Allergivenlig mascara // Godt nyt til nikkel-allergikere

mascara-x-blaa-krans

*Produkter tilsendt til test*

For et par måneder siden fik jeg tilsendt disse produkter fra det nye danske makeup mærke Løwén, hvis sortiment består af tre mascaraer og én øjenmakeupfjerner. Løwén gør noget helt specielt, de laver nemlig allergivenlige mascaraer. Det er bare helt genialt når nu mascaraen er grundstenen eller måske det eneste makeup de fleste piger og kvinder bruger hver evig eneste dag. Specielt nikkel-allergikere kan have svært ved at finde en mascara de kan brug da de fleste sorte mascaraer, sort flydende eyelinere, og lignende altid indeholder en vis mængde nikkel. Så Løwén er virkelig godt nyt til de fleste allergikere.

Løwén har tilmed som de første lavet en mascara, som har fået den blå krans, dvs. den er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. For at kunne blive godkendt til den blå krans skal makeup’en leve op til en lang række krav, bl.a.:

  • Produkterne må ikke indeholde ingredienser, der anses som allergifremkaldende.
  • Produkterne må ikke indeholde parfume.
  • Produkterne må ikke indeholde allergifremkaldende konserveringsstoffer som IPBC, MI og formaldehyd.
  • Forurening af metaller (nikkel, kobolt og krom), som ikke er omfattet af deklarationspligten. Man kan derfor ikke læse af ingredienslisten hvilke metaller et produkt indeholder og det er umuligt at vide, hvor meget forurening et produkt indeholder. Hvis man vælger makeup med Den Blå Krans, er man sikker på, at forureningen af metaller er så lavt som muligt.

Nok om allergi, den blå krans og allergi – I er vel også interesserede i at høre om mascaraen jeg har testet så er god? Jeg har testet Beyound Volume & Curl Mascara, derudover findes der også Perfection Length Mascara og Unique Volume Mascara. Jeg kender naturligvis kun til dén mascara jeg har testet.

Helt generelt synes jeg det er en gennemsnits-mascara – eller måske desværre lidt under middel. Personligt er jeg mere til de lidt våde formuleringer og denne er ikke så våd/flydende. Når det er sagt så er jeg vild med applikatoren og jeg oplever hverken mascaraen drysser eller smitter af i løbet af dagen.

Det kan godt være jeg ikke er vildt begejstret for mascaraens funktion – den er ikke dårlig, men bare heller ikke fantastisk. Men er man allergiker, f.eks. nikkel-allergiker, ja så vil jeg nu stadig anbefale Løwén. Og lad mig bare være helt ærlig, så synes jeg sjældent at nogle produkter, som er begrænset i brugen af ingredienser pga. den blå krans, svanemærket, osv., er specielt gode. Man kan altså bare ikke få det hele på én gang. Her er der tale om et allergivenligt produkt og det er så dét den kan – og en middelmådig funktion.

Refreshing Eye Makeup Remover har jeg også testet. En ganske udmærket øjenmakeupfjerner, som fjerner mascara og anden øjenmakeup skånsomt og relativt effektivt. Den er dog ikke til vandfast mascara, men ingen af Løwén’s mascaraer er vandfaste, så det er jo intet problem. Desuden tvivler jeg stærk på at det kan lade sig gøre at lave en allergivenlig vandfast mascara.

Løwén Beyound Volume & Curl Mascara ligger til 180 kroner, mens de to andre mascaraer ligger til 150 kroner. Løwén Eye Makeup Remover koster desuden 130 kroner for 150 mL. Alle Løwén’s produkter kan købes på deres webshop www.loewencph.com.

// Rikke

Den perfekte aftenrutine trio // Makeupfjerner og god fugt

dsc05716

*2 ud af 3 produkter tilsendt til test*

Denne trio er en fast del af min aftenrutine i øjeblikket – og jeg elsker den! Den er perfekt til en tør vinterhud, den er skånsom og den giver god fugt. Samtidig vil jeg lige slå et slag for at man naturligvis altid fjerner sin makeup hver eneste aften. Jeg ved at rigtig mange sover med deres makeup på, men jeg lover jer at med denne trio eller måske blot makeupfjernerne er det ingen sag at fjerne hver eneste aften, måske lige med undtagelse af jer der bruger vandfast mascara og eyeliner, der er denne løsning ikke den bedste.

