Fantastiske nye læbestifter: Clinique POP

Nars Contour Blush – Olympia

CollageJeg må nok sige at året 2015 er blevet et rigtig godt år for bronzers og kontur produkter – det er noget tid siden jeg modtog Nars Contour Blush i farven Olympia, som er den lyseste ud af tre. Da jeg så det var jeg nemlig ikke videre begejstret, men da jeg så endelig fik taget hul på den for at teste har det vist sig at være et super godt lille kontur kit. Perfekt til mit blege vinteransigt og virkelig god pigmentering.

Navnet forstår jeg dog ikke helt – den har intet med en blush at gøre?! Contour delen er dog god nok!

Det er de to farver der gjorde at jeg ikke greb ud for at teste dette produkt med det samme – det har nu også vist sig at være farverne som er skyld i at jeg er så vild med den også til hverdagsbrug når det skal gå lidt tjept. Den lyse highlight nuance er en lys mat gullig beige pudder og den mørke kontur nuance er en rimelig lys mat rødlig brun. Det var specielt den de gullige og rødlige toner i hver af de to som gjorde mig forskrækket, jeg troede ikke det kunne gøre noget som helst godt for mig når jeg er bleg, det gør det typisk ikke.

Den lyse kan rent faktisk ses på mig uden at se unaturlig ud, hvilket de matte highlighters ellers normalt ikke kan, så det er et plus. Den mørke er en rigtig pæn “hverdags” konturfarve som ikke er for hård og som man ikke behøver være alt for forsigtig med – den giver også et pænt og naturligt resultat. På billedet nedenfor kan I se den i brug – lyst på næseryggen, pande, hage og under øjnene langs kindbenet og mørkt under kindbenene, i tindingerne og langs kæben.

Collage2Kvalitetsmæssigt så er man heller ikke i tvivl – det er et high end kvalitetsprodukt med en glimrende pigmentering og så er den nem at arbejde med. Eneste lille minus er at den lyse matte highlighter godt kan være en anelse kalket, det kan man fornemme på de to swatches jeg har lavet på øverste billede. Heldigvis er det altså ikke noget man ser eller oplever når den først er lagt.

Som sagt er Olympia den lyseste ud af tre Contour Blushes – den findes også i en mellemfarve Paloma og en mørk Gienah.  I danske Sephora kan du købe den til 330 kroner eller på HQhair.com til 315 kroner og fri fragt – lidt pebret som Nars generelt er, men pengene værd efter min personlige mening.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

9 kommentarer

  • Louise

    Kan du anbefale en mat bronzer og en highlighter til en makeup-nybegynder? 🙂 Prisen er ikke så vigtig, mere at den er nemt at arbejde med og man netop ikke behøver være alt for forsigtig!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      du skrev en gang om MAC powder Blush Harmony?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Louise – ja, den er også god! Tænker dog denne fra Nars er mere begyndervenlig fordi den er lidt lysere!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Jeg er rimelig lys og har pink undertone. Tror du MAC harmony ville passe til mig? Den er lige lidt billigere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, den burde du godt kunne bruge – bare byg op og brug lidt af gangen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ketty

      Jeg har læænge savlet over MAC HARMONY POWDER BLUSH – jeg har dog læst en masse reviews der siger at den passer bedre til folk med varm hudtone?? Jeg har kold – vil jeg kunne bære den? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Ketty! Jeg er også selv “kold” og er altså ikke enig i at den ikke kan bruges til os! Go for it! Eneste jeg tænker er om dem måske ikke er helt ideel til helt lys porcelænshud!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Hej Rikke, TUSIND tak for god inspiration. Jeg søger en pudder og blush/contour i +en, dvs. en lille lomme-pudder men hvor der også er blush i. Kender du et mærke der har lavet sådan en? VH GItte :I)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Gitte – beklager det sene svar… Jeg er ved at gå selvstændig, hvilket tager meget af min tid! 😉
      Nå, men en kompakt pudder og blush/contour i én det tror jeg faktisk aldrig jeg har set eller prøvet… Egentlig en god forretningsidé… Men jeg kan ikke på stående fod komme i tanke om nogen der har lavet sådan en… Øv – beklager!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fantastiske nye læbestifter: Clinique POP