…eller ikke – beklager den provokerende eller rettere direkte forkerte titel på dagens blogindlæg! Parabener-problematikken er dog noget af det, der ligger mig allermest på hjerte i forhold til kosmetik og kemi debatten. Derfor har jeg sammensat hele dagens blogindlæg i et stykke info-grafik. I er hjerteligt velkomne til at dele det på Pinterest, Facebook osv., samt at smide en kommentar her til indlægget, hvis du har spørgsmål og/eller kommentarer – jeg uddyber gerne og kommer med flere referencer.

Vidste du?

Forøvrigt indeholder bl.a. blåbær og p-piller en langt større koncentrationer af parabener. I bær findes det helt naturligt!

For knap tre år siden skrev jeg et blogindlæg om Kosmetik Myter som skulle vise sig at blive meget populært. Jeg tænker det er på tide at lave en udvidelse med endnu flere kosmetik myter, for helt ærlig så er skønhedsbranchen fyldt med salgsfremmende myter, som holdes i live af diverse medier og producenter.

Myte: Parabener er farlige – én gang mere for Prins Knud!
Nej, nej og atter nej! Dette er nok den mest udbredte og møg forkerte myte af dem alle – den er også med i mit første indlæg om Kosmetik Myter, men den skal bare med igen! Parabener er et af de ældste konserveringsmidler på markedet og muligvis også et af de bedste når man ser på effektivitet og den minimale risiko for allergi. Parabener har desværre været lagt for had i mange år fordi de har været mistænkt for at være hormonforstyrrende – på intet tidspunkt har det været bevist at dette er sandt og desuden gælder det for de parabener som ikke er godkendt til brug i kosmetik. I forhold til allergi så godkender selv Astma- og Allergi Danmark produkter med visse parabener. Hvis I vil læse mere om parabener så kan I læse dette indlæg jeg skrev tilbage i 2012 og som stadig er fuldt gyldigt: Sandheden om Parabener.

Myte: Produkter virker bedst sammen med andre produkter fra samme serie eller mærke!
Denne myte lugter langt væk af mersalg – selvfølgelig kan du bruge en rens fra ét mærke og en dagcreme fra et andet. Der er intet belæg for at disse ikke kan “spille sammen”. Eksempelvis er jeg loyal overfor min Bioderma Micellar Rensevand og skifter ofte min dagcreme, serum, rensemælk, osv. for at teste noget forskelligt – det sker der intet ved og alle produkter virker stadig lige effektivt. Eneste belæg der kan være for at holde sig til én serie eller ét mærke er at det visuelt kan være flottere at have til at stå fremme.

Myte: Når bare der er SPF i dagcremen eller foundation er du altid beskyttet tilstrækkelig!
Mange dagcremer og visse foundations indeholder SPF, altså solfaktor, som beskytter huden mod solens stråler. Når UV-indekset er højt, f.eks. i sommerperioden midt på dagen, er dagcremen og/eller foundation altså ikke nok beskyttelse. For at SPF beskytter med den angivede faktor er det vigtigt at laget af solcreme eller andet er tykt nok. Dvs. det meget tynde lag de fleste af os bruger af vores dagcreme eller foundation altså ikke er nok. I vinterperioden vil den dog typisk være tilstrækkelig. Personligt bruger jeg app’en “UV-indeks” for at se om jeg bør bruge solcreme.

Myte: En åben solcreme kan kun bruges én sæson – herefter virker den ikke godt nok!
En åben solcreme, som ikke har ligget og stegt i solen kan sagtens holde sig et års tid. Det vil altså sige at du sagtens kan bruge den solcreme du åbnede sidste sommer i år. Den beskytter stadig med den SPF som er angivet, såfremt du har passet på den og den ikke har ligget i direkte sol i længere tid. Så brug endelig dine solcremes slatter fra sidste år inden du tager hul på nye solcremer.

Myte: Hvis forbrugerrådet TÆNK har givet et produkt en “rød koble” er det farligt at bruge!
De er blevet meget populære de grønne, gule og røde kolber, som forbrugerrådet TÆNK bruger til deres “kemi-test” indlæg om alt fra læbepomader og neglelak til solcremer og ansigtscremer. Umiddelbart baseres disse tests udelukkende på ingrediens-listen, en oversigt som per lov skal være på al kosmetik i EU og naturligvis også skal overholde hvilke ingredienser man må bruge og i hvilken koncentration. Ingredienslisten siger imidlertid intet om præcist hvor meget der er i produktet af hvert ingrediens. Det giver altså igen mening at lave den slags tests af to årsager; 1) kosmetik lovgivningen er i forvejen meget stram og man kan efter min mening derfor ikke sige noget er farligt og 2) det er umuligt at sige noget ud fra en ingrediensliste, hvis det skal være sagligt. I kan læse mere om disse tests i mit indlæg Et surt opstød: Test af dyre ansigtscremer.

