Dét skal du købe i Normal

Ud med det gamle Depend – ind med Depend O2

 photo Collage0_zpscotsyi5j.jpgDepend har netop lanceret et helt nyt sortiment af mini neglelakker og hånd/negle pleje produkter. Virkelig et kæmpe sortiment! Måske har du allerede set at de gamle almindelige Depend mini lakker ikke længere står på hylderne i Matas? I stedet står der et stort nyt sortiment af deres seneste innovation Depend O2 Nail Polish.

Konceptet omkring Depend O2 er at der kan trænge 30 % mere ilt igennem neglelakkerne sammenlignet med den typiske neglelak på markedet. På den måde skulle kvaliteten af naturneglen blive bevaret bedre.

 photo Collage_zpsmizjoobq.jpgFørst er der hele det store plejesortiment.

Pink – special negle produkter. Serien indeholder et produkt til at undgå neglene bliver gule, en maske til at fjerne misfarvninger, et produkt til at stoppe neglebideri og en neglemaske.

Blågrøn – hånd SPA produkter. Serien indeholder et tre-trins kit med rejsestørrelser, som også findes enkeltvis i store størrelser, med hånd peeling, hånd gel og hånd lotion.

Gulgrøn – produkter til pleje og styrke af neglen. Serien indeholder et tre-trins kit, som også findes hver for sig, med neglebånds peeling, olie og cream. Derudover indeholder den et produkt til at styrke neglen natten over og til at mindske risikoen for at neglene flosser.

Lilla – produkter til lakering. Denne serie skal bruges sammen med den almindelige farvede neglelak. Den indeholder en base coat, top coat, ridgefiller til at udjævne neglen og et 5 i én produkt til de som umiddelbart har gode pæne negle, den fungerer både som underlak, overlak, fugtgivende, modvirker neglen flosser og styrker neglen.

 photo Collage2_zpsdmfdshpy.jpgOvenfor ser I nogle af de farvede neglelakker fra det store sortiment – læg desuden mærke til “månen” i venstre øvre hjørne, den skal indikere hvor meget lakken dækker, hhv. en fuld, halv eller ny måne.

Ud over neglelakkerne er der også kommet et stort sortiment af nye neglelakfjernere, de findes i hhv. stor, lille eller dip-in neglelakfjerner. Hver af de tre fås i tre forskellige farver, hvor den lilla neglelakfjerner er en lugtfri udgave, den blå er specielt hurtig og den grønne er god til tørre og flossede negle. Super fedt med så mange muligheder synes jeg! Personligt elsker jeg dip-in neglelakfjerneren, men det er også rart at have almindelig flydende neglelakfjerner på flaske til tåneglene – og her findes der som sagt to forskellige størrelser.

 photo Collage3_zps1123kjpe.jpgI forgårs var jeg netop forbi min nærmeste Matas – og som I kan se, så er alle de gamle Depend minilakker nu skiftet ud med O2 minilakkerne! I forhold til farver, tørretid og holdbarhed oplever jeg ikke den helt store forskel, men det er der til gengæld når lakken skal lægges. De nye O2 lakker har nemlig en super god applikator, den er flad og bred, i stedet for de gamle tynde runde applikatore som var svære at bruge.

Ganske kort vil jeg sige at jeg nok stadig ikke kommer til at bruge de små minilakker med mindre jeg lige falder over én specifik farve som jeg bare må eje eller som lige skal passe til noget bestemt – jeg bruger hellere deres 7Day Hybrid Polish pga. tørretid og holdbarhed. Pleje sortimentet og neglelakfjernerne er jeg derimod ret vild med – der er virkelig noget til enhver type negl og negle-problem! Lækre produkter!

Skal I prøve Depend O2??

4 kommentarer

  • Eva Jensen

    Jeg har overvejet at prøve den nye plejeserie da mine negle er meget skrøbelige, men især med henblik på at hjælpe mine meget tørre og trælse neglebånd gennem vinteren.
    Ved du om der er nogle af deres produkter som har særlig effekt på neglebåndene? Det kunne damen i matas nemlig ikke svare mig på .. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ikke for heldigt de ikke viste det i butikken – men det kan jeg da i hvert fald hjælpe dig med så! 🙂 Jeg ville købe 3-step action Nail Care Kit – den indeholder nemlig både peeling, olie og creme til negle og neglebånd! Desuden findes neglebånd og håndcremen fra kittet i en stor størrelse også! Så tror jeg nok dine negle og neglebådn skal komme rimelig godt igennem vinteren!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Olesen

    Ville høre om du kan hjælpe med dette problem jeg har 🙂
    Bruger den der o2 fra depend men oplever ekstram lang tør tid så for altid hakker og dumme mærker i min lark 🙁
    Har du et godt råd til at få det til at tør hurtigere 🙂
    Super go beskrivelse af neglelarken

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dét skal du købe i Normal