Trick til en naturlig foundation

Gode og dårlige kult produkter

 photo Collage_zpsfbbce5a9.jpgJeg har brygget på dette blogindlæg et par dage nu – og det var bestemt ikke let at skrive. Derfor har jeg også forhørt mig lidt på Facebook og spurgt, hvad der var jeres værste/bedste kult-produkter. Jeg har nu forsøgt at udvælge otte produkter, som jeg mener har opnået kultstatus i makeup-land, hvoraf fire er mine værste produkter og fire er minde bedste. Måske har jeg glemt nogle vigtige og nogle har jeg bare ikke medtaget fordi jeg ikke kunne placere dem som hverken værste eller bedste produkter.

Værste kult-produkter

NARS Blush Orgasm er nok et af de produkter jeg kan komme i tanke om med højest kult-status, så da Sephora begyndte at forhandle NARS i Danmark skulle jeg naturligvis prøve den. Personligt er jeg ikke tosset med farven som er en fersken lyserød med guld pigmenter, men det er jo en smags sag. Hvorfor den så lige præcist er havnet i “værste-kategorien” er på grund af den knap så gode pigmentering som bevirker at den ikke er nem at arbejde med og tone pænt ud på kindbenene. Den kan købes i Sephora til 240 kroner.

Jeg er lidt ambivalent med at smide Benefit Benetint i denne kategori, for jeg synes faktisk at produktet er ret cool – og så er det Benefits første produkt på markedet. Denne tint er helt tynd flydende som vand med en stærk jordbærrød farve, hvis formål er at give røde læber og kinder. Den er egentlig meget sød på læberne, hvis man går efter det der “jeg har spist en hel bakke jordbær”-look hvor læberne er rødlige, men ingen skarp kant har. Værst er den på kinderne og den er ikke spor nem at bruge – den skal duppes på kindbenet og bygges op med fingrene da det ikke er til at bruge pensler. Man kan altså ikke tone ud i den når den først ligger der og er trukket ind i huden så det er meget nemt at få røde plamager på kinderne. Den kan købes i Sephora til 260 kroner.

EOS Lipblam er lidt nyere på markedet end de forgående kult-produkter. Specielt ser jeg mange unge teenage piger som bruger de ægge-formede læbepomader. Hvis man er vild med parfume som jeg synes du sikkert også de dufter skønt og fås i alle mulige tænklige dufte. Når det så er sagt, så fungerer de bare ikke – de gør i hvert fald ikke noget godt for mine læber. Dertil er indpakningen bare upraktisk, den er stor og rund og kan derfor ikke lige være i pungen eller lommen, dem jeg har haft har ligget og flydt rundt i mine store tasker. Sidste minus er hygiejnen – bakterier og skidt har nemlig frit lejde til at invadere pomaden. Der samler sig hurtigt synlig skidt rundt i kanten af læbepomaden og der er ikke noget “skub op” system, hvor man beskytter læbepomaden fra bakterier – så den skal altså bruges ret hurtigt. Læbepomaden forhandles bl.a. i Matas til 79 kroner eller på NiceHair.dk hvor de er 10-20 kroner billigere.

Jeg har en idé om at jeg får aller mest høvl for at have placeret Benefit They’re Real Mascara som et af mine værste kult-produkter. Jeg er faktisk vild med selve applikatoren på denne mascara som er rigtig god til at adskille vipperne og til at bygge mascaraen op så man får store voluminøs vipper. Desværre er formuleringen helt elendig, for det er som om den aldrig tørrer helt. Rører man ved vipperne i løbet af dagen kan man mærke at mascaraen ikke er helt tør, hvilket også resulterer i at den sætter sig alle vegne rundt om øjnene med mindre du har ekstremt tør hud. Mascaraen kan købes i Sephora til 180 kroner.

Bedste kult-produkter

Bioderma Sensibo H2O er og bliver den den absolut bedste makeup fjerner, som jeg næppe tror kan slås med mindre det er på prisen som ellers også er helt fair. Denne rensevand er utrolig mild, efterlader huden helt ren uden rester og uden at være tør, samt vigtigst af alt så er den super effektiv til at fjerne både ansigts- og øjenmakeup. Desuden oplever jeg ikke at man tværer øjenmakeup’en ud så øjneområdet får mørke skygger, nej – den tager det hele. Dog fungerer den ikke helt så optimal, hvis man bruger vandfast mascara – men det er indtil videre det eneste den ikke er så god til. Makeupfjerneren kan købes på udvalgte apoteker eller f.eks. på WebApoteket.dk til 185 kroner for hele 500 mL.

