Dagens makeup - Acid Rain

De vildeste glimmer øjenskygger – Glitter Injections Pressed Glitters

collageDet tog næsten 3 hele måneder før jeg modtog disse vilde glimmer øjenskygger. Måske har I allerede set dem på Instagram – da jeg så dem måtte jeg bare have fat i dem og det endte faktisk med at være mit første køb fra USA. Har aldrig gidet det pga. den lange leveringstid, told, osv. Havde jeg dog forventet det skulle ende i knap 3 måneders leveringstid.

Aldrig før har jeg set eller prøvet pressede/faste glimmer øjenskygger og disse var bare for godt til at være sandt når man ser på Instagram, hvor vilde de er når man swatcher dem. Glitter Injections, som mærket hedder, bliver produceret af en amerikansk pige Jessica Wong, som (hvis jeg har forstået det korrekt) helt selv laver produkterne derhjemme. Der har desuden været en del snak og “advarsler” på Instagram om at de pressede glitter øjenskygger skulle have en meget kort holdbarhed da de ikke indeholder særlige konserveringsmidler, hvorfor der hurtigt kommer mug og skimmel i glimmerskyggerne. Jessica har naturligvis argumenteret for at der ikke gør, på hjemmesiden skriver hun:

“NOTE: YOU MAY SEE FINE YELLOW SPOTS IN SOME OF THE TRANSLUCENT FORMULAS. THIS DOES NOT AFFECT THE FORMULA, OR ITS PERFORMANCE; IT IS SIMPLY THE INGREDIENTS THAT WERE USED.”

– jeg aner ærligt ikke helt hvad jeg skal tro. Så derfor vil jeg godt lige understrege to vigtige ting ved denne anmeldelse da jeg desværre bliver nødt til at sige at det er på eget ansvar:

  • For det første er det muligt at der hurtigt kommer mug og skimmel i produkterne – jeg ved det ikke.
  • For det andet er produkterne købt i USA, hvor vi i Danmark ikke hører under i forhold til kosmetiklovgivningen.

DSC08041Utroligt nok, jeg kan næsten ikke fatte det, kom mine 12 pressede glimmer øjenskygger i en såkaldt “palette” – se ovenfor! Ganske pinlig indpakning eller palette, en grim lille sort æske med et kikset klistermærke på og en magnetisk plade i bunden, hvor øjenskyggerne sidder fast på. Og hvis ikke det var slemt nok, så passer størrelsen på æsken overhovedet ikke med de 12 øjenskygger. Simpelthen så kikset og uprofessionelt – har faktisk aldrig oplevet noget lignende i forhold til indpakningen!!

Nå, men til det det hele egentlig handler om og grunden til jeg købte et “bundel” af 12 forskellige pressede glimmer øjenskygger:

  • Jeg ELSKER glimmer, men det er bare for sjældent jeg bruger det fordi det er lidt besværligt og ofte noget svineri – ikke med dem her!
  • De er TOP pigmenterede, det er helt vildt hvor lidt der skal til for at dække et område i glitter – lette dup og forsigtige strøg over øjenskyggen og så direkte på huden.
  • Konsistensen er ret sjov, let cremet og småvåd, men ikke mere end at øjenskyggerne bliver siddende og uden at smatte sammen og ødelægge pudderøjenskygge under.
  • Ingen brug for at bruge andet så som glitter primer eller anden form for ekstra produkt til at sætte glimmeret fast på øjenlåget.

swatchesPrøv og se nogle fantastiske swatches ovenfor!! Wauw – jeg er helt blown away! Synes det er for vildt! Nedenfor har jeg lavet en lille video, som viser hvor utrolig nemt og hvor “pigmenterede” de pressede glimmer øjenskygger faktisk er.  Og der er ikke klippet i videoen eller snydt på nogen måder.

Nå, men hvis du er lige så “skør” som jeg og er ligeglad med de advarsler der kan findes på Instagram, samt at de er fra USA og ikke dækkes af vores kosmetiklovgivning, så kan de købes lige her på GlitterInjections.net. Disse glimmere hedder BUNDLE SET#2 (kan ikke længere finde dette specifikke sæt på hjemmesiden) og kostede 108 $ + 15 $ i porto. Dertil må man påregne importtold og formentlig en kortere leveringstid end den jeg oplevede. Så det kan godt gå hen og blive lidt halv dyrt, men jeg er nu stadig ret begejstret for produkterne, når jeg lige ser bort for den fuldstændig elendige og pinlige indpakning.

// Rikke

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup - Acid Rain