Myte: Hvis der står parfumefri på et produkt er der ikke parfume i og man undgår man allergi!
At et produkt er “parfumefri” som det ofte står på produktet betyder blot at der ikke er tilføjet nogle ingredienser med hovedformålet at give produktet en særlig duft. Det betyder imidlertid ikke at der ikke kan være duftgivende ingredienser som er tilføjet med andre formål, f.eks. at konservere produktet. Mange naturlige produkter indeholder eksempelvis planteekstrakter som både kan konservere og tilføje duft til produktet – desuden er disse naturligt forkomne ekstrakter langt stærkere i kosmetik end de er i naturen og er desværre også en hyppig årsag til allergi. I kan læse mere om naturlige produkter i dette indlæg Naturlige produkter …min bare!

Myte: Det er bedst at undgå så mange ingredienser som muligt!
De fleste vil gerne undgå alverdens ingredienser og ofte ved man ikke helt hvorfor – men det lyder skidt med alle de ingredienser. Lad mig give jer en god grund til ikke altid at gå udenom diverse ingredienser og holde sig til produkter med ganske få ingredienser, som kan være mærket med Svanen eller Astma- og Allergi Danmark. Selvom der er større risiko for at udvikle allergi overfor nogle ingredienser og mindre risiko overfor andre så handler det i sidste ende om eksponering – hvor meget er du blevet eksponeret overfor ét enkelt ingrediens. Det vil altså sige, hvis du holder dig til produkter som alle undgår alverdens ingredienser og kun bruger ganske få. Da udsætter du dig selv for høje koncentrationer af få ingredienser, som i sidste ende kan ende i allergi. Er man allerede allergiker vil jeg forslå at man blot går uden om det/de ingredienser ved at læse ingredienslisten.

Myte: Man skal rense sit ansigt to gange dagligt!
Endnu en af de særdeles salgsfremmende myter – nej, det er ikke nødvendigt at rense huden flere gange dagligt. Det er naturligvis et klogt træk af fjerne makeup’en hver aften og rense huden af inden sengetid, men at rense huden igen om morgenen er absolut ikke nødvendigt. Huden er relativ selv-hjulpen og man kan derfor nemt komme til at ødelægge hudens naturlige regulering af fedt mv. ved at rense og dermed fjerne fedtet flere gange om dagen. Jeg selv oplever en langt pænere hud og en hud i balance når jeg kun renser i forbindelse med fjernelse af makeup’en. Læs mere om hvorfor i midt indlæg Hvorfor du IKKE skal rense huden to gange dagligt.

Myte: Når et produkt er dermatologisk testet er der minimal risiko for allergi!
På visse produkter, ofte produkter man køber på apoteket, står der eksempelvis “Dermatologisk testet” og vi forbrugere tænker derfor at det er et godt produkt. Det kan det skam også nemt være, men dermatologisk testet siger intet om testen; hvordan den er udført, hvor mange der er testet og testens udfald. Faktisk er minimumskravet blot en lappe-test udført på 30 testpersoner og tjekket efter hhv. 24, 48 og 72 timer. Derudover siger udsagnet ikke noget om udfaldet af testen. Læs mere i mit indlæg Dermatologisk testet: føler du dig snydt?

Opfølgning på det første Kosmetik Myte indlæg
For tre år siden nævnte jeg et enkelt punkt i kosmetiklovgivningen som jeg mente man skulle være opmærksom på. Det drejede sig om koservingersmidlet MI, ofte skrevet som methylisothiazolinone eller methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone. Der er nu kommet et forbud mod brugen af dette ingrediens i “leave-on” produkter og en koncentrations-grænse for “wash-off” produkter. Dette ingrediens har desværre været årsag ti len del allergiske reaktioner i Danmark, men nu skulle en stigning i disse tilfælde gerne være afværget.