Clinique Take The Day Off Cleansing Balm

Hver aften når jeg fjerner min makeup starter jeg ud med Clinique Take The Day Off Cleansing Balm. Jeg tager en lille klat, fordeler den i mine håndflader og arbejder den godt ind i huden så jeg får løsnet al min makeup. Herefter skyller jeg det hele af med lunkent vand og dupper ansigtet tørt i et håndklæde.

Den er super effektiv og SÅ lækker at bruge, indholdet af olier gør den utrolig skånsom, effektiv og fugtgivende på samme tid – men uden at virke fedtet. Efter brug føler man sig på ingen måde udtørret eller fedtet. Den fungerer glimrende til at opløse al foundation og ikke mindst vandfaste øjenbrynsprodukter.

Clinique Take The Day Off Cleansing Balm 125 mL koster 245 kroner og kan købes i bl.a. Matas*.

Bioderma Sensibio Makeup-Up Removing Micelle Solution

Denne makeupfjerner bruger jeg efterfølgende primært omkring øjnene, hvor der skal lidt mere til, samt til hurtigt at fjerne eventuelle rester i ansigtet for jeg bruger normalvis ret meget makeup. Denne makeup fjerner er og bliver den ultimative makeupfjerner til øjenmakeup’en og jeg har købt den igen og igen siden 2013, hvor den næsten kun blev forhandlet i Frankrig, og nu kan den så heldigvis også købes i Danmark en del steder.

Jeg fugter 2-3 vatrondeller med den vandige makeupfjerner og fjerner derefter øjenmakeup’en og rester af ansigtsmakeup’en uden nogen problemer. Den er top effektiv og meget skånsom. Den efterlader huden helt ren som om man lige havde brugt vand til at fjerne siden makeup. Absolut den bedste micelle makeupfjerner på markedet og jeg har efterhånden prøvet en del, men hver eneste gang vender jeg straks tilbage til Bioderma Sensibio makeupfjerneren. I kan læse nogle af mine gamle anmeldelser af makeup’fjerneren HER (anmeldelse), HER (3 Bioderma produkter) og HER (sammenligning med Eucerin).

Bioderma Sensibio Makeup-Up Removing Micelle Solution fås i flere størrelser, men jeg køber altid 500 mL da jeg ved jeg får den brugt. Derudover findes den i 250 mL og 100 mL (som jeg køber til at have med i mit makeup kit og når jeg rejser). Lige nu kan 500 mL købes i Matas* med 60 kroners rabat for ClubMatas medlemmer til kun 129 kroner! Derudover fås Bioderma Sensibio Makeup-Up Removing Micelle Solution bl.a. på Apoteket.

Decléor Aromessence Lavandula Iris Revitaliserende Night Balm

Det er første gang jeg prøver Decléors Aromessence Night Balms – i det hele taget har jeg ikke den store erfaring med night balms, men jeg er ret vild med idéen. Decléor har lavet to nye versioner af deres Aromessence Night Balms som nu tælle fem forskellige; én til moden hud, én til olieret hud, én til sensitiv hud og de to nye til hhv. rynker/fasthed og dehydreret hud. Den som jeg er ret tosset med er denne Lavandula Iris som egentlig er målrettet en lidt moden hud, men personligt synes jeg ikke at min knap 30-årige hud tager skade af at forblive fast og forebygge rynker. Lavandula Iris indeholder lavendel augustafolia, som har en beroligende effekt, og iris, som stimulerer cellefornyelsen. Generelt for alle Decléor Aromessence Night Balms er at der er tale om balms lavet på en blanding af essentielle og plantebaserede olier, som skulle have en aromatisk effekt og virke afslappende inden sengetid.

