butikkerne, men direkte hos forhandlerne. Min mor forhandler alle Nu Colour POWERlips, samt alt andet fra Nu Skin. I kan følge hende på @gittehund, hvorfra I kan tilgå linket fra hendes bio og shoppe selv. Ellers kan hun kontaktes direkte på Instagram eller via mail gittehund@yahoo.dk.

De lækre flydende læbestifter koster 180 kroner stykket, en meget fair pris når man tænker på hvor godt de holder og dermed hvor lang tid de faktisk rækker! Personligt er jeg helt vild med dem og skal helt sikkert have anskaffet mig lidt flere farver til min samling.

Hvis man ønsker lidt ekstra fyldige læber (plumping effekt) eller god fugt som underlag, så er Nu Colour Lip Plumping Balm helt perfekt under POWERlips Fluid – spørg Gitte for at høre nærmere!

// Rikke

Makeup tips til tør hud

top-10-must-seetravel-destinations

Av min hud – jeg synes virkelig kulden bidder for tiden med frostgrader og blæst. I den anledning får I her mine bedste makeup tips til en tør vinterhud.

Fugt

Husk at give huden god fugt morgen og aften – gerne også en god fugtserum. Dette punkt siger jo lidt sig selv. Ikke desto mindre er det vigtigt for at undgå tør hud eller for at komme den til livs. Når jeg skriver god fugt, så hjælper det minimalt at smører et tykt lag på. Sørg i stedet for at bruge et produkt som er ekstra fugtgivende og påfør hellere flere gange dagligt frem for ét tykt lag. Mine personlige fugt-favoritter er:

Foundation

Når man har tør hud kan foundation få det til at se endnu værre ud, hvis man ikke lægger den korrekt eller hvis man bruger en uheldig type. Hermed mine tre bedste råd til at lægge foundation på en tør hud;

  1. Læg din pudder først – derefter den flydende foundation. På modne kvinder har jeg ofte benyttet mig af dette trick. I stedet for at forsegle fundation med en løs eller kompakt pudder så lægger jeg den først. Dermed går en del af den matterende effekt også af, samt lidt af holdbarheden. Dog helt klart en rigtig god løsning som man helt sikkert bør afprøve.
  2. Bland din foundation med et par dråber olie. Dette trick er jeg ret tosset med og det giver ovenikøbet et hamrende smukt og ungdommeligt finish. Jeg har skrevet mere om dette trick i et gammelt indlæg HER – men ellers er det nu meget enkelt, bland din foundation med et par dråber olie og påfør som normalt. Hermed dækevne og fugt på én gang!
  3. Fugtgivende flydende foundation. Denne ligger nok lige til højrebenet for de fleste – vælg en foundation til tør hud. Det vil ofte være en flydende en af slagsen, som giver masser af fugt. F.eks. er Clinique gode til at lave foundations målrettet bestemte hudtyper. Alternativt kan man også bruge en BB Creme eller farvet dagcreme da de ofte indeholder større mængder fugt end traditionelle foundations.

Læberne

Selvom indlægget her handler om tør hud, så tager vi lige et lille tip til de tørre læber også. Her er det meget vigtigt at undgå mat læbestift da det får de tørre læber til at se endnu mere tørre ud og ikke mindst fordi de ovenikøbet virker udtørrende. Vælg i stedet og vælg en fugtgivende læbestift, en lipgloss for at give en illusion af ikke-tørre læber eller  som den ultimative; en læbeolie. Her kan har jeg også et par læbeolie favoritter:

Derudover er det selvfølgelig en god idé ligesom med huden at sørge for at bruge gode fugtgivende hudplejeprodukter på læberne – så ofte som muligt! Af fugt-pleje favoritter til læberne kan jeg nævne:

Snyd snyd snyd

Når der er styr på hudpleje-delen så kan man gå videre til makeup-delen, som vel i bund og grund handler om “snyd”. Med andre ord at skabe en illusion af en flot hud i balance. Med den rette mængde shimmer eller flydende highlighter kan man få lyset til at reflektere sig på huden så den ser fugtet ud og dermed giver en flot glød. En shimmer highlighter kan gøre det fordi shimmer pigmenterne kaster lyset tilbage – sørg for at undgå en kalkede pudder highlightere. Eller alternativt kan man bruge en flydende/cremet highlight som pga. konsistensen også kan reflektere lyset – også her skal man passe på de “tørre” cremede produkter, som eksempelvis “creme-to-powder” produkter, som ofte kan give et lidt tørt finish.

Samme princip gælder naturligvis for blush – her skal man undgå tørre blushes med et kalket finish. Dermed ikke sagt at man ikke godt kan bruge en pudder blush. Man kan med fordel også her vælge en flydende eller creme blush.

I forhold til kontur vil kan også anbefales en cremet en af slagsen som kan tones sammen med foundation eller igen en pudder kontur, hvor man undgår de kalkede af slagsen.

