Et besøg hos Lush

Den eneste scrub for mig: NevO Energizing Dead Sea Salt Scrub

Collage

Normalt er jeg ikke den bedste til at få brugt body scrubs – og jeg kan udmærket leve uden! Der er dog alligevel noget ved denne scrub fra NevO som gør at jeg bare må dele den med jer. Jeg fik den i julegave af mine forældre, min mor ejer selv en og er vild med den, så jeg blev rigtig glad for selv at få en som jeg kunne prøve, for det er helt sikkert at jeg aldrig selv havde fået den købt.

NevO er ikke et mærke jeg er faldet over herhjemme, men det kan købes på deres internationale webshop Nevo-SPA.com, hvor de også forhandler en masse andre produkter som indeholder salt fra Det Døde Hav. Søen er beliggende i Israel og kaldes “Dødt” fordi saltindholdet er over 30 %, hvorfor der ikke findes fisk m.m. i søen. Desuden er Det Døde Hav rigt på mineraler.

NevO Energizing Dead Sea Salt Scrub er en fysisk peeling – dvs. at man fysisk skal skrubbe huden, altså en scrub. Normalvis skal bruger man sin scrub i bruseren, hvorefter man påføre fugt til huden efter badet.

Dead Sea Salt Scrub er en ordenlig tung moppedreng på 880 gram i en pæn krukke med “guld” låg. Når man åbner den ligner det faktisk bare en gang våd salt – og det er det sådan set også. Scrubben indeholder nemlig en meget stor andel salt fra Det Døde Hav, mineralsk olie, forskellige aromatiske olier bl.a. solsikke, sesam, oliven, avocado, parfume, samt en blanding af parabener til konservering. Jeg håber ikke I lader jer skramme af mineralsk olie og parabener – for jeg klapper i mine hænder over det, klik på linket og læs mere om det. Hvis man ikke tåler parfume, så vil jeg dog ikke råde dig til at bruge scrubben, da den indeholder aromatiske olier/parfume. Heldigvis kan jeg godt tåle parfume og jeg synes den dufter virkelig dejligt og friskt.

Som med de fleste andre fysiske scrubs, tager man lidt produkt ud i hånden og masserer det på huden i cirkulære bevægelser – på den måde får man også øget blodcirkulationen. Med denne scrub anbefales det at lade den sidde lidt efterfølgende, gerne fem minutter, så den rigtigt kan virke. Herefter skyller man den af og dupper sig tør med et håndklæde. Det anbefales at bruge den cirka én gang i ugen – og det kan jeg lige overskue. Jeg vil desuden også lige advare imod at barbere ben m.m. inden du bruger Dead Sea Salt Scrub – brug hellere scrubben først, ellers kan saltet godt svie i eventuelle små sår efter barbering.

Så kommer vi til det der gør Dead Sea Salt Scrub så fantastisk – den efterlader nemlig huden helt blød og ikke mindst fugtet! Og det er netop det med fugt der betyder så meget for mig og som gør at jeg faktisk får den brug. Man kan sagtens tilføre ekstra fugt efterfølgende, men det er altså ikke nødvendigt. Alle olierne i produktet efterlader et dejligt lag fugt på huden og helt uden at man føles fedtet, derfor er det også vigtigt at duppe sig tør. Jeg elsker det! Absolut den bedste body scrub jeg både har ejet og prøvet!

Så kommer vi til det med prisen – den er desværre halv pebret, heldigvis for du mange gram for pengene. NevO Energizing Dead Sea Salt Scrub koster nemlig 45£ for knap et kilo og kan købes på Nevo-SPA.com. Dertil kommer der desuden fragt for 8£ – denne sats forbliver dog uændret uanset hvor mange produkter du køber. Når jeg en dag skal have købt denne scrub igen så skal jeg helt sikkert prøve flere af dere produkter.

// Rikke

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et besøg hos Lush