Foto: min søn på 3 uger (2015) ved Fotograf Erling Jørgensen

Jeg har efterhånden flygtigt nævnt det nogle gange her på bloggen; jeg er gravid igen og er cirka 24 uger henne nu. Min graviditet og alle de “gode” råd, forbud og pegefingre man får i relation til kosmetik (og meget andet) giver netop anledning til dagens indlæg.

Jeg kan som bekendt godt lide at ruske lidt op i folk og den forståelse mange har af kosmetik. Ofte bygger holdninger og meninger desværre slet ikke på valide kilder, men er noget producenterne og medierne har skabt. Derfor vil jeg gerne aflive nogle af de mest hyppige myter, samt svare på de spørgsmål som jeg får en del af her på bloggen – og selvom man ikke er gravid eller ammer kan man altså stadig sagtens læse med.

Myte: Man skal være ekstra forsigtig med hvad man bruger af kosmetik når man er gravid!
Nej – køber du kosmetik i Danmark eller indenfor EU gælder den samme kosmetikforordning, som reguleres af professionelle eksperter på området. I forordningen står der:

Et kosmetisk produkt skal være sikkert for menneskers sundhed, når det anvendes under normale betingelser eller under betingelser, som med rimelighed kan forudses.

Dette gælder altså alle forbrugere – også gravide og ammende!
Kosmetik ændrer sig hele tiden, nye ingredienser på markedet og øget brug eller koncentrationer heraf. Derfor reguleres lovgivningen naturligvis også løbende. Der fortages risikovurdering af de ingredienser som man mistænker for eksempelvis at være hormonforstyrrende eller allergene af professionelle eksperter på området.

Myte: Der findes hormonforstyrende stoffer i kosmetik, hvilket er ekstra farligt for gravide!
Der findes stoffer som i sin rene form kan være hormonforstyrrende – disse er naturligvis ikke lovlige at bruge i Danmark og EU og hvis de må bruges er det med en grænse for koncentrationen af det pågældende ingrediens således at det kan bruges sikkert i kosmetik.

Når tilladte koncentrationer skal reguleres og vurderes, foretager man en beregning af sikkerhedsmarginer baseret på et niveau, hvor der ikke observeres skadelige virkninger og man tillader kun niveauer, der er 100 gange mindre end dem, hvor man ikke har set nogen effekt. Så der er altså tale om en temmelig høj sikkerhedsfaktor. Derfor – igen, ingen grund til at bekymre sig.

Myte: Man skal undgå parfume og produkter med parfume når man er gravid!
Hvis du er en del af de 4 % danskere som er parfumeallergikere, ja – så skal du naturligvis undgå de parfumestoffer du ikke tåler som sædvanligt. Der er dog intet der tyder på at parfume går ind og påvirker dit barn og derfor ingen grund til at ændre dine parfume-vaner. Ønsker du alligevel at undgå parfume er det derfor kun for din egen skyld – måske din lugtesans har ændret sig lidt og ikke kan klare al den parfume duft længere?!

Myte: Man må ikke bruge neglelak når man er gravid!
Neglelak er et af de produkter jeg oftest hører gravide undgår fordi de ofte indeholder toluen, formaldehyd, DBP, og camphor. Ydermere er mange bange for at bruge neglelakfjerner med acetone. Præcis som med parfume er der dog intet der tyder på at disse stoffer går ind og påvirker dit barn. Desuden tager lovgivningen naturligvis højde for de mange gravide, som allerede skrevet under den første myte, og derfor er der altså ingen grund til bekymring.

Myte: Man må ikke farve hår når man er gravid!
Hårfarve er lidt en kategori for sig selv og jeg troede faktisk i lang tid (også under min første graviditet i 2014) at hårfarve kunne være skadeligt for barnet. Dette er der dog ikke noget der tyder på – ligesom med neglelak og parfume skulle hårfarve ikke påvirke barnet, selv hvis man farver hår flere gange i løbet af graviditeten.

Der er dog lavet en anbefaling til gravide frisører; de bør bruge handsker når der arbejdes med hårfarve – ydermere anbefales det at undgå at stå i dampene i længere tid af gangen da dette antyder en minimal risiko.

Når alle disse myter nu er aflivet, så er det vigtigt for mig her til sidst at pointere at kosmetik og lægemidler altså ikke er det samme. Der er mange præparater som man skal undgå at bruge når man er gravid, enten fordi man ikke kender effekten på gravide eller fordi der er en reel risiko ved brugen heraf. Derfor – spørg altid din læge til råds når dit spørgsmål omhandler lægemidler!