// Rikke

Vild med // delilah læbestifter, lipgloss og blushes

dsc04736Overskriften taler vel egentlig for sig selv… Jeg har efterhånden prøvet en del af delilahs læbeprodukter og blushes og jeg er helt vild med dem. Produkterne oser af kvalitet både hvad angår indpakning, emballage og produktformulering. Måske kender du ikke delilah – kort fortalt er det et high end makeup brand, som primært forhandles hos frisører og klinikker, samt på diverse webshops. delilah laver de fleste standard produkter indenfor makeup, men personligt synes jeg det er læbeprodukter og blushes de er rigtig skarpe på.

dsc04740delilah Colour Intense Cream Lipstick er nogle super lækre læbestifter – cremede og dermed ikke udtørrende for læberne, de nærmest smelter på læberne uden at løbe. Emballagen er i metal og er virkelig stilren i designet. Idet normale sortiment er der otte forskellige farver – de fire til højre ovenfor er en del af standard sortimentet, mens de tre til venstre blev lanceret i forbindelse med julen. Personligt er jeg vild med farverne – men I kan jo tjekke billedet ovenfor, jeg synes det taler for sig selv.

Læbestifterne koster vejledende 239 kr. og kan bl.a. købes HER.

dsc04750delilah Colour Blush Compact Powder Blusher tæller tre meget smukke farver;

  • Clementine; en mat ferskenfarvet varm blush
  • Lullaby; en mat lyserød blush med en laksefarvet undertone
  • Dusk; en mat brændt mørk rosa blush

Et perfekt mix af varme og kolde nuancer, som passer til de fleste. Disse blushes kommer i en lige så stilren og smuk metal emballage med metal lukkemekanisme. Alle blushes er matte, men de har stadig alle en super pigmentering, er nemme at arbejde med og tone ud, samt lette at bygge op. Som lidt af en blush-afhængig er jeg fuldstændig forelsket i disse, både farverne, emballagen og vigtigst af alt formuleringen.

Disse blushes koster vejledende 259 kr og kan bl.a. købes HER.

dsc04761delilah Colour Gloss Ultimate Shine Lipgloss er nogle luksuriøse og virkelig lækre lipgloss’. I det normale sortiment er der otte forskellige farver og finishes – så der er lidt for enhver smag. Personligt er jeg vild med lipgloss og det er mit go-to læbeprodukt, specielt er jeg tosset med mine delilah lipgloss. Farverne og finishes er super smukke, emballagen oser af luksus og så dufter de bare så dejligt og er nemme at påføre med den bredde fleksible applikator. Ganske enkelt elsker jeg bare disse lipgloss og er noget nær mine favorit gloss’ i min halv-store gloss-samling.

Disse lipgloss ligger til vejledende 219 kr og kan bl.a. købes HER.

delilah kan bl.a. købes på på NiceHair.dk og flere andre frisør/hår webshops, samt udvalgte frisører, herunder min egen frisør By Garner i Herning.

// Rikke

Urban Decay Naked Heat

collage1*Produkter tilsendt til test*

Så er min Naked-pallette samling igen intakt og seneste skud på Urban Decay Naked-familien er Naked Heat, som i kan se ovenfor. Ud over en øjenskygge palette hører der også tre læbestifter og to eyeliners med i Heat serien. En serie som består af varme brændte farver – efter min mening, en perfekt efterårs-serie. Ærligt havde jeg svært ved at forestille mig hvordan Urban Decay kunne trumfe med en ny Naked-palette, men jeg synes faktisk det er lykkes dem rigtig godt. Paletten er i neutrale nuancer, som Naked-paletterne nu en gang er, og ligner ikke de fire andre 12’er paletter. Paletten, farverne og læbeprodukterne er virkelig smukke, men når alt det er sagt så er det på ingen måde nogle specielt klædelige farver til mig, som er pænest med kolde farver, og absolut ikke nogen farver som jeg normalvis griber ud efter.

collage2Paletten indeholder disse tolv brændte nuancer ovenfor – og de er alle helt nye. Generelt er det en super flot sammensætning af farver, samt et godt mix af matte, shimmer, metal og satin finish øjenskygger. Jeg vil da indrømme at det ærgre mig en smule at jeg ikke er så god til de varme farver når jeg sidder og swatcher de smukke varme brændte farver. Farverne spænder fra de lyse karamel nuancer over i de rødlige metal skygger og til sidst de dybe mørke brændte brune nuancer. Trods min personlige præference for kolde farver har jeg dog stadig forsøgt mig med paletten en del gange efterhånden, desværre med det samme resultat hver evig eneste gang – nuancer som bare ikke klæder mig særlig meget. Når det er sagt, så vil jeg sige at de tolv øjenskygger generelt er af samme gode kvalitet som de fleste andre Urban Decay øjenskygger og Naked-paletter.

