L'Oréal Brow Artist Genious Kit

Ny type foundation: Lancôme Miracle Cushion SPF 23

CollageMåske har du allerede set eller hørt om den nye type foundation – chusion foundation! Ligesom BB creme er Chusion Foundation et “fænomen” fra Asien som nu også er kommet til vores del af verdenen. En sjov og anderledes type foundation, som findes i en kompakt beholder på flydende form i en luftig pude som skal påføres med den medfølgende applikator svamp. Denne type foundation er IKKE for os der ønsker en meget dækkende foundation, men for de som i forvejen har en pæn hud og som måske ikke er vant til at bruge foundation til daglig.

Jeg synes at chusion-konceptet er ret sjovt og det er altid spændende at prøve disse helt nye slags produkter. Jeg synes det er smart at den kommer i en kompakt beholder og ikke en traditionel flaske med pumpe, så den er let at have med på farten, da der jo også er plads til en applikator i beholderen.

Jeg har forsøgt at bryde min hjerne med, hvorfor det så er så smart at påføre sin foundation fra en cushion/pude/svamp… Synes det er svært at afgøre, men her er hvad jeg har fundet frem til:

  • Den er let at have med på farten og evt. touche up i løbet af dagen.
  • Den tillader en tynd, “luftig” og kølende foundation som føles lækker og let på huden.

Den medfølgende applikator er absolut brugbar – man kan mærke det er kvalitet. Den er lavet af en meget tæt skumsvamp og er forholdsvis tynd. Desuden er den rigtig god at bruge til den lette cushion foundation.

Som det kan ses nedenfor er det absolut ikke en dækkende foundation, men den udjævner huden let og giver lidt glød – den kan kun bygges meget lidt op. Har man så mange ujævnheder og mærker i ansigtet som jeg vil jeg absolut ikke anbefale den – det tager pænt lang tid at dække resten med concealer. Men har du en pæn og forholdsvis jævn hud i forvejen eller bryder du dig bare ikke om tunge foundations, så er cushion foundation måske noget for dig. Den er utrolig let at lægge og den efterlader ingen streger overhovedet, kun et pænt naturligt og resultat.

Før efterLancôme Miracle Cushion Foundation SPF 23 forhandles bl.a. i Matas og på Magasin.dk – den koster 329 kroner og jeg har her brugt farven 02. Absolut ikke en foundation for mig og vil derfor aldrig smide så mange penge efter den, men jeg synes det er en sjov ny type foundation som hel sikkert vil være interessant for nogle andre – derfor viser jeg den frem! 🙂

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

5 kommentarer

  • Mette

    Hej Rikke,
    du skulle prøve nogle af de koreanske cushions i stedet for Lancomes, som ærligt talt sucker, efter hvad jeg har prøvet ude i butikkerne.
    Det er en koreansk opfindelse, som firmaet IOPE første gang lancerede for nogle år siden, og siden da har alle de andre makeup-firmaer i landet kopieret ideen og skabt deres egen version. Fordi man på det tidspunkt gik efter en hud, som er meget, meget dewey, (det gør man sådan set stadig, dog med en lille udvikling i form af, at den vist ikke skal være så shiny længere), blev de skabt til det, og til at de kan holde til det meget fugtige og varme vejr, der er i Korea om sommeren. Og jeg har simpelthen ÆLSKET alle de fire eller fem pakker cushions fra Laneige og IOPE, som jeg købte med mig hjem for nogle år siden. Derfor: prøv den koreanske version i stedet evt. med en concealer og meget lidt contour inde under. Det giver en helt vild smuk hud.
    Vh
    Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mette!
      Tak for en mere dybdegående beskrivelse af cushion foundation oprindelsen… 🙂 Spændende! Hvor køber du mon de “originale” cuchion foundations fra Laneige eller IOPE? Og er disse mon mere dækkende?
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      De rien. Jeg har aldrig prøvet at købe noget koreansk makeup online, men jeg har meget seriøst overvejet det flere gange fra denne side: http://www.shopatkorea.com/iope/?sort=newest
      Den ser ud til at have nogle gode mærker, bl.a. med HERA, som også er high end. Læg evt. mærke til, at de faktisk alle sammen kører med de omtalte cushions.
      Jeg synes, at det første lag foundation fra Laneige og IOPE ikke er dækkende som det, man forventer af foundations i Vesten, de skal, som jeg nævnte i den tidligere kommentar, gøre noget andet. Men man kan bygge dem op med fare for at ende med den famøse hvide maske, som man ser alle pigerne gå rundt med i Korea, fordi lysere altid er bedre dér. (Ved dog ikke, om det er relevant at advare mod her, hvor folk formentlig er en del hvidere i huden.) Og så dækker det både rødmen i mine kinder, og hvad jeg ellers har af ting, jeg gerne vil gemme væk bag en foundation.
      Men hvis du er blevet interesseret, vil jeg helt klart anbefale, at du tager en lille turné på youtube både med en søgning på “cushion”+”korean makeup” samt koreansk makeup bare sådan generelt.
      Se også Lisa Eldridges youtube-klip om koreansk makeup: http://www.lisaeldridge.com/ (der skal scrolles lidt ned, før du kommer til videoerne.)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Spændende! Har netop set Lisa Eldrige’s video om koreansk makeup – super god og informativ – hun er altid så dygtig! 🙂 Man får jo helt lyst til at shoppe amok på shopatkorea.com, er dog lidt spændt på hvor meget der mon ryger på i told fra Korea!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Sorry for det sene svar.
    Ja, Eldriges video er god som en lille introduktion. Hvis du køber noget fra shopatkorea.com, er jeg i hvert fald meget interesseret i det med tolden!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

L'Oréal Brow Artist Genious Kit