Dagens makeup - Gingersnap

L’Oréal Brow Artist Genious Kit

CollageDer findes efterhånden en del forskellige af de her små øjenbryns kits på markedet – skøn udvikling! Nu har L’Oréal også lanceret et bryn-kit i to forskellige nuancer; “01 Light to Medium” og “02 Medium to Dark”. Jeg elsker at bruge pudder skygger til at farve øjenbrynene ind fordi det giver et ret naturligt resultat og det er stadig muligt at lave et skarpt pænt øjenbryn – også for begyndere!

Kittet er lille, pænt og kompakt, indeholder én bryn farve og én farvet voks, samt en lille pincet og en lille duo pensel, skåpensel i den ene ende og spiral børste i den anden. Jeg skal være ærlig og sige at det altså kun er pudder skyggen og voksen, som jeg bruger.

I kittet er der en lille seddel, som kan ses på billedet ovenfor – den forklarer de tre steps. Personligt gør jeg det på en lidt anden måde:

  1. Først redder jeg mine øjenbryn igennem så de har en ordentlig form.
  2. Herefter påfører jeg voksen, så alle hårene så vidt muligt for voks.
  3. Nu redder jeg mine øjenbryn igennem igen så formen er som den skal være.
  4. Så påfører jeg pudder skyggen – jeg laver gerne nogle skarpe kanter på undersiden af brynet og undgår at det bliver for markant hvor brynet starter.
  5. Til sidst redder jeg igen mine bryn igennem for at tone evt. skygge som sidder på huden og ser unaturligt ud.

Når jeg redder mine bryn igennem bruger jeg en spiralbørste – du kan også bruge den fra kittet eller en gammel ren mascara børste. Af skråpensler kan du finde de tre jeg bruger mest her.

Voksen er ens i de to forskellige kits – den er ret blød/glat og er derfor let at påføre, men giver ikke specielt meget hold, som jeg ellers tænker er meningen med en bryn-voks. Til gengæld giver den lidt liv, så brynene ikke ser tørre ud og stort plus at voksen faktisk er farvet, så den ikke giver nogen misfarvede bryn, men rent faktisk giver et skær af brynfarve.

Pudder skyggen er kold og mat, lidt aske-farvet – som en god brynfarve nu engang skal være efter min mening! Farverne er naturlige og rigtig fine, der er dog ikke den helt store farveforskel på de to kits, hvilket jeg ikke forstår når nu man har lavet to forskellige. Pudderen er nem at styre, drysser ikke og påføres nemt brynet. Jeg har brugt kittet 01 Light to Medium nedenfor, det er lige på nippet til at jeg godt kan bruge 02 Medium to Dark med lidt løs hånd. Blonde piger bør vælge 01 Light to Medium og brunetter bør vælge 02 Medium to Dark. Jeg kunne godt tænke mig at farveforskellen på de to kits havde været lidt større eller alternativt at der havde været et kit til de piger med helt mørke bryn – de kunne jo bare have heddet Light, Medium og Dark. Vælg altid den farve som passer til dit hår – det giver det mest naturlige resultat, evt. en tone mørkere.

før efterJeg er rigtig glad for resultatet som kan ses ovenfor – synes det er en pæn og naturlig brynfarve og det er let at få brynene til at se flotte ud.

For at opsummere så er ulemperne ved kittet her to ting; voksen giver ikke ret meget hold og farveforskellen på de to kits er ikke så stort. Til gengæld så dur farverne stadig til langt de fleste, men har du helt mørke bryn, tror jeg desværre du vil opleve at farverne giver lidt for lidt fyld til dine bryn.

Kittet kan bl.a. købes i Matas og på Magasin.dk til 130 kroner – efter min mening er det pengene værd!

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

6 kommentarer

  • Følger flittigt med på bloggen og elsker den virkelig!
    Keep up the good work!

    Varme hilsner herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har ledt efter disse i Matas’er uden held, men heldigt at jeg kan bestille kittet online 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Har faktisk ikke selv lige være i Matas – men gik ud fra de havde kittet når de har det i deres webshop! 🙂 Men ja, så er det jo bare at bestille online heldigvis… 🙂 Håber du bliver glad for kittet! 🙂
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • line

    Hej
    Tak for et enkelt, forståeligt og klart indlæg om bryn!!! Tror snart jeg fanger det 😉
    Nu skriver du at man skal vælge samme farve som håret, men… jeg er meget lyshåret, har nærmest farveløse bryn og farver mit hår rødt… så er en lysbrun/mørkblond ikke den korrekte farve?
    Kaan slet ikke forestille mig at have røde bryn :grinning:
    hav en god weekend. Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Line! Du har helt ret – jeg burde faktisk have skrevet lige så mørkt/lyst som ens hår! Jeg vil stadig vælge en aske-brun til rødhårede og til meget blonde piger en lidt mørkere farve end deres hår så brynene ikke forsvinder! 🙂
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup - Gingersnap