collage3Ud over den meget hypede palette kommer Heat-lanceringen også med tre læbestifter og to eyeliners – jeg ejer dog kun den ene af disse to. De tre Vice Heat læbestifter er utrolig smukke, bløde og fugtgivende – dermed også med shine eller metal finish. Jeg selv blev meget positiv overrasket efter jeg fik dem på. De tre nuancer tæller en nude, en kobber metal finish og en varm rød med synlige gyldne pigmenter. Specielt den midterste med metal finish er jeg blevet utrolig positiv overrasket over når den kommer på læberne – jeg havde faktisk aldrig troet at en brun/karamel med metal finish ville klæde mig, men den er virkelig sej og anderledes på den fede måde. Så en ret original nuance som jeg klart vil anbefale til den lidt vovede type. Lyelineren er som alle andre 24/7 Glide-On Eye Pencil, blød, pigmenteret og virkelig god holdbarhed. Dog er jeg ikke fan af farven, men det er jo en smagssag.

Samtlige produkter blev lanceret tilbage i august og forhandles bl.a. i Magasin (online er de dog ikke længere på lager) eller alternativt på FeelUnique.com til hhv. 350 kroner for paletten, 137 kroner for læbestifter og eyeliners, hvilket er lidt billigere end i Magasin. Hvis man tilmelder sig nyhedsbrevet (beskeden kommer som et pop-up vindue når man klikker ind på shoppen) får man desuden en rabatkode på 15 % lige nu.

// Rikke

De der matte flydende læbestifter

dsc02241

De der matte flydende læbestifter er kommet for at blive – og de fleste brands er efterhånden ved at have lavet deres udgave. Det tog mig noget tid at blive glad for det matte look på læberne, men nu griber jeg gerne ud efter dem. Desuden er det super fedt at disse typer læbefarve også holder utrolig godt og typisk ikke kræver mere end en enkel opfrisker i løbet af en hel lang dag og aften.

Kat Von D Everlasting Liquid Lipstick
Disse er nok mine favoritter og er da også nogle af de mest populære og nogle af de første på markedet vil jeg mene. Jeg har seks styk i min samling og de er alle meget forskellige – I kan se dem nederst i indlægget. Udvalget af farver er enorm stort og farverne spænder bredt, hvilket er virkelig fedt. I starten skulle jeg lige vende mig til den noget lange “applikator-stang”, men nu fungerer den faktisk ganske fint for mig. Konsistensen er lige tilpas, ikke for tynd, ikke for tyk og meget pigmenteret. Den er meget drøj i brug og man behøver ikke dyppe applikatoren igen for at dække læberne helt med et jævnt og pænt lag. Når først farven er tør mærker man næsten ikke man har den på og den holder urimelig godt – absolut en af de mest holdbare jeg har prøvet, måske de bedste endda! Når læbefarven er tør bliver den typisk en smule mørkere og intens end den synes i beholderen. Sidst på dagen kan mine læber nogle gange godt trænge til lidt læbepomade, men sådan er det typisk med denne slags læbefarve og denne er ikke slem til at udtørre læberne.
Kat Von D Everlasting Liquid Lipstick kan købes i Sephora og koster 170 kroner – absolut pengene værd, husk på den også er drøj i brug!

NYX Lip Lingerie
Disse vil jeg beskrive som en budgetvenlig udgave af Kat Von D Everlasting Liquid Lipsticks og så er hele sortimentet i nude nuancer, hvilket jeg synes er et ret fedt koncept. Udvalget er relativ stort og der er meget forskel på alle nuancerne, selvom de hører under nude-kategorien. Konsistensen af disse er en smule tykkere end Everlasting Lipsticks, hvilket betyder at man lige skal arbejde en smule mere med farven for at lægge den i et pænt jævnt lag – heldigvis er de dog ikke svære at smøre ud. Disse er ligeledes super pigmenterede, men kan også udtørre læberne lidt. Generelt virkelig gode læbefarver til prisen.
NYX Lip Lingerie kan købes i Matas til 80 kroner eller på FeelUnique.com til 62 kroner.

GOSH Liquid Matte Lips
Disse læbefarver fra GOSH Copenhagen hedder “matte lips”, men egentlig tørrer de ikke på samme måde ind som de to andre og bliver ultra matte, de bliver nærmere semi-matte med et cremet finish. Når det er sagt så er jeg ret glad for disse og den mere cremede konsistens. Fordelen ved den cremede konsistens, samt at den ikke bliver ultra mat er at den ikke på samme måde virker udtørrende på læberne. Med Liquid Matte Lips opnår man dog stadig den intense farve, så man får et helt dækkende og jævnt resultat. Derudover holder den også rigtig godt – meget bedre end forventet, en enkelt eller max to opfriskere på en hel lang dag og aften. Sortimentet tæller otte forskellige nuancer. Jeg ejer de tre på billedet ovenfor; en flot nude nuance, en varm rød og en kold dyb lilla – meget fine og meget forskellige nuancer.
GOSH Liquid Matte Lips kan købes i Matas eller på Goshcopenhagen.dk til 110 kroner.

dsc02233

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke