Urban Decay fiaskoer + tilbud på mine favoritter

collageDet er ingen hemmelighed at Urban Decay må være et af mine absolut yndlingsbrands – måske faktisk mit ultimative favorit brand. Efter min mening er det næsten altid fuldtræffere Urban Decay disker op med og der er ofte spændende nyheder. Det er dog tæt på umuligt, ikke at lave nogle få fiaskoer fra tid til anden, hvilket også bør komme frem i lyset ellers forsvinder min troværdighed lidt i alle de positive ord om Urban Decays andre produkter synes jeg. I særdeleshed når vi taler om meget omtalte hypede produkter synes jeg det er vigtigt også at få den anden side frem.

Her i indlægget får I de to produkter jeg personligt synes er lidt en fiasko fra Urban Decay blandt de seneste nyheder.

Urban Decay Naked Ultimate Basics
Jeg har på fornemmelsen at jeg godt kunne blive upopulær på dette produkt. At jeg mener Naked Ultimate Basics paletten er en fiasko har intet med selve kvaliteten af øjenskyggerne eller den alt for flotte indpakning at gøre. Faktisk er begrundelsen meget subjektiv fordi det handler mere om farvesammensætningen end egentlig kvalitet af produktet, for som altid er Urban Decays øjenskygger rigtig gode, lette at arbejde med og pigmenterede selvom de er matte – mat øjenskygge er ofte ikke så pigmenteret og mere kalket, men det er disse ikke.

Det jeg ikke kan lide ved paletten er farverne – jeg synes simpelthen ikke det er en særlig god “basis palette” som ellers skulle være intentionen med paletten. Mange af farverne minder meget om hinanden og man kunne derfor fint have nemt have haft et mere varieret farvevalg selvom der er tale om neutrale basis farver. Desuden er de overvejende varme og der mangler generelt lidt lysere nuancer – i hvert fald når man er så bleg som jeg og mange andre danske piger og kvinder. Derudover kunne man også sagtens have suppleret med et par shimmer eller satin finish øjenskygger som man kunne bruge til highlight i inderste øjenkrog eller under brynet ligesom der er i både Naked Basics og Naked Basics 2. I det hele taget synes jeg faktisk kun det er den første; Naked Basics, som er en perfekt lille neutral basis palette og er perfekt til formålet. Hverken Naked Basics 2 eller Ultimate Basics er efter min mening værd at bruge penge på!

Urban Decay Naked Ultimate Basics har en vejledende udsalgspris på 385 kroner – og kan bl.a. købes på FeelUnique.com til 330 kroner lige nu.

collageUrban Decay Liquid Moondust Eyeshadow
Så kommer vi til de flydende glimmer øjenskygger Liquide Moondust Eyeshadow. Først tænkte jeg at det var super smart med en flydende/cremet glimmer øjenskygge, specielt fordi jeg synes de traditionelle Moondust Eyeshadows, som er på pudder-form, har lidt vanskeligt ved at “hænge fast” når man påfører den øjenlåget – det sker ikke med en våd glimmer øjenskygge.

Desværre er der flere ting der gør at jeg absolut ikke vil anbefale nogen at bruge penge på disse. For det første så er konsistensen ikke super god, hvilket gør dem vanskelige at arbejde med og lave et flot resultat ud af. De er svære at fordele jævnt og kan se lidt klumpede ud. Forsøger man at tone lidt normale tørre øjenskygger sammen med krakelerer den og falder af, så man skal påføre igen og de klumper derefter endnu mere. Kort sagt – de er bare svære at opnå et flot resultat med. Derudover er der applikatoren som en en tyndpensel – kan næsten bruges som eyeliner. Den er i hvert fald ikke optimal til at påføre den våde øjenskygge direkte med. Så kommer vi til farverne, jeg har modtaget fire af dem, desværre er jeg ikke super tosset med dem og jeg synes mere de giver en vild shimmer-effekt frem for glimmer-effekt.

Urban Decay Liquide Moondust Eyeshadow har en vejledende udsalgspris på 190 kroner og kan lige nu købes på FeelUnique.com til 100 kroner.

naked-skinRabat på favoritterne
Lad os tage lidt sødt til alt det sure… Jeg har nemlig netop opdaget af Feelunique.com har 40 % rabat på to af mine absolutte favoritter fra Urban Decay – nogle af de få produkter som jeg bliver ved med at købe igen og igen. Jeg skal i hvert fald selv har benyttet mig af tilbuddet. Det drejer sig om Urban Decay Naked Skin Concealer og Naked Skin Powder Foundation. Lige nu kan de nemlig købes til hhv. 100 kroner for concealeren her og 148 kroner for foundation her. Til sammenligning koster de i Magasin hhv. 180 og 270 kroner, så der er gode penge at spare!

