Kosmetik Myter Vol. 2

pharmacy-1755310_960_720For knap tre år siden skrev jeg et blogindlæg om Kosmetik Myter som skulle vise sig at blive meget populært. Jeg tænker det er på tide at lave en udvidelse med endnu flere kosmetik myter, for helt ærlig så er skønhedsbranchen fyldt med salgsfremmende myter, som holdes i live af diverse medier og producenter.

Myte: Parabener er farlige – én gang mere for Prins Knud!
Nej, nej og atter nej! Dette er nok den mest udbredte og møg forkerte myte af dem alle – den er også med i mit første indlæg om Kosmetik Myter, men den skal bare med igen! Parabener er et af de ældste konserveringsmidler på markedet og muligvis også et af de bedste når man ser på effektivitet og den minimale risiko for allergi. Parabener har desværre været lagt for had i mange år fordi de har været mistænkt for at være hormonforstyrrende – på intet tidspunkt har det været bevist at dette er sandt og desuden gælder det for de parabener som ikke er godkendt til brug i kosmetik. I forhold til allergi så godkender selv Astma- og Allergi Danmark produkter med visse parabener. Hvis I vil læse mere om parabener så kan I læse dette indlæg jeg skrev tilbage i 2012 og som stadig er fuldt gyldigt: Sandheden om Parabener.

Myte: Produkter virker bedst sammen med andre produkter fra samme serie eller mærke!
Denne myte lugter langt væk af mersalg – selvfølgelig kan du bruge en rens fra ét mærke og en dagcreme fra et andet. Der er intet belæg for at disse ikke kan “spille sammen”. Eksempelvis er jeg loyal overfor min Bioderma Micellar Rensevand og skifter ofte min dagcreme, serum, rensemælk, osv. for at teste noget forskelligt – det sker der intet ved og alle produkter virker stadig lige effektivt. Eneste belæg der kan være for at holde sig til én serie eller ét mærke er at det visuelt kan være flottere at have til at stå fremme.

Myte: Når bare der er SPF i dagcremen eller foundation er du altid beskyttet tilstrækkelig!
Mange dagcremer og visse foundations indeholder SPF, altså solfaktor, som beskytter huden mod solens stråler. Når UV-indekset er højt, f.eks. i sommerperioden midt på dagen, er dagcremen og/eller foundation altså ikke nok beskyttelse. For at SPF beskytter med den angivede faktor er det vigtigt at laget af solcreme eller andet er tykt nok. Dvs. det meget tynde lag de fleste af os bruger af vores dagcreme eller foundation altså ikke er nok. I vinterperioden vil den dog typisk være tilstrækkelig. Personligt bruger jeg app’en “UV-indeks” for at se om jeg bør bruge solcreme.

Myte: En åben solcreme kan kun bruges én sæson – herefter virker den ikke godt nok!
En åben solcreme, som ikke har ligget og stegt i solen kan sagtens holde sig et års tid. Det vil altså sige at du sagtens kan bruge den solcreme du åbnede sidste sommer i år. Den beskytter stadig med den SPF som er angivet, såfremt du har passet på den og den ikke har ligget i direkte sol i længere tid. Så brug endelig dine solcremes slatter fra sidste år inden du tager hul på nye solcremer.

Myte: Hvis forbrugerrådet TÆNK har givet et produkt en “rød koble” er det farligt at bruge!
De er blevet meget populære de grønne, gule og røde kolber, som forbrugerrådet TÆNK bruger til deres “kemi-test” indlæg om alt fra læbepomader og neglelak til solcremer og ansigtscremer. Umiddelbart baseres disse tests udelukkende på ingrediens-listen, en oversigt som per lov skal være på al kosmetik i EU og naturligvis også skal overholde hvilke ingredienser man må bruge og i hvilken koncentration. Ingredienslisten siger imidlertid intet om præcist hvor meget der er i produktet af hvert ingrediens. Det giver altså igen mening at lave den slags tests af to årsager; 1) kosmetik lovgivningen er i forvejen meget stram og man kan efter min mening derfor ikke sige noget er farligt og 2) det er umuligt at sige noget ud fra en ingrediensliste, hvis det skal være sagligt. I kan læse mere om disse tests i mit indlæg Et surt opstød: Test af dyre ansigtscremer.

Myte: Hvis der står parfumefri på et produkt er der ikke parfume i og man undgår man allergi!
At et produkt er “parfumefri” som det ofte står på produktet betyder blot at der ikke er tilføjet nogle ingredienser med hovedformålet at give produktet en særlig duft. Det betyder imidlertid ikke at der ikke kan være duftgivende ingredienser som er tilføjet med andre formål, f.eks. at konservere produktet. Mange naturlige produkter indeholder eksempelvis planteekstrakter som både kan konservere og tilføje duft til produktet – desuden er disse naturligt forkomne ekstrakter langt stærkere i kosmetik end de er i naturen og er desværre også en hyppig årsag til allergi. I kan læse mere om naturlige produkter i dette indlæg Naturlige produkter …min bare!

