Min efterårs foundation: Max Factor Whipped Creme

Kat Von D Shade + Light Contour Palette & Brush

CollageDet er nu ved at være en måneds tid siden at jeg var til et virkelig fedt lancerings event for Kat Von D, som nu endelig forhandles i Danmark. For nu er det dog kun disse to bestsellers Kat Von D Shade + Light Contour Palette og Shade + Light Contour Brush. Jeg har testet de to wonders i en lille måneds tid og er klar til at komme med min ærlige mening om de to hypede Kat Von D produkter!

Jeg kan næsten lige så godt starte med konklusionene: paletten er efter min mening den bedste contour palette på markedet og duo børsten er overraskende god til formålet!!

Paletten kommer med tre duo’er – en kold, en varm og en neutral contour duo. Alle seks pudder skygger er af top kvalitet, giver rigelig med farve og er nemme at arbejde med, dvs. både at påføre og at tone ud. Den er ikke kalket på nogen måde, men føles fløjelsblød.

Personligt bruger jeg mest den yderste duo til venstre, den er kold og lys, hvilket passer godt til mig. Hvis den skal have ekstra gas, så bruger jeg en anelse af den neutrale mørke tone til højre. Læg skyggen hvor det giver mening for dig og i dit ansigt. Jeg har lagt lige under kindbenet, faktisk lidt op på kindbenet for at skabe en “push-up” effekt, samt i tindingerne, under kæben og på halsen. Den lyse nuance har jeg lagt mindt på panden, langs næseryggen, midt på hagen og på oversiden af kindbenet, samt under øjnene. Man kan også bruge lidt af den lyse til at tone skarpe kanter af den mørke med.

DSC04863Børsten var jeg meget skeptisk overfor, fordi jeg synes den virker meget syntetisk – normalt er jeg vild med syntetiske børster, men de skal bare ikke føles sådan. Jeg må indrømme at jeg blev meget positiv overrasket, heldigvis! Den fungerer glimrende sammen med paletten, både til at påføre farve med og til at tone kanterne helt ud. Den har en “shade” og en “light” ende, som fungerer super godt begge to. Meget anderledes pensel fra hvad jeg ellers ynder at bruge – men jeg er overbevist!

Så kort og godt et par super gode produkter, som er hypen værd på grund af den høje kvalitet og funktionalitet. De to produktern kan købes i Sephora til hhv. 375 kroner for paletten og 240 kroner for penslen. Normalt synes jeg at det er mange penge at betale for en pensel – og det synes jeg sådan set stadig. Ønsker man et sæt der passer godt sammen med funktion og design, så køb den, for den er faktisk pengene værd – og du får to børster i én. Dog kan man altså også sagtens købe nogle velfungerende pensler til billigere penge eller måske har man allerede nogen i sin samling som sagtens kan fungere til formålet. Så skal man spare lidt penge, så spar børsten væk.

Resten af Kat Von D sortimentet kommer i Sephora til februar ’16!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min efterårs foundation: Max Factor Whipped Creme