Sommer favoritter 2017

dsc04245

Det er længe siden jeg sidst har lavet et indlæg hvor jeg har samlet mine favoritter – og nu hvor vi snart officielt ikke længere skriver sommer i kalenderen tænker jeg det er på tide at samle mine mest brugte produkter denne sommer. Dette har dog været lidt af en udfordring – jeg har aldrig været god til at begrænse mig, men jeg har forsøgt efter bedste evne. Så det bliver et lidt længere indlæg, men så kan man jo passende hoppe ned til de produkter, som nu måtte have interesse og ellers så rigtig god læselyst!

Coola Sunscreen Spray
Trods den elendige sommer i år har jeg faktisk haft afprøvet en masse forskellige solcremer på vores ferier syd på og det er specielt Coola’s solcremer som har fanget min families og min opmærksomhed. Jeg har ofte været lidt tilbageholdende ved at bruge solcreme på spraydåse fordi man nemt kan risikere at få for lidt solcreme på. Med Coola’s solsprays er det dog gået rigtig godt for både min søn på 2 år, min mand og jeg. Min søn synes det var super sjovt og fantastisk at man på den måde let bare kunne spraye solcremen på. Min mand synes også det var skønt ikke at skulle stå og smøre ham ind som han hader. Og jeg synes den var lækker fordi den holder godt i vand, dufter rigtig dejligt, er super nem at fordele og fordi den ikke klistrer det mindste – alt hvad en rigtig god solcreme skal kunne. Desværre er der et ret stort minus og det er prisen og at man bruger ret meget af gangen. Den store her på billedet koster vejledende 300 kroner for 236 mL, på NiceHair.dk (reklamelink) kan man dog købe denne størrelse til 279 kroner, så der er altså lidt at spare her på alle Coola produkter.

MUTI aftersun
Nu vi er i gang med sol-produkterne, så har jeg i særdeleshed været glad for denne aftersun fra MUTI. Denne aftersun kommer som pumpe, hvor der kommer meget ud af gangen og som derfor ikke sådan lige sætter sig fast og stopper. Formuleringen er en grøn aloevera gel, hvorfor den desværre godt kan klistre lidt selv når den er tørret ind, men til gengæld virker den utrolig lækker og kølende på huden og så er den meget nem at smøre ud. Den kan bruges både i ansigtet og på kroppen og så indeholder den hyaluronsyre som er rigtig godt i hudpleje. Så altså til en solbrændt hud er den helt genial. Man mærker tydeligt at der er tale om et kvalitets produkt og den koster da også derefter, nemlig 259 kroner for 150 mL. Den kan bl.a. købes på NaturSkon.dk.

Comfort Zone Tranquility Body Cream
Denne lækre luksus body creme har stået længe og pyntet på mit badeværelset og jeg er blevet vildt glad for den. Ikke mindst er den stilren og flot at have stående fremme, men den oser også af luksus og kvalitet. Konsistensen er virkelig lækker, den er relativ tynd og meget nem at smøre ud og samtidig giver den stadig rigtig god fugt – dog skal man ikke forveksle den med en fed bodybutter, denne er noget helt andet. Man føler virkelig at titlen på cremen passer når man bruger den – beroligende og behagelig er den på huden. Der fås også en olie i samme serie, men det er dog denne creme som virkelig har vundet mit hjerte og en plads blandt mine sommerfavoritter. Desværre er prisen dog også lidt høj, vejledende koster den nemlig 389 kroner eller alternativt har jeg fundet den på Shop.The-Look.dk til 331 kroner.

Clinique Pretty Easy Liquid Eyeliner Pen
Flydende eyeliner med en flot vinge er efterhånden blevet hverdag for mig og noget jeg har svært ved at undvære fordi jeg synes det rammer øjnene og øjenmakeup’en så fint ind. Denne eyeliner er en af de absolut bedste jeg ejer og jeg køber den igen og igen, selvom den holder i meget lang tid af gangen. Applikatoren er nemlig en af de absolut nemmeste for alle at styre, den er tilpas stiv, tilpas fleksibel og forbliver skarp altid. Desuden er den pigmenteret og virkelig holdbar, den smitter ikke af i løbet af dagen og der skal meget til før den løber trods tårer og vand. Ganske enkelt en genial og drøj semi-mat eyeliner til en meget fair pris á 180 kroner på Clinique.dk (reklamelink).

