Mere tid til bloggen - hvad vil I gerne læse om?

Solskader – husk lige solbeskyttelse

 photo solskader_zpscbe1873d.jpg

Med det her skønne sommervejr, og mere i vente, synes jeg det var passende med et lille indlæg om, hvilke skader det egentlig er vi kan få af solen og hvorfor det er så vigtigt at beskytte sig. Jeg selv kan ikke påstå altid at være den bedste til at få min solcreme på, ofte er jeg slem til lige at tage en kort solbadning uden solcreme i den farlige sol mellem 12 og 15 – dette indlæg er lige så vel en reminder og et gok i nødden, til mig selv om, hvorfor det er det bare ikke dur uden solcreme!!

Solens og solariets UV-stråler kan både være godt, fordi vi får D-vitamin gennem strålerne og skidt fordi de bryder med huden og kan give rynker, pigmentforandringer og værst af alt hudkræft. Faktisk så skulle solen bidrage til 90 % af hudens aldring som bl.a. kan vise sig ved forskellige solskader:

Tør hud
Jeg tror de fleste har oplevet hvordan solen virkelig kan udtørre huden, hvorfor det kommer helt naturligt for mange fugte huden med diverse cremer og lotions. Tør hud sker fordi tykkelsen af det øverste lag af huden bliver fortyndet.

Pigmentforandringer
Ændringer i hudens farve, så som pigmentforandringer, oplever jeg mange har problemer med, yngre som ældre. Rigtig mange kommer til mig fordi de gerne vil have det dækket, så til jer der endnu ikke har pigmentforandringer, så beskyt jer selv, så I kan undgå det. Pigmentforandringer er en naturlig måde for huden at beskytte sig mod solen stråler, nemlig ved at danne pigmentet melanin. Ved hyppig eksponering for solens stråler øges dannelsen af melanin og bliver uregelmæssigt, hvilket desuden kan føre til hudkræft. Pigmentforandringer kan både være hyperpigmentering som viser sig i mærke pletter eller depigmentering som viser sig som hvide plamager.

Synlige blodårer
Lige som med pigmentforandringer så kan solen fremme små sprængte blodkar i hudens overflade. Sprængte blodkar er en allergisk reaktion, som får blodårene til at udvide sig og springes som reaktion på solens UV-stråling.

Nedsat immunforsvar
Ved hyppig udsættelse for solens stråler kan kroppens immunforsvar blive nedsat og forårsage flere forskellige ting. Ofte kan solen påvirke udbrud af sår omkring munden.

Rynker
UV-stråling kan desuden forårsage rynker fordi de nedbryder enzymet kollagen. Store dele af huden indeholder kollagen, som er et protein som står for hudens struktur og fasthed. Når dette nedbrydes får man slap og rynket hud. Derudover kan solens stråler også nedbryde hudens elastiske fibre elastin som sikrer hudens elasticitet. Når dette nedbrydes giver det yderligere anledning til ujævn rynket hud.

Sol keratose
Eller Aktinisk keratose kan betegnes som et forstadie til hudkræft og viser sig som skæl eller ru hud og kan se meget forskelligt ud. Områder som ofte bliver angrebet er ansigtet, håndrygge, underarme og øvre brystparti.

Så – besked jeg gerne vil sende til jer alle, inkl. jeg selv – husk nu lige solbeskyttelsen i det skønne vejr!! 🙂

// Rikke

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mere tid til bloggen - hvad vil I gerne læse om?