Myte: Det er bedst at undgå så mange ingredienser som muligt!
De fleste vil gerne undgå alverdens ingredienser og ofte ved man ikke helt hvorfor – men det lyder skidt med alle de ingredienser. Lad mig give jer en god grund til ikke altid at gå udenom diverse ingredienser og holde sig til produkter med ganske få ingredienser, som kan være mærket med Svanen eller Astma- og Allergi Danmark. Selvom der er større risiko for at udvikle allergi overfor nogle ingredienser og mindre risiko overfor andre så handler det i sidste ende om eksponering – hvor meget er du blevet eksponeret overfor ét enkelt ingrediens. Det vil altså sige, hvis du holder dig til produkter som alle undgår alverdens ingredienser og kun bruger ganske få. Da udsætter du dig selv for høje koncentrationer af få ingredienser, som i sidste ende kan ende i allergi. Er man allerede allergiker vil jeg forslå at man blot går uden om det/de ingredienser ved at læse ingredienslisten.

Myte: Man skal rense sit ansigt to gange dagligt!
Endnu en af de særdeles salgsfremmende myter – nej, det er ikke nødvendigt at rense huden flere gange dagligt. Det er naturligvis et klogt træk af fjerne makeup’en hver aften og rense huden af inden sengetid, men at rense huden igen om morgenen er absolut ikke nødvendigt. Huden er relativ selv-hjulpen og man kan derfor nemt komme til at ødelægge hudens naturlige regulering af fedt mv. ved at rense og dermed fjerne fedtet flere gange om dagen. Jeg selv oplever en langt pænere hud og en hud i balance når jeg kun renser i forbindelse med fjernelse af makeup’en. Læs mere om hvorfor i midt indlæg Hvorfor du IKKE skal rense huden to gange dagligt.

Myte: Når et produkt er dermatologisk testet er der minimal risiko for allergi!
På visse produkter, ofte produkter man køber på apoteket, står der eksempelvis “Dermatologisk testet” og vi forbrugere tænker derfor at det er et godt produkt. Det kan det skam også nemt være, men dermatologisk testet siger intet om testen; hvordan den er udført, hvor mange der er testet og testens udfald. Faktisk er minimumskravet blot en lappe-test udført på 30 testpersoner og tjekket efter hhv. 24, 48 og 72 timer. Derudover siger udsagnet ikke noget om udfaldet af testen. Læs mere i mit indlæg Dermatologisk testet: føler du dig snydt?

Opfølgning på det første Kosmetik Myte indlæg
For tre år siden nævnte jeg et enkelt punkt i kosmetiklovgivningen som jeg mente man skulle være opmærksom på. Det drejede sig om koservingersmidlet MI, ofte skrevet som methylisothiazolinone eller methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone. Der er nu kommet et forbud mod brugen af dette ingrediens i “leave-on” produkter og en koncentrations-grænse for “wash-off” produkter. Dette ingrediens har desværre været årsag ti len del allergiske reaktioner i Danmark, men nu skulle en stigning i disse tilfælde gerne være afværget.

// Rikke

Piz Buin Instant Glow Sun Spray SPF15

collage

YES – så kom solen og varmen endelig! Man kan da ikke undgår at blive glad og få lyst til at opholde sig i solen når den har gemt sig så længe. Det giver mig også en god anledning til at præsentere jer for sidste års favorit solspray, som jeg brugte på vores ferie på Rhodos i oktober – nemlig Piz Buin Instant Glow Skin Illuminizing Sun Spray SPF15! Jeg modtog denne i min GOODEBOX sidste år.

Jeg er rigtig glad for solcreme på spraydåse, fordi de er så god til at forstøve solbeskyttelsen i et fint jævnt lag – dermed også lettere at nå sin egen ryg. Men man skal altså også passe lidt på fordi der ikke nødvendigvis kommer lige så meget på huden som man tror og fordi laget ofte ikke bliver tykt nok. Så vær lidt ekstra omhyggelig, specielt hvis du opholder dig i en ekstra skarp sol sydpå eksempelvis.

Så hvad er det nu lige der gør denne spray SÅ lækker og lidt mere lækker end alle de andre:

  • Jo, den ligger sig først og fremmest i et super fint jævnt lag og så er den nem at smørre ud. Endnu vigtigere er at den ikke klistrer og tørrer hurtigt ind!
  • Vær dog opmærksom på den nok ikke er ideel til børnene da den ikke rigtig er vandfast – jeg badede dog uden problemer med at blive skoldet eller noget som helst, men jeg var nok heller ikke så hyppigt eller længe i vandet som børn ofte er.
  • Derover har den lige den lille detalje at den indholder en masse fint gylden shimmer, som giver kroppen en rigtig flot glød uden man egentlig kan se de små pigmenter – de kan fornemmest på mine close-up billeder ovenfor. Vær opmærksom på der ikke er nogen former for selvbruner i, blot shimmer og naturligvis vigtigst af alt SPF.
  • Lige netop denne indeholder SPF15, hvilket er helt fint til brug herhjemme i den danske sol i langt de fleste tilfælde. Der findes dog også en med en højere solbeskyttende faktor, nemlig SPF30.

Så en lille reminder i samme omgang – på med solcremen i dag og weekenden ud, for vi får altså UV-indeks omkring 4,5! …og det betyder solbeskyttelse er nødvendigt for din sikkerhedsskyld!

Denne yndling, som jeg absolut skal have anskaffet mig igen i år kan bl.a. købes i Matas til 150 kroner.

// Rikke