Noget om at være ærlig og hvad der forventes af bloggeren!

Lit Cosmetics glimmer hos Makeup-Online.dk

DSC09156*Produkter tilsendt til test*

Først og fremmest vil jeg lige følge op på et indlæg i sidste uge, hvor jeg i samarbejde med Braun udlover den nye Braun Silk Épil 9 epilator. Jeg har nu trukket lod blandt alle de super gode sommertips – tusind tak til alle der deltog – og stort tillykke til heldige Karin V! Hun har fået direkte besked pr. mail.

Og så til noget helt andet… Jeg er ret vild med glimmer – desværre får jeg det ikke brugt helt så ofte som jeg gerne ville, men når jeg gør, så synes jeg det ser fantastisk ud! Virkelig festligt! Det er noget tid siden jeg opdagede at Makeup-Online.dk havde fået Lit Cosmetics – et brand som laver det flotteste glimmer og mig bekendt ikke ret meget andet!

Søde Shila fra Makeup-Online.dk har sendt mig disse fire smukke glimmere i hhv. størrelse 2 og 3, samt en glitter base og en eyeliner pensel til påføring af glimmeret sammen med basen. Wauw – billederne gør dem desværre lidt til skamme, for de er endnu smukkere i virkeligheden og jeg synes virkelig man kan se og mærke at der er tale om kvalitet og nogen der har styr på det med at lave glimmer.

Lad os først se lidt på de fire forskellige farver:

  • Champagne Wishes size 2 – en meget smuk all round glimmer i “champagne farve” med changerende glimmer stykker så den kan se lidt grønlig eller lilla ud. Det jeg er mest vild med ved den er faktisk at den er så lys og neutral at den kan få enhver halvkedelig makeup til at se spektakulær og festlig ud! Desuden er den perfekt at lave lidt effekt med i inderste øjenkrog. Størrelse 2 er en meget fin glimmer. I kan se den i brug lige HER.
  • Soul Sister size 3 – mørk og grønlig glimmer, changerer i “army farver”, skovgrøn og mørkebrun. Jeg elsker specielt glimmer som changerer meget og kan skifte farve nærmest afhængig af lys og hvilke farver man ellers har på øjnene. Størrelse tre er en lidt mere “grov” glimmer, hvor glimmer stykkerne er tydelige – dermed på ingen måde sagt at jeg synes stykkerne er for store, synes det er helt perfekt!
  • Rock-it size 3 – flot dyb mørkeblå glimmer, som forbliver blå. Farven er nærmest majestætisk fordi den er så dyb og klar blå. Denne glimmer er også i størrelse 3.
  • Pretty Hot Pink size 3 – en hamrende flot og neon pink glimmer som changerer over i det næsten lilla/blålige. Jeg er helt pjattet med denne tøsede farve og I kan se den i brug lige HER. Også denne glimmer er i størrelse 3.

DSC08245Så kommer vi til Liquide Glitter Base som jeg er blevet meget positivt overrasket over – faktisk havde jeg ikke de vilde eller høje forventninger til denne. Først og fremmest, køber du den store her, så har du til resten af dine dage – der er sindsygt meget produkt i denne flaske når man ser på hvor lidt man egentlig bruger. For det andet så er konsistensen bare rigtig god til formålet og føles utrolig lækker at arbejde med. Lit Cosmetics glimmer eller ej – så er den her i hvert fald fantastisk til al slags glimmer. Konsistensen er som en tyndflydende olie, når den lige får lov at tørre et relativt kort øjeblik, så bliver den til en fast let klistret base.

Eyeliner penslen siger mig dog ikke det vilde, den er lige tyk nok til min smag – omvendt er det også noget nemmere at have meget glimmer med af gangen. Dermed ikke sagt at penslen ikke er i en super fin kvalitet og at andre ikke vil kunne lide den, for jeg har faktisk ikke noget negativt at sige om den ellers.

DSC09175I Danmark kan du købe Lit Cosmetics hos Makeup-Online.dk til 99 kroner pr glitter, den enorme Liquide Glitter Base 30 mL koster 175 kroner og penslen koster 119 kroner. Taget kvaliteten i betragtning, samt at alle produkter holder ufatteligt lang tid så er priserne meget fair – faktisk kan det jo slet ikke siges at være dyrt!

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om at være ærlig og hvad der forventes af bloggeren!