Det er en relativ lille, men luksuriøs, krukke, hvor man bruger en lille medfølgende spatel til at tage en lille mængde på størrelse med en perle op i håndfladen. På den måde kan man sikre sig at bruge ganske lidt, da produktet er meget drøjt i brug, samt sikre hygiejnen så man ikke stikker sine bakteriebefængte fingre ned i krukken hele tiden. Produktet varmer man op mellem hænderne til balmen smelter. Herefter kan den påføres ansigtet og arbejdes godt ind i huden – meget behageligt og med en relativ kraftig duft af planteolier, så det skal man lige være opmærksom på!

Aromaeffekten får man ved at holde hænderne op for næsen inden påføring af produktet og tage nogle dybe indåndinger, dette er dog ikke noget jeg selv tager mig tid til i min aftenrutine, men helt sikkert et plus for dem der går op i den slags og så giver det en ekstra følelse af luksus og afslapning.

Decléor Aromessence Lavandula Iris Rejuvenating Night Balm 15 mL ligger i den lidt dyrere ende og kan købes på forskellige klinikker og hudplejeforhandlere. Den kan bl.a. købes på FeelUnique.com til 370 kroner og ellers er vejledende udsalgspris 425 kroner.

// Rikke

Makeup tips til tør hud

top-10-must-seetravel-destinations

Av min hud – jeg synes virkelig kulden bidder for tiden med frostgrader og blæst. I den anledning får I her mine bedste makeup tips til en tør vinterhud.

Fugt

Husk at give huden god fugt morgen og aften – gerne også en god fugtserum. Dette punkt siger jo lidt sig selv. Ikke desto mindre er det vigtigt for at undgå tør hud eller for at komme den til livs. Når jeg skriver god fugt, så hjælper det minimalt at smører et tykt lag på. Sørg i stedet for at bruge et produkt som er ekstra fugtgivende og påfør hellere flere gange dagligt frem for ét tykt lag. Mine personlige fugt-favoritter er:

Foundation

Når man har tør hud kan foundation få det til at se endnu værre ud, hvis man ikke lægger den korrekt eller hvis man bruger en uheldig type. Hermed mine tre bedste råd til at lægge foundation på en tør hud;

  1. Læg din pudder først – derefter den flydende foundation. På modne kvinder har jeg ofte benyttet mig af dette trick. I stedet for at forsegle fundation med en løs eller kompakt pudder så lægger jeg den først. Dermed går en del af den matterende effekt også af, samt lidt af holdbarheden. Dog helt klart en rigtig god løsning som man helt sikkert bør afprøve.
  2. Bland din foundation med et par dråber olie. Dette trick er jeg ret tosset med og det giver ovenikøbet et hamrende smukt og ungdommeligt finish. Jeg har skrevet mere om dette trick i et gammelt indlæg HER – men ellers er det nu meget enkelt, bland din foundation med et par dråber olie og påfør som normalt. Hermed dækevne og fugt på én gang!
  3. Fugtgivende flydende foundation. Denne ligger nok lige til højrebenet for de fleste – vælg en foundation til tør hud. Det vil ofte være en flydende en af slagsen, som giver masser af fugt. F.eks. er Clinique gode til at lave foundations målrettet bestemte hudtyper. Alternativt kan man også bruge en BB Creme eller farvet dagcreme da de ofte indeholder større mængder fugt end traditionelle foundations.

