Dagens makeup - Purple softeness

Mine favorit concealer pensler

 photo Collage_zpsa55a4580.jpg

…eller i hvert fald pensler til concealing, er i tvivl om hvorvidt det er deres hovedformål, men ikke desto mindre, så er disse fire altså dem jeg bruger aller mest til det formål. Jeg bruger dem til at dække rødme, urenheder og mørke rander. I kan se mine favorit pensler til foundation her og til toning af øjenskyggen her. Jeg vil i det følgende gennemgå dem fra venstre mod højre.

CoolCos Eyeshadow Brush
Jeg begriber ikke, hvorfor CoolCos har kaldt denne pensel for en øjenskygge pensel – det er den for stor til efter min mening. Denne pensel minder mest af alt om en af de traditionelle foundation pensler blot i et mindre format. Den er let at påføre concealer med, man skal blot passe på ikke at bruge for meget af gangen, for der kan virkelig være meget produkt på og det er ikke den mest præcise af de fire pensler. Til gengæld er den nok det billigste alternativ, den koster nemlig blot 49 kroner hos CoolCos.

Sigma Precision Flat – P80
Denne pensel er en del af Sigmax serien fra Sigma, som er nogen af de pensler der gør Sigma til noget specielt i mine øjne. Penslen er en tro kopi af min favorit foundation pensel, som også er fra Sigma, denne er bare i en lille miniature udgave som gør den ideel til concealer. Den flade form gør det meget let at duppe concealer på hvor der skal dækkes og det er let at dosere hvor meget produkt man bruger. Jeg er virkelig glad for denne pensel, men den koster desværre også derefter. Du kan købe den til 169 kroner på Makeup-Online.dk.

Real Techniques Pointed Foundation Brush
Denne pensel er blevet min nye absolutte favorit – tror der går lang tid før jeg finder en jeg bliver lige så glad for. I har jo allerede set en del til mine Real Techniques pensler, men denne skal altså præsenteres her – ikke som en foundation pensel, det synes jeg den er for lille til, men som concealer pensel, som den er helt perfekt til. Penslen er genial både til under øjnene, om næsen, i mundvigen og til at dække rundt omkring i ansigtet. Den er flad og spids, hvilket gør  at den både kan bruges til helt små områder, hvor man bruger spidsen og til større områder, hvor man bruger fladen. Desuden er fleksibiliteten af hårene også lige i skabet når man skal conceale. Penslen købes i et sæt med fire pensler, alle til ansigtsmakeup’en og koster kun 180 kroner inkl. fri fragt fra LookFantastic.com, dvs. cirka 45 kroner pr. styk. Billigt siger jeg bare – og penslerne oser stadig af kvalitet. Desuden er der 10 % rabat i øjeblikket ved brug af rabatkoden LFNEW.

bareMinerals Max Coverage Concealer
Denne concealer pensler er lidt uden for kategori – jeg bruger den udelukkende til min mineral foundation. Når jeg lægger min mineral foundation så dupper jeg efter med denne for øget dækevne eller for at sætte min creme concealer med en løs tør mineral pudder. Både størrelse og form er passende – jeg har ikke så meget andet at sige end at jeg er super glad for den og bruger den næsten dagligt, sammen med en af de ovenstående pensler.
Jeg har købt min pensel i Get Started Kittet, hvor man får to andre pensler, samt foundations, pudder og bronzer – sættet koster 900 kroner i Magasin til 900 kroner eller 380 kroner inkl. fri fragt på BeautyBay.com. Alternativt kan penslen også købes alene til 240 kroner i Magasin eller 130 kroner på BeautyBay.com.

Dette indlæg indeholder affiliate links, som giver mig kommission ved eventuelle salg og på den måde kan du støtte mit arbejde her på bloggen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup - Purple softeness