Urban Decay Naked Skin Concealer er blevet min absolut favorit og jeg har næsten brugt den dagligt (når jeg ikke lige skulle teste andet af) i over halvandet år. I kan læse min anmeldelse af concealeren og hvorfor jeg synes den er helt fantastisk lige HER. Det samme gælder for Urban Decay Naked Skin Powder Foundation som min fedtede hud er rigtig glad for – og som jeg har brugt til en del brudemakeup’er i sommers – det er nemlig den foundation jeg oplever forbliver mat og holdbar længest tid på mig og mange andre. I kan læse min anmeldelse af denne foundation lige HER.

Ud over lige mine to favoritter har Feelunique.com også rabat på meget andet Urban Decay makeup – tjek selv efter om der er noget for dig. Desuden vil jeg lige tilføje at Feelunique.com jo nu har flyttet deres lager og der derfor aldrig kommer told på forsendelser fra dem mere, derudover er der også fri fragt ved køb over 300 kroner! 🙂

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Julefrokost-sæsonen skydes i gang med Urban Decay Moondust palette

collage*Produkt tilsendt til test*

Så skriver vi november – for mig er det lig startskuddet på julefrokost-sæsonen som løber over november og december. Det er desværre ikke meget jeg selv har brugt paletten her endnu, men jeg synes kun det er passende at præsentere den for jer i denne anledning – Urban Decay Moondust palette. Der vil helt sikkert komme julefrokost makeup’er hvor jeg bruger paletten de næste par måneder.

Paletten var umiddelbart ikke en jeg havde store tanker om da jeg så den på nettet, men nu hvor jeg har den så er jeg egentlig ret vild med den – specielt til sæsonen vi nu tager hul på. Det er ikke nogen traditionel øjenskyggepalette, men en palette med otte smukke glimmer/shimmer øjenskygger og derfor mere et supplement til dine øjenskygger end egentlige øjenskygger som kan bruges til dagligt. Personligt bruger jeg den faktisk først efter jeg har lagt hele øjenmakeup’en for at skabe ekstra effekt, eksempelvis ved at duppe en glimmerskygge hen over hele øjenlåget, i inderste øjenkrog, under øjet eller lignende.

Farverne i paletten changerer og giver et vildt spil, glimmeret er meget småt og lægges den over hele øjenlåget kan effekten næsten se “våd” ud – meget sejt synes jeg. Dog vil jeg slå fast at jeg i de fleste tilfælde ikke vil anbefale at bruge dem alene uden en farve under, hvad enten det er øjenskygge, kohl blyant eller andet , da de simpelthen ikke dækker nok alene.

Læg desuden mærke til hvor forskellig den samme øjenskygge kan se ud fra forskellige vinkler – på billedet ovenfor ser den røde glimmerskygge faktisk helt orange ud inde i spejlet.

collage2Farverne i paletten er som følger;

  • Specter – kold sart lyserød glimmer
  • Element – varm kobberrød glimmer, som changerer til orange
  • Magnetic – kold violet/lilla glimmer
  • Lightyear – kold turkis grøn glimmer
  • Granite – kold grå metal glimmer
  • Lithium – kold gråbrun glimmer
  • Vega – kold blå glimmer
  • Galaxy – mørk kold grå glimmer med blå undertoner

Personligt mangler jeg lidt en ekstra af de helt lyse øjenskygger som specter, som man kan lave lidt highlighter glimmer effekt med. Desuden ville en gylden nuance heller ikke være dum her op til jul.

Paletten blev lanceret tilbage i starten af oktober og jeg skal være et svar skyldig om hvorvidt paletten stadig kan købes i Magasin – prisen er 425 kroner. Heldigvis kan den købes på engelske FeelUnique.com og ovenikøbet til cirka 320 kroner. Så hvis julefrokosterne starter fra næste weekend af, så burde man kunne nå at få den hjem… 🙂

*Indlægget indeholder affiliate links*

// Rikke

Lit Cosmetics glimmer hos Makeup-Online.dk

DSC09156*Produkter tilsendt til test*

Først og fremmest vil jeg lige følge op på et indlæg i sidste uge, hvor jeg i samarbejde med Braun udlover den nye Braun Silk Épil 9 epilator. Jeg har nu trukket lod blandt alle de super gode sommertips – tusind tak til alle der deltog – og stort tillykke til heldige Karin V! Hun har fået direkte besked pr. mail.