Benefit Hoola Bronzer er min absolut favorit bronzer og kontur-produkt. Indpakningen er sød og flot, i bedste Benefit-stil og så lukkes æsken med magnet. Bronzeren er placeret i “bedste-kategorien” fordi den har en virkelig god pigmentering og ikke mindst en rigtig god farve til at skabe kontur til langt de fleste hudfarver. Pigmenteringen er virkelig god, hvorfor den også er super nem at arbejde med og tone flot ud på huden. Farven er helt mat, så den kan bruges til kontur, og så er den til den kolde side og ikke for mørk, hvilket er bedst til kontur på langt de fleste hudfarver. Den kan købes i Sephora til 265 kroner.

Hemmeligheden bag enhver holdbar øjenmakeup er en god øjenskygge primer og det er hvad Urban Decay Primer Potion er. Det kræver ganske lidt produkt af gangen og når jeg bruger denne øjenskygge primer kan jeg være helt sikker på at min øjenskygge bliver siddende og holder farven flot hele dagen, aftenen og natten – jeg har aldrig nogensinde haft problemer med holdbarheden på min øjenskygge når jeg bruger primeren her. Desuden er det lettere at lægge øjenskygge da den har noget at gribe fat i på øjenlåget. Derudover holder den i virkelig lang tid, da den er drøj i brug – bruger man for meget får man nemlig modsatte effekt. Jeg bruger nuancen Original da den hverken efterlader farve eller shimmer. Primeren kan købes i Magasin eller på Magasin.dk til 155 kroner for 11 mL.

Sidst, men absolut ikke mindst, har vi Oriflame Beauty Eyebrow Kit som efter min mening også har opnået kult-status. Kittet indeholder to øjenbryns farver, én voks og to små pensler – jeg bruger dog kun de to øjenbrynsfarver og de er grund til at jeg er så vild med kittet som jeg bruger dagligt, også når makeup’en skal være let og hurtig. De to farver passer til næsten alle, lige fra lyse blondiner til mørke brunetter. De to nuancer er kolde og askede, hvorfor de er helt perfekte som naturlige brynfarver også selvom man er en “varm type”. Desuden bliver resultatet med en “brynskygge” bare mere naturlig og er nem, selv for nybegyndere, at bruge. Kittet kan købes på Oriflame.dk til 116 kroner

Hvad er jeres bedste og værste kult-køb??

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

10 kommentarer

  • Marie Winther

    bedste kult produkt.
    Maybelline brow drama! Så nem at arbejde med og så sætter den brynene samtidig med at den farver dem. Den er så godt og det tager igen tid at lægge farven!
    Benefit hoola bronzer! Super god farve og super god at arbejde med. Desværre syntes jeg ikke at den holder særlig længe?!
    Det kan være at jeg skal have mig en ny primer, har du et godt bud?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Marie!
      Af farvede gel bryn produkter – så er jeg helt enig i at Maybilline har lavet en super en! 🙂 Den klumper ikke brynene sammen som nogen desværre gør!
      Når du skriver at du ikke synes Benefit Hoola Bronzeren holder så længe, mener du så at der ikke er så meget produkt i bøtten eller at den ikke holder godt på huden? Hvis det er det sidste du mener, så tror jeg ikke det er en ny primer der kommer til at virke – når sandheden skal frem bruger jeg sjældent en ansigts primer. Sørg i stedet for at arbejde godt med den på huden og hav et jævnt lag foundation under som også er arbejdet godt ind i huden! 🙂
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg er helt enig med dig i at Bioderma er fantastisk. Jeg køber den på apo-rot.de til ca. 120 kr. for de 500 ml. Der kommer lidt fragt på, men jeg køber også alt muligt andet der (bl.a. Nuxe, La Roche Posay, Panodil og Ipren mm.). Hoola bronzeren er jeg også tosset med, og jeg har gode erfaringer med They’re real mascaraen, men den er ikke min yndlings. Det er YSL Baby doll. Værste kultprodukter er Real Techniques pensler. Jeg synes de er alt for store og er “over det hele”, og faktisk synes jeg de er grimme (de lilla, orange og pink). Jeg er gladest for Zoeva pensler og så har jeg nogle rigtig gamle YSL pensler, som bare er gode (Y) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det er lidt billigere på Apo-Rot.de – havde faktisk ikke tænkte på at man kan handle Panodil og Ipren på sitet, så tak for tippet! 😉
      Skønt at du har gode erfaringer med They’re Real Mascara – er også godt klar over at mange elsker den, ellers kan den vel heller ikke helt opnår den status den nu engang har fået… YSL Baby Doll har jeg også haft, men synes den hurtigt blev meget tør og så synes jeg ikke den var pengene værd – ellers er jeg vild med applikatoren!
      Sjovt du nævner Real Techniques pensler – dem havde jeg faktisk lidt glemt, men ellers skulle de hel sikkert have været i min “bedste kult-produkter” kategori! Synes både de er flotte og vildt funktionelle – og så er de jo billige som en bonus! 🙂 Men de pensler bliver vi jo nok ikke enige om så – skønt med lidt modspil! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Åh det er nok fordi jeg bedre ka li sort, hvid sølv og guld, og jeg synes som sådan ikke dårligt om penselhårene hos RT. De er bare for store til mit ansigt :). Zoevas pensler er osse rimelige i pris. Mht apo-rot kan du sikkert også finde ting til babypleje en del billigere der 🙂 jeg håber I begge har det godt. Nu er det snart hva? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, udseendet det er og bliver jo en smagssag – så kan du sikkert godt lide designet på Nic’s Picks?! De er så fine i sølvfarvet metal! 🙂 Nu er jeg nysgerrig – hvad er det for nogle pensler du ikke kan lide, som er for store? Kender faktisk ikke rigtig Zoevas – kun af navn, men mon jeg skal prøve at kigge lidt nærmere på dem!? 😉
      Mange tak for tippet med babypleje produkter – selvom det er snart nu, så havde jeg egentlig ikke tænkt i de baner, det kommer nok først når baby-Carl er ude! 😉 Ja, seks uger tilbage til termin, så er jo ikke fordi der er så lang tid igen – der er i hvert fald liv og glade dage inde i min mave! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stine