IsaDora Cover Up Forundation & Concealer
Denne foundation har I vist set før i et af mine tidligere favorit-indlæg, men det er lige meget for den har været mindst lige så meget en favorit hen over hele sommeren for mig. Jeg har også anmeldt den tidliere lige HER. Jeg er helt tosset med den! God holdbarhed, naturligt finish og rigtig god dækevne. Ofte behøver jeg ikke bruge concealer og bruger kun lidt pudder til at sætte den. Den er drøj i brug og giver bare et rigtig pænt og naturligt resultat. Desuden er prisen heller ikke at tage fejl af, den ligger nemlig til 149 kroner på Nelly.com (reklamelink).

Urban Decay Naked Skin Concealer
Denne concealer har I helt sikkert også set her på bloggen før – det er nemlig min absolut favorit concealer som jeg altid anbefaler til alle andre. I kan læse en anmeldelse HER. Grunden til jeg medtager den igen er at jeg er begyndt at bruge den til endnu et formål, nemlig som highlighter og concealer langs nedre øjenbrynskant. Den fungerer nemlig glimrende som en naturlig highligt eller løft til øjenbrynet og samtidig giver den en ultra skarp nedre kant på øjenbrynet, uanset om man har tegnet det op eller ej. Konsistensen og dækevnen til dette formål er helt perfekt – så endnu en gang mine varmeste anbefalinger af denne fantastiske concealer, som prismæssigt også er meget fair. Vejledende koster den 180 kroner for 5 mL eller på FeelUnique.com (reklamelink), hvor jeg køber den igen og igen, koster den 168 kroner – denne pris er desuden ofte nedsat, så hold øje med sitet.

GOSH Copenhagen Volume Serum Mascara
Denne mascara er ret speciel og anderledes fra de fleste andre på markedet, i hvert fald hvad angår applikatoren. Den får inden længe også sit eget indlæg, for I bliver nødt til at se applikatoren i et indlæg for sig selv. Den er flad og med en bred- og en smal-tandet kam. Den er nem at lægge meget mascara på af gangen med og samtidig kan man også sagtens nøjes med lidt af gangen. Uanset om man vil have meget eller lidt på er det nemt at redde vipperne ud og man ser nemt forskel på om man har brugt de bredde eller smalle tænder. Det gør desuden at denne mascara er en af den eneste jeg har prøvet som også egner sig godt til dem der har lash extensions – jeg har ikke selv prøvet den imens jeg har haft det, men det er ikke svært at forstille sig at den vil være god til formålet. Desuden er den ultra sort og når den først tørrer så holder den rigtig godt hele dagen. Prisen er desuden super, den koster nemlig 160 kroner på bl.a. Matas.dk (reklamelink).

Anastasia Beverly Hills Aurora Glow Kit
Vi kan vist roligt sige at highlighters/strobing/illuminizers/glow er den nye trend i makeup verdenen. Jeg har modtaget op til flere highlighter paletter på det seneste og de pibler frem fra mange forskellige makeup mærker. Det er dog specielt denne Aurora Glow Kit som har vundet mit hjerte. Den indeholder seks relativ forskellige nuancer og så er de bare virkelig flotte. Så du får virkelig nogle farver der kan bruges til mange forskellige ting og kan mixes og matches til lidt af hvert. Alle seks nuancer er med masser af shimmer og så er de nemme at arbejde med og tone ud. Jeg er total solgt – paletten og farverne er bare så flotte. Hold øje med bloggen, for den skal helt sikkert have sit eget indlæg med en tilhørende anmeldelse meget snart. Kittet koster vejledende 519 kroner, men kan købes på BeautyBay.com til kun 182 kroner lige nu.

