Dagens makeup - Nytår 2016

Et tilbageblik på 2016

2017-01-03-14-16-08-2Ligesom sidste år har jeg valgt at lave et lille tilbageblik på året 2016, der nu er gået. Først får I et indblik med lidt personligt om mig og dernæst årets tilbagelagte makeup’er.

Gravid igen
De der følger med ved jo nok godt at jeg har været gravid en stor del af 2016, hvilket desværre også har resulteret i knap så meget overskud, hvilket jeg tydeligt kan se på antallet af blogindlæg i måneden. Jeg er nu heldigvis snart ved vejs ende af min graviditet og afholder i dag min første dag på barsel sammen med min søn Karl på knap 2 år. Karl stoppede i vuggestuen i december og er nu sammen med mig og snart lillebror Asger i hele 2017. Hvad året bringer af tid til at blogge må tiden vise – om det bliver mere eller mindre end hidtil. Jeg er ikke for god til at få taget de berømte graviditetsbilleder, men i dagens anledning har jeg alligevel gjort et forsøg. Jeg er nu i 36. graviditetsuge og forventer at møde lillebror ultimo januar/primo februar. Forhåbentlig en lidt mindre udgave af sin storebror som var 4830 gram og 58 cm lang – så vi glæder os til at se hvem og hvor stor vores Asger er! 🙂

Makeup’er i 2016
Traditionen tro har jeg kigget lidt tilbage på “Dagens makeup’er” i 2016 og fundet nogle af mine personlige favoritter frem. Det er altid lidt sjovt at se hvordan man har set ud i løbet af året der er gået… Billederne er sorteret efter dato, dvs. de ældste makeup’er øverst og de nyeste makeup’er nederst. Ønsker I at kigge nærmere på de enkelte looks kan I finde en liste med links og tilhørende produktlister nedenfor collagen.

collage

  1. Rock Steady – klassisk flydende eyeliner og mørkerøde læber
  2. Acid Rain – lysegrøn øjenmakeup med glimmer
  3. Pretty Hot Pink Glitter – lyserød øjenmakeup med pink glimmer
  4. UV-B – blå øjenskygge med intens blå eyeliner
  5. Roadstripe – kold dyb neutral øjenmakeup med et hint af lilla
  6. Modern Renaissance – rødlig makeup på øjne, kinder og læber
  7. Backtalk – bordeaux øjenmakeup med flydende liner og cat-eyes
  8. Clover – varm grøn øjenmakeup og varme røde læber
  9. Chaos – 80’er inspireret blå eyeliner og lyserøde kinder og læber
  10. Tartelette Bloom – neutral afdæmpet gylden makeup
  11. Julemakeup’en – årets julemakeup med guldglimmer og røde læber
  12. Nytår 2016 – årets nytårsmakeup med mørk øjenmakeup og blå glimmer

Jeg ser frem til et rigtig godt 2017 med alle jer skønne læsere – håber I har lyst til fortsat at følge med! 🙂

// Rikke

6 kommentarer

  • Tina KH

    Rigtig godt nytår og stort tillykke med snart en lille ny og med at I alle kan gå hjemme i eget tempo:-)
    Nyd 2017!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • I lige måde Tina! …og mange tak! 🙂 Det bliver et rigtig godt og anderledes år forventer jeg – og ja, vi kører allerede i vores helt egen tempo, dejligt! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • anette

    Wau wau hvor er du bare dygtig. Så smuk og den make up der..øver mig..
    Ønsker dig al held og lykke med lille ny baby og alt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anette
      Mange tak – jeg har også øvet mig i mange år, samt taget en uddannelse som makeup artist, det hjælper jo alt sammen på det! 🙂
      Og mange tak for lykønskningen! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Så flotte makeup looks og så smuk en mave du har. Jeg elsker at være gravid 🙂 Jeg tror du får travlt med to små børn, men kigger naturligvis med på bloggen om der skulle blive tid til indlæg her. Pøj pøj med familieforøgelsen 🙂 Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Stine
      Tusind tak! 🙂 Jeg må nok indrømme at jeg synes det er irriterende at være gravid – der er jo ingen fordele, det er bare den ene efter den anden ulempe. Derfor er jeg også glad for denne graviditet snart er slut… 😉 Jeg får hel sikkert et travlt 2017, men jeg tør godt garantere at bloggen stadig vil få en del af min opmærksomhed! 🙂
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup - Nytår 2016