Læs også mit indlæg om generelle kosmetik myter, parfumeallergi og hvorfor det absolut ikke giver mening at gå efter de naturlige produkter – heller ikke som gravid.

  
Jeg er netop faldet over en af mine søde medbloggere, som på Facebook har delt en af forbrugerrådet TÆNKs seneste tests – og beklager folkens, men her kommer altså lige en anden side af sagen og et surt opstød fra mig!

På mange punkter respekterer jeg egentlig TÆNKs mange gode og spændende tests – umiddelbart synes jeg de bliver udført korrekt og på de rigtige grundlag. Senest har jeg dog ikke været særlig begejstret da de har lavet en del af disse tests med “skadelig kemi” som jeg langt hen af vejen mener er totalt misvisende, præcis ligesom denne test af dyre ansigtscremer som blev publiceret i går.

Når jeg læser en artikel eller test som denne fra TÆNK så er det første jeg undrer mig over hvad det er de mener er så skadeligt. Ud fra artiklen her vurderes parfumestoffer og planteekstrakter til at øge risikoen for allergi, mens parabener menes at være helt skidt. De nævner også noget om miljøbelastende stoffer og hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer, men intet specifikt. TÆNK har udelukkende læst ingredienslisten og ikke andet – det er deres “test”.

Ja, jeg kan godt give ret i at ingredienser som parfume og i særdeleshed naturlige parfumestoffer som typisk er planteekstrakter giver øget risiko for allergi – det kan I læse mere om HER. Så nævner de ligefrem parabener og det er så her jeg bliver helt tosset for de parabener der er lovlige er nogle af de mest sikre til konservering af produkter på markedet, læs mere om det HER. Alle produkter om det er kosmetik eller andre dagligdags produkter udgør i princippet en risiko, men det handler i bund og grund om at vi ikke bliver overdisponeret for ét eller få ingredienser, det er nemlig den største risiko for at udvikle allergi.

TÆNK skriver også i en anden artikel om cocktaileffekten, dvs. den kombinerede effekt af alle de produkter vi bruger til sammen. Det kan jo godt være vi kun bliver udsat for en lille mængde af et givent ingrediens i vores dagcreme, men det bliver naturligvis mere jo flere produkter vi bruger hvor netop dét ingrediens er indeholdt. Hvis vi skal undgå cocktaileffekten handler det jo netop om ikke at holde os til én bestemt type produkter som alle indeholder det samme.

Én af ansigtcremerne vil jeg dog godt give TÆNK ret i at man bør holde sig lidt fra – og det er den fra Elizabeth Arden. Den indeholder nemlig konserveringsmidlet MI som gang på gang har vist sig at være allergifremkaldende og det går rigtig stærkt med at flere slår ud over for netop dette ingrediens. Lovgivningen er på det seneste blevet skærpet i forhold til den lovlige koncentration, men specielt i Danmark har der altså været mange tilfælde, hvorfor MI netop bør forbydes helt.

Er man nu allerede allergiker så vil jeg forslå at man bruger lidt krudt på at finde ud af præcist hvilket ingrediens man er allergisk overfor – det kan din læge nok hjælpe med! Parfumeallergi som er en af de hyppigste kan dog være vanskelig at afgøre, da der findes ekstremt mange forskellige parfumestoffer. Læs mere om parfume som ingrediens i kosmetik HER. Hvis man kender dét man er allergisk overfor så bør man naturligvis gå udenom dette. Det giver også god mening at vælge Astma-Allergi Danmark deklareret kosmetik, hvis man er i høj risiko for at udvikle allergi.

Ellers vil jeg blot sige – alt med måde og brug nu bare de produkter I har lyst til så man ikke bliver overdisponeret af nogle få ingredienser! Lovgivningen er (med undtagelse af MI) god og sikker for os i EU!

Det er meget sjældent og rigtig længe siden jeg sidst har lavet en makeup video – jeg går lidt og leget med tanken om at lave et par stykker igen. Da det tager lang tid og der er meget arbejde ved det vil jeg rigtig gerne spørge jer, hvad det egentlig er I helst vil se…

Jeg har lavet en lille afstemning herunder – der kan maksimalt vælges 3:

I er også meget velkomne til at uddybe eller komme med et mere specifikt ønske i kommentaren.