Smart app: Prøv makeup'en før du køber

Baked?! – hvad er bagt makeup?

 photo DSC02332_zps81zamcyl.jpgMon ikke du før har set makeup som beskrives eller hedder noget med baked? Ved du mon hvad “bagt makeup” egentlig er? Det kan være øjenskygger, blushes, bronzers eller highligters som er på pudder-form og ofte kan være flerfarvet og have en marmor-agtig tekstur. Det er faktisk meget enkelt – baked makeup er nemlig makeup som er blevet fremstillet ved at bage produktet. Makeup’en starter på creme form, men tørres til en pudder ved bagningen.

Fordelene ved bagt makeup er netop at konsistensen næsten føles cremet selvom det er en pudder – dermed får man et virkelig godt pigmenteret produkt som er lækkert og nemt at arbejde med. Dette skyldes bl.a. at man ikke behøver tilsætte helt så mange “bindende” ingredienser, som skal holde sammen på pudderen.

Er bagt makeup så bedre? Ikke nødvendigvis – men min oplevelse er at det meget ofte er af virkelig god kvalitet og fantastisk at arbejde med!

På billedet ovenfor kan I se; Make Up For Ever La Boheme Eyeshadow Palette, e.l.f. Studio Baked Eyeshadow Burnt Plum, Max Factor creme Puff Blush Lavish Mauve, Sephora Baked Sculpting Trio Sultry, CoolCos Baked Palette Perfect Pastel & e.l.f. Baked Blush Pinktastic.

// Rikke

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smart app: Prøv makeup'en før du køber