AFSLUTTET - Shai: Nye billige skrabere som faktisk virker - vind et års forbrug!

Yndlings forårs blush: Nars blush – Torrid

 photo Collage_zps67bb5d8b.jpg

Nars er jo meget populær på deres pudder blushes – i særdeleshed den ikoniske Orgasm! Desværre var jeg slet ikke begejstret over den, tværtimod – jeg blev meget skuffet! Jeg er SÅ glad for at jeg gav Nars blushes endnu en chance, for jeg er blevet virkelig glad for deres Torrid, som er blevet lidt af en favorit blush her i foråret mens vi venter på sommer!

Noget af det jeg ikke kan lide ved Orgasm er at det er lidt af en guld shimmer bombe og så er farven ikke særlig pigmenteret, så den er svær at arbejde med og der kommer ikke særlig meget på – disse to ting er IKKE tilfældet med Torrid!

Som I kan se ovenfor er Torrid en super flot varm koralfarvet blush, næsten lidt rosa, med en anelse gylden shimmer (som ikke rigtig ses på billedet), men slet ikke i samme grad som Orgasm. Jeg synes denne blush er både klædelig på kolde og varm tonede piger og den er helt perfekt til mig, som egentlig er kold, men gerne vil “varmes lidt op” her i foråret! Jeg elsker bare denne farve og er absolut en af mine nye favoritter!

Blushen er fint pigmenteret og let at arbejde med og tone i. Desuden lægger den sig som en flot jævn blush og efterlader friske kinder. Se hvor flot den er på mit påske-look nedenfor…

Generelt kan jeg godt lide Nars’ design, men der er én ting der irriterer mig – overfladen på indpakningen bliver meget hurtigt og meget let beskidt at se på, også selvom man tørrer den grundig af! I kan meget tydligt se det på billedet øverst – men det er jo heldigvis småtings afdelingen.

Nars kan købes eksklusivt i Sephora hvor blushen ligger til 240 kroner – alternativt for os Jyder  (og fynboer naturligvis) og andre der gerne vil spare lidt penge kan den købes online til 200 kroner på HQhair.com eller LookFantastic.com med gratis fragt fra UK begge steder.

 photo 1_zpsbc818de6.jpg

11 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AFSLUTTET - Shai: Nye billige skrabere som faktisk virker - vind et års forbrug!