Dagens makeup - Klassisk winged eyeliner

Avantgarde: makeup kunst med voksning af bryn

 photo Capture2_zps36f30abe.png

Nogen af jer ved godt at jeg underviser én gang om ugen på makeupskolen i Odense, eller Fagskolen for Dekorativ Kosmetik, hvor jeg selv tog uddannelsen som makeup artist i sin tid. I dag var så første dag (første dag for mig i hvert fald) på modul nr. 2, hvor makeup’erne bliver større og mere eksperimenterende. I dag stod der avant garde makeup med voksning af bryn på skemaet – og synes lige jeg vil dele demoen jeg fik lavet til dagens undervisning på smukke Stine fra holdet!

Først – “avantgarde” kommer af fransk og er et ord man bruger for at eksperimentere med idéer – det vil altså i makeup sammenhænge sige en mere kreativ makeup.

Der findes flere måder at vokse et bryn væk på – hermed ikke sagt at det fjernes, men blot kamufleres. Jeg har brugt en blød voks til formålet, men der findes et utal af af video’er på YouTube, som viser hvordan man selv derhjemme kan bruge en almindelig limestift – måske ideelt for halloween makeup’en!? Det kan være meget vanskeligt at dække helt så man ikke ser hverken farve fra brynhårene eller et ujævnt underlag – på billederne her kan man godt se der er “gemt” et bryn bag makeup’en og ovenover brynet er den begyndt at krakelere lidt, så find den perfekte balancegang.

Jeg har først indrammet øjet med en mørkeblå kohl blyant fra bareMinerals, hvorefter jeg har tonet en dyb mat blå øjenskygge oveni fra Make Up For Ever – herefter har jeg yderligere tonet kanten med hhv. en blå øjenskygge med shine, en mat lyseblå og til sidst yderst rundt i kanten en hvid star powder som changerer til det lyseblå, også fra Make Up For Ever.

Dertil har jeg brugt et par store falske øjenvipper og ikke mindst nogle swarowski sten i inderste øjenkrog.

 photo Capture_zps7c5478a0.png

// Rikke

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup - Klassisk winged eyeliner