Rodial InstaGlam Deluxe Compact Contouring Powder
Denne bronzer, eller retter kontur-pudder, har jeg desværre tidligere giver lidt “tæsk”, men nu har den virkelig vundet sig en god plads når jeg lægger makeup. Den er nemlig lidt speciel i farven, den er nærmest gråbrun eller taupe – en farve som jeg ikke umiddelbart ligner de fleste andre bronzere, men som sagt er den jo udelukkende til kontur, altså til at konturere kindben og ansigt, vi kan kalde det at modellere. Ofte kan bronzere give et meget gulligt eller kunstigt resultat, men denne gråbrune kontur-pudder giver et meget naturligt og “usynligt” resultat. Den er faktisk hel perfekt. Desuden er den mat, som et godt kontur-produkt bør være, og ikke mindst rigtig lækker at arbejde med; på ingen måde pudret, nem at arbejde med og bygge op. Designet oser af kvalitet, så det passer rigtig godt sammen det hele. Prisen er også i det ekstemt høje ende, men til gengæld er den meget drøj i brug, den koster nemlig vejledende 595 kroner, men kan bl.a. kan blandt andet købes på Gucca.dk til 390 kroner.

Urban Decay Jean-Michel Basquiat Gallery palette
Denne limited edition blush palette er jeg blevet temmelig vild med – farverne er bare lige mig og så kan den bruges til mange ting trods den kun indeholder fire farver. Jeg har allerede anmeldt den HER og fortalt hvorfor jeg er så begejstret. For det første er det bare så smukke farver til kolde piger, der er både en lys og en mørk blush. For det andet indeholder paletten også en bronzer og en highlighter som er virkelig fine og som gør paletten lidt til en all-round palette. For det tredje så er kvaliteten af blush, highlighter og bronzer bare helt i top; nem at arbejde med og rigtig godt pigmenteret. Jeg er så stor fan! Paletten kan stadig købes – vejlendende koster paletten 300 kroner eller på FeelUnique.com (reklamelink) til kun 240 kroner.

 

// Rikke

Rikkes 3 bedste soltips

dsc02769Yes! Nu er solen og sommeren endelig kommet til Danmark, hvor er det bare skønt! Desværre betyder det også at vi skal være lidt mere forsigtige når vi begiver os ud også selvom vi bare bor i lille Danmark. Solen er også farlig her – også selvom man ikke nødvendigvis bliver synligt solskoldet. Så her får I lige mine tre bedste sol og sommer tips.

Tjek UV-indekset på mobilen
Mit allerbedste soltip, som jeg selv benytter dagligt – er at tjekke UV-indekset med en UV-app udviklet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse m.fl. Det er en ganske simpel app, som kan hentes på app-store, den hedder “UD-indeks”. På app’en kan man se dagens UV-indeks i solen og i skyggen fordelt over dagen. En grøn smiley indikerer at det ikke er nødvendigt med solcreme, solhat eller skygge, mens en gul eller i værste fald orange/rød smiley indikerer at man skal være ekstra forsigtig og bruge solcreme eller holde sig i skyggen. Jeg specielt glad for denne app i forhold til mine børn. Eksempelvis har det været nødvendigt at bruge solcreme allerede fra 10-tiden denne weekend og indtil 16-tiden. UD-indeks kan hentes gratis og er virkelig brugbar!

Brug solcremen fra sidste år
Ja – du kan sagtens bruge den solcreme-rest du ikke fik brugt sidste år og du kan stadig regne med fuld beskyttelse. En solcreme kan holde sig i åbnet tilstand i ét år så længe den ikke har ligget og stegt i solen. Solcremen på billedet ovenfor er min rest solcreme fra sidste år som jeg har brugt her først på sæsonen til min mand, unger og mig selv – den er virkelig god, men desværre købt i USA og dermed ikke lige til at få fat i herhjemme. Den er let, nem at smører ud og tørrer lynhurtigt ind så der ikke sætter sig sand i den når min ældste leger i sin nye sandkasse.

Op til 20% rabat på Nelly
I min søgen på min solcreme fra sidste år Hawaiian Tropic Island Sport SPF30 faldt jeg desuden over en god rabat på Nelly.com. Nelly forhandler nemlig budgetvenlige Hawaiian Tropic solprodukter og deres store sortiment (dog ikke min solcreme fra sidste år) – så skal du have købt solcreme til denne sæson eller en ny bikini og sommertøj så kan man lige så godt spare lidt her. Ved brug af rabatkoden “SUNNY” får man 10 % rabat ved køb for minimum 500 kr, 15 % rabat ved køb for minimum 1.000kr og 20 % rabat ved køb for minimum 1.500kr til og med i dag.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Kickstart din sommerglød: James Read Overnight Tan

DSC08330*Produkter modtaget til test*

Jeg har aldrig rigtig været fan af eller brugt tid og penge på selvbruner og lignende, men der var bare noget over disse to lækkerheder jeg modtog til test, som gjorde at jeg sprang direkte ud i det uden at blinke.

