Kat Von D Shade + Light Contour Palette & Brush

Anastasia Brow Pro Palette – til makeup artisten eller øjenbryns fanatikeren

CollageSelvom jeg er på barsel i øjeblikket, så kribler det i mine fingre for rigtig at komme i gang med at bruge denne bryn-skønhed. Jeg købte den på tilbud i september og den er bare SÅ lækker!

Jeg viste på forhånd at jeg ville elske den, for jeg ejer allerede en Anastasia Brow Duo Powder i farven Medium Brown – det bedste øjenbryns produkt i min samling!!

Når man bruger et pudder produkt til at fylde bryn ind med så opnår man et mere blødt og naturligt resultat, som nybegyndere også sagtens kan være med på. Desuden er farveudvalget fra Anastasia både stort og virkelig godt – og holdbarheden er virkelig god selvom det “bare” er en pudder!

I kan se det store udvalg af duo’er nedenfor – da jeg har mørkblond hår og ønsker en kold tone til mine bryn har jeg som sagt valgt medium brown, men der er også virkelig gode farver til blonde piger, brunetter, rådhårede piger og til piger med helt sort hår. Som en bonus kan man udskifte duo’erne i paletten når man efter meget lang tid løber tør, for man bruger altså ikke meget af gangen!

Collage2

Paletten kan bl.a. købes hos House of Stars eller på Ellos.dk, man kan som sagt også sagtens nøjes med at købe en enkelt duo, hvis man ikke har behov for øjenbrynsfarver til andre end sig selv. På Ellos.dk koster paletten med 11 duo’er og én voks 800 kr og en enkel duo koster 200 kr – hos House of Stars koster produkterne lidt mere hhv. 50 kr ekstra for paletten og 20 kr ekstra for én duo.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

8 kommentarer

  • Helene Jensen

    Hej Rikke
    Jeg elsker at køre fuld skrue med min makeup, men synes brynene er noget af det der tit og ofte mislykkedes for mig. Er lidt i tvivl om du har lavet en guide før, i så fald ville du måske sætte et link op. Ellers er ønsket til dig er, om du ikke kunne lave en tutorial på brynlædning med forskellige slags produkter? Ha’ en rigtig god dag ☺ Hilsen Helene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe O.

    Hej Rikke
    Min teenagedatter ønsker sig nogle brynprodukter i julegave. Hun går endnu ikke sådan med meget makeup dagligt, men har arvet min fetishfor skønheds- og makeup-produkter, og elsker at “lege” med det.
    Min tanke er lidt, at jeg ligeså godt kan give hende nogle ordentlige produkter først som sidst, og overvejer derfor Anastasia Beverly Hills. Men hvilke nuancer skal jeg gå efter?
    Hun er blond og ret lys i huden, men hendes øjenbryn er ikke HELT lyse (eller ikke-eksisterende, som mine). Så jeg veksler lidt mellem Blonde eller Taupe. Hvad tror du, jeg skal gå efter?
    Derudover kan jeg ikke rigtig blive klog på, om jeg skal vælge Beauty Express eller brow kittet…
    Håber, du kan hjælpe! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Signe!
      Jeg har vist også arvet lidt af det fra min mor… 😉 Men god idé at give hende noget ordenligt i stedet for at starte ud med “legetøjs-agtig” makeup – det er noget møg. Nå, men hvis du skriver hun er meget lys, men dog stadig har lidt synlige bryn ville jeg nok vælge Taupe! Tror dog godt på begge kan bruges, men mit bud er Taupe! 🙂
      Når du skriver om du skal vælre Beauty Express eller brow kittet – så er jeg desværre slet ikke med på hvad vi taler om? 🙂
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe O.

      Hej Rikke.
      Tak for dit svar! 🙂
      Jeg taler om de her to forskellige kits:
      http://www.beautybay.com/cosmetics/anastasiabeverlyhills/browkittaupe/taupe/
      http://www.beautybay.com/cosmetics/anastasiabeverlyhills/beautyexpress/
      Det ser så dog ud til, at beauty Express kittet kun fås i blonde og en noget mørkere..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ahh, nu er jeg med – tak for de to links! Tror ikke det gør noget at Beauty Express kun er Blond i den lyse, der er stadig rigeligt med muligheder og blonde skal nok passe til hende og så har hun jo mulighed for at blande den med den mørkere skygge, hvis hun ønsker det lidt mørkere til specielle lejligheder. Hmm, jeg synes det er svært at svare på – synes begge to er gode gaver! Hvis hun har lidt mere “vilde” bryn er det måske fedest med det store kit hvor der medfølger en browgel og måske kan hun også godt bruge en pincet. Ellers tænker jeg at Beauty Express kittet også er rigtig fint!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe O.

      Ja, på sin vis er der jo flere nuancer at “lege” med i Express kittet – men andre produkter med det andet kit. Hmm! Jeg må i tænkeboks! For og imod! 😉
      Tusind tak for at du giver dit besyv med. Som du nok kan høre, har jeg ikke selv den store erfaring med brynprodukter – men det behøver min datter jo ikke lide under, når der er hjælp at hente!
      God aften 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er nemlig det – du kan jo overveje om du tror hun får mest gavn af flere øjenbrynsfarver frem for forskellige bryn produkter! Personligt ville jeg nok være til sidst nævnte!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kat Von D Shade + Light Contour Palette & Brush