Læberne

Selvom indlægget her handler om tør hud, så tager vi lige et lille tip til de tørre læber også. Her er det meget vigtigt at undgå mat læbestift da det får de tørre læber til at se endnu mere tørre ud og ikke mindst fordi de ovenikøbet virker udtørrende. Vælg i stedet og vælg en fugtgivende læbestift, en lipgloss for at give en illusion af ikke-tørre læber eller  som den ultimative; en læbeolie. Her kan har jeg også et par læbeolie favoritter:

Derudover er det selvfølgelig en god idé ligesom med huden at sørge for at bruge gode fugtgivende hudplejeprodukter på læberne – så ofte som muligt! Af fugt-pleje favoritter til læberne kan jeg nævne:

Snyd snyd snyd

Når der er styr på hudpleje-delen så kan man gå videre til makeup-delen, som vel i bund og grund handler om “snyd”. Med andre ord at skabe en illusion af en flot hud i balance. Med den rette mængde shimmer eller flydende highlighter kan man få lyset til at reflektere sig på huden så den ser fugtet ud og dermed giver en flot glød. En shimmer highlighter kan gøre det fordi shimmer pigmenterne kaster lyset tilbage – sørg for at undgå en kalkede pudder highlightere. Eller alternativt kan man bruge en flydende/cremet highlight som pga. konsistensen også kan reflektere lyset – også her skal man passe på de “tørre” cremede produkter, som eksempelvis “creme-to-powder” produkter, som ofte kan give et lidt tørt finish.

Samme princip gælder naturligvis for blush – her skal man undgå tørre blushes med et kalket finish. Dermed ikke sagt at man ikke godt kan bruge en pudder blush. Man kan med fordel også her vælge en flydende eller creme blush.

I forhold til kontur vil kan også anbefales en cremet en af slagsen som kan tones sammen med foundation eller igen en pudder kontur, hvor man undgår de kalkede af slagsen.

// Rikke

Face mists og setting sprays // Fugt til huden og hold på makeup’en

dsc02223*Produkter tilsendt til test*

Lige nu har jeg disse fem lækre ansigts sprays/mists til at stå på mit bord – til hver sit formål. Da de først rigtig kom frem var ansigtsmists absolut ikke noget jeg brugte, jeg kunne ærlig talt ikke helt se formålet med dem. I dag er jeg dog blevet ret glad for både setting sprays og fugt sprays.

Rimmel #Insta Fix & Go og IsaDora Face Mist er begge “all-in-one” sprays. Det er altså meningen at man giver ansigtet et sprøjt med det formål at fugte huden, prime ansigtet og fixere makeup’en til sidst. Jeg er vild med multifunktionelle produkter og dermed også disse – de fungerer ganske godt. Specielt er det Rimmel #Insta Fix & Go jeg er blevet vild med. Jeg bruger dem både før og efter jeg har lagt min makeup – først i stedet for en primer og efterfølgende for at fixere og give makeup’en ekstra holdbarhed. Desuden kan de give et tørt look lidt mere liv.
Rimmel #Insta Fix & Go koster 70 kroner i Matas eller 62 kroner på LookFantastic.dk (reklamelink).
IsaDora Face Mist koster vejlendende 109 kroner. På Nelly.com (reklamelink) koster den 100 kroner og er nedsat til 88 kroner på Stylepit.dk (reklamelink) lige nu.

Urban Decay har relanceret deres All Nighter Setting Spray som er min absolut favorit setting spray for at sikre en ekstra holdbar makeup – den fungerer ganske enkelt glimrende. Jeg tænker den som min hårlak til ansigtet – bare uden den klistrer eller får ansigtet til at føles stramt. Dertil har de udvidet sortimentet med en Quick Fix Spray, som fungerer som base for makeup’en – det er i hvert fald sådan jeg bruger den. Egentlig er den udviklet som en “dagen derpå” spray. Den er designet til at give fugt og minimere synligheden af porer. For mig fungerer den ganske enkelt perfekt som base for min makeup da jeg oftest gerne vil undgå en traditionel ansigtsprimer – i stedet bruger jeg denne. Som stor fan af Urban Decay må jeg også bare sige at disse to måske nok er mine favoritter.
Urban Decay All Nighter koster 215 kroner i Magasin eller 187 kroner på FeelUnique.com (reklamelink).
Urban Decay Quick Fix koster 245 kroner i Magasin eller 187 kroner på FeelUnique.com (reklamelink).