Først og fremmest – prøv lige og se et lækkert, flot og stilrent design, hammer flot på badeværelset. Måske var det dét der gjorde udslaget for mig?! Uanset så er jeg ret vild med produkterne – og det er selvom det gik lidt galt for mig ved første forsøg. Så følg endelig min vejledning, den står forøvrigt også på produkterne, tricket er simpelthen bare at læse og gøre, smart ik’?!

DSC08335Det jeg rigtig godt kan lide ved James Read Overnight Tan produkterne er:

  • Som sagt, det meget flotte design – og så er begge beholderen med pumpe, bonus, så den er nem at styre og dosere.
  • Dernæst har den næsten igen duft/lugt, som jeg ellers ofte synes selvbruner produkter og den slags kan have.
  • Produkterne giver ikke kun farve, men også god hudpleje og fugt til huden.
  • Måske vigtigst af alt, så smitter de ikke af på tøj og sengelinned.
  • Man skal undgå at gå i bad straks efter påføring, men man kan sagtens gå i bad om morgenen efter, hvis blot der er gået omkring 8 timer.
  • Holdbarhed er rigtig fin – på mig forbliver jeg synlig brun i 4-5 dage.
  • Slutteligt vil jeg tilføje at at man også får en pæn brunlig nuance, ikke for gul, men egentlig en meget naturlig brunlig glød – desuden lægger den sig pænt uden at lave striber.

Så hvordan er det lige man skal gøre for at undgå fejltrin og få det til at fungere bedst muligt.

James Read Overnight Tan Sleep Mask Tan Go Darker Body:

  1. Barbering skal ske et døgns tid før påføring, sørg også for at eksfoliere huden inden og fugt tørre områder så den ikke sætter sig i tør død hud.
  2. Påfør den klare gel omhyggeligt i et jævnt lag over hele huden og undgå klatter – påfør i cirkulære bevægelser!
  3. Husk naturligvis at vaske dine hænder grundigt, hvis ikke du bruger handsker – og påføre evt. lidt ud på dine håndrygge så det hele hænger sammen efterfølgende.

James Reas Overnight Tan Sleep Mask Tan Go Darker Face:

  1. Rens din hud så den er fri for al makeup og rester.
  2. Påfør et jævnt tynd lag af den klare gel.
  3. Ton den pænt ud i hårgrænse, ned af halsen og decolleté.

Af billedet nedenfor kan I se resultatet med ansigts gelen – billederne af mine ben blev desværre ikke tydelige, men effekten er lige så god som i ansigtet. Personligt synes jeg det ligner at jeg har fået ganske almindelig og naturlig sol – sådan plejer jeg i hvert fald at se ud (på billedet til venstre nedenfor) når jeg har fået sol i ansigtet.

Billede 06-05-2016 07.44.56James Read kan bl.a. købes i Magasin, Stylebox og på NiceHair.dk (affiliate link). Body kan købes til 275 kroner og Face koster 225 kroner – begge nat masker er drøje i brug, så trods den lidt høje pris, så har du altså produkterne længe! Mit gæt er at de nok skal holde hele sommerhalvåret.

// Rikke

Solcreme på spraydåse – gør livet lidt lettere

 photo DSC08214_zps612f0568.jpg

Oriflame har lavet denne solcreme på spraydåse som jeg meget snart har tømt – den er nemlig min favorit denne sommer fordi den kommer som spray, meget bedre end en almindelig forstøver. Solcremen gør nemlig den umulige opgave at smøre øverste del af ryggen ind så let som det overhovedet kan blive – jeg er stor fan!

(mere…)

Husk SPF på læberne: Gordani Gold Portofino Lip Gloss SPF 15

 photo DSC08155_zps5c15966b.jpg

 

Jeg er egentlig ret okay til at huske min solcreme på kroppen og i ansigtet – men mine læber glemmer jeg desværre ofte og så gør de rigtig ondt! Derfor er jeg rigtig glad for disse to skønheder fra Oriflame Gordani Gold Portofino Lip Gloss SPF 15. Alternativt bruger jeg en læbepomade med SPF – men synes desværre ikke der er så mange solbeskyttende læbeprodukter på markedet.

(mere…)