Nilens Jord Chubby Lips

Too Faced Chocolate Bon Bons Eyeshadow Collection

collageMåske har du allerede set en eller flere af Too Faced Chocolate Bars – jeg havde i hvert fald før kigget på dem (kun online, da jeg jo ikke lige kommer forbi Sephora til daglig), men ærligt så sagde de mig ikke så meget. I sidste måned fik jeg så tilsendt den seneste Chocolate Bar, nemlig Chocolate Bon Bons og jeg er virkelig blevet “omvendt”. Billederne her og de fleste andre jeg kan finde på nettet gør slet ikke paletten ret – den er SÅ flot i virkeligheden og øjenskyggerne er af en fantastisk kvalitet. Man kan desuden heller ikke dufte kakao-pulveret, som gemmer sig i paletten når man sidder bag en skærm. Too Faced Chocolate Bon Bons skal virkelig opleves, uden tvivl – den er smuk, flotte farver, god kvalitet og velduftende som en chokoladebar!

Nedenfor har jeg taget et nærbillede af øjenskyggerne i paletten – der er 2 store basis øjenskygger og 14 små.

Først og fremmest synes jeg det er virkelig fedt med de to store basis-farver, dem bruger jeg faktisk altid når jeg har paletten fremme, Divinity er en mat lys beige som kan bruges som base og Satin Sheets er en utrolig smuk lys beige shimmer øjenskygge med gyldne toner (meget smukkere end billeder kan vise), jeg bruger den som highlight i inderste øjenkrog, under brynet og på amorbuen.

De fjorten små skygger er et rigtig fint mix af matte, satin og shimmer finishes. Der er en del semi-matte, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Der er både farver til hverdag og fest, flest i neutrale nuancer og nogle få farver. Det er vanskeligt at sige ret meget om farverne når der er så mange, I kan blot se på billedet og hæfte jer ved at paletten skal opleves og mærkes. Personligt kan jeg godt lide blandingen af farver og finishes, det eneste jeg kan komme i tanke om mangler er en meget mørk øjenskygge, eksempelvis en sort eller dyb mørkebrun nuance.swatchVil du kigge nærmere på paletten, prøve den eller vil du bare gerne købe den med det samme, så skal du en tur i Sephora, som stadig kun ligger i København herhjemme i Danmark. Paletten koster 360 kroner – en ganske fair pris for hele 16 forskellige kvalitets øjenskygger.

Hvad synes I om paletten? Ejer du den allerede eller har du set den live??

// Rikke

5 kommentarer

  • Åh, hvor er den fin! Hader mit shoppestop ekstra meget lige nu 🙂
    http://www.marieschleidt.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HeLene

    Ja, åh, den er fin og så smart med de store skygger i de farver man bruger mest. Jeg må gå og kikke på den. Troede ikke den var noget for mig, men nu med din anmeldelse så tror jeg virkelig den kunne bruges til mange gode look! God weekend, forrresten!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Jeg har haft den i en måneds tid nu, og den bliver brugt hver dag og til en hver lejlighed. Idag begyndte jeg med en anden palette, bare for at prøve noget nyt. Men jeg endte med at hive bon bons frem igen. Kvaliteten og farverne er så lækre! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nilens Jord Chubby Lips