Og så til noget helt andet… Jeg er ret vild med glimmer – desværre får jeg det ikke brugt helt så ofte som jeg gerne ville, men når jeg gør, så synes jeg det ser fantastisk ud! Virkelig festligt! Det er noget tid siden jeg opdagede at Makeup-Online.dk havde fået Lit Cosmetics – et brand som laver det flotteste glimmer og mig bekendt ikke ret meget andet!

Søde Shila fra Makeup-Online.dk har sendt mig disse fire smukke glimmere i hhv. størrelse 2 og 3, samt en glitter base og en eyeliner pensel til påføring af glimmeret sammen med basen. Wauw – billederne gør dem desværre lidt til skamme, for de er endnu smukkere i virkeligheden og jeg synes virkelig man kan se og mærke at der er tale om kvalitet og nogen der har styr på det med at lave glimmer.

Lad os først se lidt på de fire forskellige farver:

  • Champagne Wishes size 2 – en meget smuk all round glimmer i “champagne farve” med changerende glimmer stykker så den kan se lidt grønlig eller lilla ud. Det jeg er mest vild med ved den er faktisk at den er så lys og neutral at den kan få enhver halvkedelig makeup til at se spektakulær og festlig ud! Desuden er den perfekt at lave lidt effekt med i inderste øjenkrog. Størrelse 2 er en meget fin glimmer. I kan se den i brug lige HER.
  • Soul Sister size 3 – mørk og grønlig glimmer, changerer i “army farver”, skovgrøn og mørkebrun. Jeg elsker specielt glimmer som changerer meget og kan skifte farve nærmest afhængig af lys og hvilke farver man ellers har på øjnene. Størrelse tre er en lidt mere “grov” glimmer, hvor glimmer stykkerne er tydelige – dermed på ingen måde sagt at jeg synes stykkerne er for store, synes det er helt perfekt!
  • Rock-it size 3 – flot dyb mørkeblå glimmer, som forbliver blå. Farven er nærmest majestætisk fordi den er så dyb og klar blå. Denne glimmer er også i størrelse 3.
  • Pretty Hot Pink size 3 – en hamrende flot og neon pink glimmer som changerer over i det næsten lilla/blålige. Jeg er helt pjattet med denne tøsede farve og I kan se den i brug lige HER. Også denne glimmer er i størrelse 3.

DSC08245Så kommer vi til Liquide Glitter Base som jeg er blevet meget positivt overrasket over – faktisk havde jeg ikke de vilde eller høje forventninger til denne. Først og fremmest, køber du den store her, så har du til resten af dine dage – der er sindsygt meget produkt i denne flaske når man ser på hvor lidt man egentlig bruger. For det andet så er konsistensen bare rigtig god til formålet og føles utrolig lækker at arbejde med. Lit Cosmetics glimmer eller ej – så er den her i hvert fald fantastisk til al slags glimmer. Konsistensen er som en tyndflydende olie, når den lige får lov at tørre et relativt kort øjeblik, så bliver den til en fast let klistret base.

Eyeliner penslen siger mig dog ikke det vilde, den er lige tyk nok til min smag – omvendt er det også noget nemmere at have meget glimmer med af gangen. Dermed ikke sagt at penslen ikke er i en super fin kvalitet og at andre ikke vil kunne lide den, for jeg har faktisk ikke noget negativt at sige om den ellers.

DSC09175I Danmark kan du købe Lit Cosmetics hos Makeup-Online.dk til 99 kroner pr glitter, den enorme Liquide Glitter Base 30 mL koster 175 kroner og penslen koster 119 kroner. Taget kvaliteten i betragtning, samt at alle produkter holder ufatteligt lang tid så er priserne meget fair – faktisk kan det jo slet ikke siges at være dyrt!

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

De vildeste glimmer øjenskygger – Glitter Injections Pressed Glitters

collageDet tog næsten 3 hele måneder før jeg modtog disse vilde glimmer øjenskygger. Måske har I allerede set dem på Instagram – da jeg så dem måtte jeg bare have fat i dem og det endte faktisk med at være mit første køb fra USA. Har aldrig gidet det pga. den lange leveringstid, told, osv. Havde jeg dog forventet det skulle ende i knap 3 måneders leveringstid.