Yderst til højre har vi Karmameju Face Mist 01 som er en traditionel fugt-spray. Den er perfekt hvis man føler sig tør i ansigtet i løbet af dagen, eksempelvis på varme eller tørre dage. Personligt kan jeg godt lide at bruge den enten før eller efter foundation for at få den til at “falde lidt til”, eksempelvis hvis den ser meget tør eller mat ud. Karmameju Face Mist 01 er til tør og moden hud, den skal virke før dagcremen og løbende til at friske op ovenpå makeup’en efter behov. Love Age-Defence Face Mist 01 indeholder bl.a. hyaluronsyre og aloe vera. For mig er disse fugtsprays mere et luksus-produkt da jeg personligt ikke oplever det så helt så nødvendigt som en setting spray, men blot som et supplement til den daglige fugt.
Karamameju Face Mist koster 189 kroner på bl.a. NiceHair.dk (reklamelink).

Face mists og setting sprays er uden tvivl kommet for at blive – hvilke er jeres favoritter?

// Rikke

A-derma Rheacalm // Skånsom og fugtgivende hudpleje

dsc02168*Produkter tilsendt til test*

Denne trio af hudpleje produkter fra A-derma hjælper i øjeblikket min vinter-hud fra vinter til sommer – de er super lækre! Serien Rheacalm henvender sig til sart hud og virker beroligende. Serien består af i alt fire produkter; en micellar rensemælk, to ansigtscremer og en øjencreme. Jeg har modtaget ansigtscremen Rich Soothing Cream, men der findes også en der hedder Light Soothing Cream, som skulle være lettere og knap så fed som denne.

A-Derma Rheacalm Soothing Micellar Cleansing Milk
Denne ansigtsrens er bare super lækker og skånsom for min hud. Det er mærkbart at den er mild og jeg oplever ingen former for rødme eller irriteret hud efter jeg har renset min hud og fjernet makeup – selv når jeg har haft en del på. Det er faktisk ikke meningen man skal bruge vand til at fjerne rensemælken, men det gør jeg dog og synes det fungerer rigtig godt og så er det skønt lige at få skyllet ansigtet synes jeg. Rensemælken fjerner det meste af min ansigtsmakeup, men jeg bruger ofte Bioderma Sensibo Micellar makeupfjerner til at fjerne øjenmakeup’en da jeg ofte har en del mascara og eyeliner på, som kræver lidt ekstra.

A-Derma Rheacalm Rich Soothing Cream
Denne creme er relativ tyk og man kan tydeligt mærke at den giver meget fugt til huden. Derfor bruger jeg den også oftest som en natcreme, men også nogle gange til om dagen. Den er virkelig lækker! …og den virker på ingen måde fedtet eller træls på huden. Selvom den har en fed konsistens er den heller ikke svær at smøre ud – tvært imod. Ganske enkelt en super godt fugtgivende ansigtscreme som bare fungerer og som samtidig virker beroligende for huden.

A-Derma Rheacalm Sooting Eye Contour
Øjencremen er den jeg har sværest ved at anmelde for ærlig talt så oplever jeg ikke den store forskel fra øjencreme til øjencreme – og hvis kortene skal på bordet så er jeg en klaphat til at få dem brugt. Ikke desto mindre sætter jeg stor pris på at den ikke indeholder parfume, ligesom de to andre produkter forøvrigt heller ikke gør. Den er funktionel og let og på ingen måde irriterende for mine meget sarte øjne.

Alt i alt – tre super gode produkter! Parfumefri, fugtgivende og beroligende, perfekt hvis man stadig bøvler lidt med vinterhud eller bare har sensitiv og/eller tør hud. De bedste anbefalinger med herfra. Heldigvis fås produkterne også til nogle meget fair priser:

  • Rensemælk: 125 kroner for 200 mL bl.a. på WebApoteket.dk.
  • Ansigtscreme: 125 kroner for 40 mL – og lige nu sat ned til 100 kroner på WebApoteket.dk.
  • Øjencreme: 125 kroner for 15 mL – og lige nu sat ned til 100 kroner på WebApoteket.dk.
// Rikke