Forårsfarver: CND Vinylux Flora & Fauna Collection
Jeg har kigget på den nye forårs kollektion fra CND Flora & Fauna lidt tid nu og så var jeg ovenikøbet så heldig at modtage de i alt otte Vinylux lakker til test for nylig! Jeg er nemlig hel skudt i farverne – de afviger meget fra de seneste kollektioner da alle farverne er meget lyse, pasteller og støvede farver som får mig i forårs (og sommer) humør! Faktisk synes jeg at kollektionen passer mindst lige så godt til sommer som til forår på grund af alle pastellerne.
Ovenfor har jeg fotograferet hver enkelt af de otte lakker tæt på, så det er lettere at få en idé om hvordan de egentlig ser ud – jeg gennemgår dem fra venstre mod højre oppefra og ned.
Dandelion – lys gullig ferskenfarvet lak med skinnende små pigmenter.
Salmon Run – lys laksefarvet lak.
Fragrant Freesia – lys beige lak med halvstore asymmetriske lyserøde pigmenter.
Blush Teddy – lys babylyserød lak med en snært af små skinnende pigmenter.
Field Fox – lys gråbrun/taupe lak.
Thistle Ticket – lysegrå lak med lilla undertoner.
Creekside – lys babyblå lak.
Wild Moss – lys skovgrøn lak med masser af synlige små skinnende pigmenter.
Faktisk er jeg faldet lidt i svimer over samtlige otte neglelakker – synes simpelthen farverne er så flotte og flere af dem meget naturlige og perfekte hvis man er til mere nude neglelakker. Da farverne er så lyse skal de fleste desværre have mere end to lak for at dække – gerne tre!
Nedenfor har jeg testet tre af lakkerne. Først har vi den flotte gråbrune Field Fox uden nogen form for shimmer – den virker næsten lidt mat. En flot nude farve som ikke bliver “syglig” nude på hænderne.
Så har vi den ferskenfarvede Dandelion som indeholder shine – dette ses dog bedst på billedet af selve neglelakken da neglene reflekterer lyset for meget til at det kan ses direkte på dem. Denne pastel lak får mig virkelig i sommer humør.
Til sidst har vi den beige/lyserøde Fragrant Freesia som er så flot i flasken, men på grund af de store pigment flager virker den lidt ujævn på neglene. På grund af de lyserøde pigmenter virker den beige i noget lys og lyserød i andet. Desuden er den drøn-svær at få af igen, ligesom en glimmerlak, fordi pigmenterne sætter sig fast på neglen.
Hvis I er så uheldige ikke at kende til CND Vinylux lakkerne på forhånd vil jeg kort fortælle at det er en “uge-neglelak”, som skal holde i syv dage. På mine negle holder de sig flotte i cirka 5-7 dage. Desuden tørrer den super hurtigt sammenlignet med traditionelle neglelakker. Neglelakkerne indeholder base coat, så det er kun nødvendigt med at slutte lakkerne af med et lag CND Vinylux Top Coat.
Neglelakkerne kan bl.a. købes i Stylebox til 125 kroner for 15 mL eller på NiceHands.dk, hvor man kan købe 3 for 299 kroner.
Hej Rikke, faldt lige over din blog. Mange gode tips! jeg er meget enig mht den nye vinylux kollektion! SIMPELTHEN FANTASTISK!! Jeg kan ikke vælge hvad jeg skal have på. 😉 Lidt bonus info til dig og andre fans…. på http://www.minta.dk kan man købe 3 vinylux for 250 kr inkl fragt. Det er det billigste jeg har set indtil nu.
God dag til dig! 🙂