Aldrig før har jeg set eller prøvet pressede/faste glimmer øjenskygger og disse var bare for godt til at være sandt når man ser på Instagram, hvor vilde de er når man swatcher dem. Glitter Injections, som mærket hedder, bliver produceret af en amerikansk pige Jessica Wong, som (hvis jeg har forstået det korrekt) helt selv laver produkterne derhjemme. Der har desuden været en del snak og “advarsler” på Instagram om at de pressede glitter øjenskygger skulle have en meget kort holdbarhed da de ikke indeholder særlige konserveringsmidler, hvorfor der hurtigt kommer mug og skimmel i glimmerskyggerne. Jessica har naturligvis argumenteret for at der ikke gør, på hjemmesiden skriver hun:

“NOTE: YOU MAY SEE FINE YELLOW SPOTS IN SOME OF THE TRANSLUCENT FORMULAS. THIS DOES NOT AFFECT THE FORMULA, OR ITS PERFORMANCE; IT IS SIMPLY THE INGREDIENTS THAT WERE USED.”

– jeg aner ærligt ikke helt hvad jeg skal tro. Så derfor vil jeg godt lige understrege to vigtige ting ved denne anmeldelse da jeg desværre bliver nødt til at sige at det er på eget ansvar:

  • For det første er det muligt at der hurtigt kommer mug og skimmel i produkterne – jeg ved det ikke.
  • For det andet er produkterne købt i USA, hvor vi i Danmark ikke hører under i forhold til kosmetiklovgivningen.

DSC08041Utroligt nok, jeg kan næsten ikke fatte det, kom mine 12 pressede glimmer øjenskygger i en såkaldt “palette” – se ovenfor! Ganske pinlig indpakning eller palette, en grim lille sort æske med et kikset klistermærke på og en magnetisk plade i bunden, hvor øjenskyggerne sidder fast på. Og hvis ikke det var slemt nok, så passer størrelsen på æsken overhovedet ikke med de 12 øjenskygger. Simpelthen så kikset og uprofessionelt – har faktisk aldrig oplevet noget lignende i forhold til indpakningen!!

Nå, men til det det hele egentlig handler om og grunden til jeg købte et “bundel” af 12 forskellige pressede glimmer øjenskygger:

  • Jeg ELSKER glimmer, men det er bare for sjældent jeg bruger det fordi det er lidt besværligt og ofte noget svineri – ikke med dem her!
  • De er TOP pigmenterede, det er helt vildt hvor lidt der skal til for at dække et område i glitter – lette dup og forsigtige strøg over øjenskyggen og så direkte på huden.
  • Konsistensen er ret sjov, let cremet og småvåd, men ikke mere end at øjenskyggerne bliver siddende og uden at smatte sammen og ødelægge pudderøjenskygge under.
  • Ingen brug for at bruge andet så som glitter primer eller anden form for ekstra produkt til at sætte glimmeret fast på øjenlåget.

swatchesPrøv og se nogle fantastiske swatches ovenfor!! Wauw – jeg er helt blown away! Synes det er for vildt! Nedenfor har jeg lavet en lille video, som viser hvor utrolig nemt og hvor “pigmenterede” de pressede glimmer øjenskygger faktisk er.  Og der er ikke klippet i videoen eller snydt på nogen måder.

Nå, men hvis du er lige så “skør” som jeg og er ligeglad med de advarsler der kan findes på Instagram, samt at de er fra USA og ikke dækkes af vores kosmetiklovgivning, så kan de købes lige her på GlitterInjections.net. Disse glimmere hedder BUNDLE SET#2 (kan ikke længere finde dette specifikke sæt på hjemmesiden) og kostede 108 $ + 15 $ i porto. Dertil må man påregne importtold og formentlig en kortere leveringstid end den jeg oplevede. Så det kan godt gå hen og blive lidt halv dyrt, men jeg er nu stadig ret begejstret for produkterne, når jeg lige ser bort for den fuldstændig elendige og pinlige indpakning.

// Rikke

H&M The Beauty Department Makeup

 photo DSC04676_zps9fpiqo9a.jpg

Hvis du ind imellem besøger H&M så ved du sikkert også at de for et halvt års tid siden relancerede hele deres makeup og skønheds sortiment og designet på emballage, samt selve produkterne synes jeg bare er super flot! Jeg købte i efteråret en lille pose med lidt blandede produkter for at teste hvad jeg synes om deres nye sortiment – og jeg vil da godt afsløre at jeg er overvejende positiv! For at blive lidt mere specifik vil jeg lige gå lidt mere i detaljen med de enkelte produkter som jeg fik købt.

 photo Collage_zpsxnwd6al6.jpg

Falske øjenvipper – 40 kroner 
De falske øjenvipper har en meget blank overflade og hårene er ultra tynde i spidserne – synes de er super flotte i pakken. Når man mærker på dem føles de lidt mere kunstige og plastik-agtige. Der følger ingen vippe-lim med, det kan købes seperat for 30 kroner. Hvis man ønsker et naturligt resultat vil jeg anbefale pakken med buketvipper – der er tre rækker med forskellige længder, super fedt og gode længder!