      Det er “Powder brush”; “Blush brush”; “Deluxe crease brush” og “Base shadow brush”. Når nu jeg sidder og kigger på dem, er de egentlig ik så grimme 🙂 Men de er for store til min smag, og jeg bruger dem næsten ikke. Nicks Pic er pænere, men jeg tror ikke jeg køber flere af deres pensler – de nyeste lidt dyrere pensler, man kan få hos Boot’s er ellers rigtig flotte, men jeg holder mig til Zoeva fremover tror jeg. Tjek dem ud 🙂 De fås på Beautybay og på Zoevas egen hjemmeside og er rimelige i pris. Spændende når babyen kommer. Det er så dejligt at blive mor 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ejer faktisk ikke de to; Powder Brush og Blush Brush – jeg har nemlig kun købt penslerne i sæt. Men enig i at de ser lidt store ud! Jeg er også enig i at Deluxe Crease Brush er for stor til formålet, til gengæld synes jeg den er super fin til spot concealing – prøv eventuelt det! 😉 Og Base Shadow Brush synes jeg er glimrende til at tone/blende øjenskyggen ud med og faktisk også til at lægge øjenskygge på hele øjenlåget – jeg har to af dem og de bliver flittig brugt! Øv, at de ikke er noget for dig! Jeg har faktisk lige set Eva K’s anmeldelse af Zoeva penslerne som du nævner i dag – må da indrømme jeg er lidt fristet: http://evak.dk/2015/01/zoeva-rose-golden-complete-eye-set/
      Ja, det bliver alt for spændende – men vi aner endnu ikke helt hvad vi er gået ind til, men det finder vi jo sikkert snart ud af! Hehe… 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har lige opdaget din blog og jeg elsker den! Så lækkert med en velskrevet blog med velovervejede meninger baseret på rigtig meget viden og erfaring! (: Ny følger!

    Mit bedste kult-køb:
    Naked 2 palletten. Jeg elsker farverne der er så naturlige og perfekt variation af glimmer og matte, mørke og lyse. De er super pigmenterede og kan mixes på alle måder fordi de komplimenterer hinanden så godt. Skal helt klart have 1 og 2 snarest.

    Værste kult-køb:
    Jeg har hørt så meget godt om Tarte Cosmetics Amazonian Clay mineral foundation og mange af makeupguruerne bruger den. Men jeg synes ikke den er særlig god. Den er fedtet at se på og min hud bliver ved med at føles fedtet hele dagen – og jeg har altså ret tør hud! Jeg har den lyseste som stadig er for orange på min hud. Den er jeg lidt skuffet over. Den er cremet og giver god dækning, men så skal man have endnu en pudder over og så synes jeg idéen med mineral foundation går tabt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Nora!
      Tak for din kommentar – altid skønt med nye læsere!! Velkommen til! 🙂
      Naked paletterne er altså også skønne – min personlige favorit er Naked 3! Kan godt lide de naturlige lyserøde/rosa nuancer!
      Har aldrig prøvet noget fra Tarte desværre – vil rigtig gerne prøve deres blushes, men vil så undgå den foundation som du nævner!! Rigtig ærgerligt! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trick til en naturlig foundation