Blush – 70 kroner
Selve emballagen føles meget billig og plastik agtig – et lille spejl inde i låget kunne have gjort en stor forskel, men er selvfølgelig ikke nødvendigt for at selve produktet fungerer. Der er et ret stort udvalg af forskellige farver og finishes i blushes og pigmenteringen er virkelig god – man skal faktisk være lidt forsigtig når man lægger den på. Byg hellere op lige så forsigtig. Selve produktet er jeg virkelig vild med – fantastisk farveudvalg og top pigmentering, jeg skal afgjort have købt nogle flere af deres blushes.

Neglelak – 40 kroner
Jeg købte en glimmer-lak fordi jeg synes den var super flot i flaksen – desværre er der langt mellem glimmeret når den påføres neglen, den skulle efter min mening have været meget mere koncentreret med glimmer frem for bare en klar kedelig lak. Øv. Det betyder også at jeg ikke rigtig kan svare på hvordan alle de andre neglelakker er i forhold til tørretid, pigmentering og holdbarhed, men for sølle 40 kroner har de fleste nok råd til at give dem et forsøg!

Lipgloss – 50 kroner
Denne gloss er virkelig blevet en af mine favoritter – både på grund af farven, men bestemt også på grund af selve produktet. Der findes et ganske udmærket udvalg af forskellige flotte farver, denne jeg har valgt er en lilla/lyserød nuance med lidt diskret gyldent glimmer, helt præcist hedder den H&M Pure Lustre Gloss, Twice As Nice. Konsistensen er også rigtig god, den glider let på læberne og klistrer ikke. Derudover er applikatoren super god – en aflang flad og fleksibel ende som gør det både behageligt, hurtigt og nemt at lægge sin gloss.

Kunstige press-on negle – 60 kroner
Disse kunstige negle er desværre ikke nogen jeg vil anbefale – de få gange jeg har prøvet press-on negle har jeg i det hele taget ikke været begejstret. De sidder ikke specielt godt fast og formen er ikke den smarteste efter min mening. Synes blot designet var ret sjovt og derfor købte jeg dem.

Øjenskygge – 50 kroner
Ligesom blush-indpakningen virker lidt billig, så er det samme gældende for øjenskyggens indpakning. Jeg har valgt en helt lys øjenskygge med glimmer, men har desværre ikke prøvet nogen af de andre uden. Desværre kan jeg ikke anbefale glimmer øjenskyggerne, glimmeret hænger ikke ved og drysser i stedet ud over hele ansigtet når man lægger den. Pigmenteringen er ok af selve farven, men øjenskyggen drysser i det hele taget en del og virker løs i det. Det er muligt dette kun gælder for glimmer-øjenskyggerne, men det ved jeg desværre ikke.

Flydende eyeliner – 50 kroner
Den flydende eyeliner kommer i en del forskellige ret flotte farver. Desuden er applikatoren ultra tynd og fleksibel, absolut god til at lægge en flot eyeliner. Selve konsistensen er en anelse tynd, det er sådan lige på grænsen til at den kan flyde lidt ud, synes dog det er så minimalt at det ikke er det store problem. Jeg har valgt denne petroleum-farvede liner og den er ret intens i farven, det betyder også at den faktisk efterlader en meget tydelig farvet hud når eyelineren fjernes, hvilket ikke er så smart, hvis man har tænkt sig ikke at skulle bruge eyeliner dagen efter – ret irriterende.

Løst glimmer – 50 kroner
Denne glimmer har I måske set jeg brugte i min nytårsmakeup! Udvalget af glimmer er ikke super stort, men det der er er udmærket og jeg synes faktisk at det er noget rigtig flot glimmer. Desuden elsker jeg indpakningen som gør at det er ret let at styre sit glimmer – der kommer hverken for meget eller for lidt ud af gangen. Ganske enkelt noget super glimmer og i særdeleshed til pengene!

Har I også prøvet noget af H&Ms relancerede makeup – hvad synes I?

// Rikke