Urban Decay x Jean-Michel Basquiat Kollektion

Dennis Knudsen Silver Shampoo & Conditioner // Budgeventlig og effektiv

dsc02245*Produkter tilsendt til test*

I forbindelse med at jeg testede L’Oréal Colorista måtte jeg hjemmeblege mit hår så farverne kunne ses i mit mørkeblonde hår. Desuden var jeg lidt bekymret for hvordan den blå farve ville falme. Som forventet blev håret lettere tis-gult da det blev bleget og den blå farvede falmede til grøn. Så disse to fra Dennis Knudsen er altså for alvor kommet på prøve…

Dennis Knudsen Silver Shampoo & Silver Conditioner har til formål at reducere gullige toner i håret, som alle andre lilla/silver hårprodukter. Af budgetvenlig silver shampoo og conditioner må jeg bare sige at disse to klarede testet meget godt.

Shampooen har en intens lilla farve, som godt kan farve tør hud ved neglene lidt – dog ikke så meget at handsker er nødvendige. Conditioner er mere pastelfarvet og lader ikke umiddelbart til at farve så meget. Dog vil jeg klart anbefale at bruge dem begge da shampooen efterlader håret filtret og manglende på en udglattende balsam. Det anbefales desuden at silver conditioner virker nogle minutter i håret før den vaskes ud. Efter hårvask kan jeg se et synligt resultat, dvs. mindre gulligt skær og et mere koldt blond hår. Nu hvor jeg ikke længere har farvet hår, men blot blegede reflekser, bruger jeg den cirka en gang i ugen for at vedligeholde en pæn og kold blond nuance.

De som har fulgt med på min Instragram og mine Dagens Makeup indlæg ved godt at jeg ikke havde held med at undgå min blå hårfarve blev grøn trods brugen af Dennis Knudsen Silver Shampoo og Conditioner, men når det er sagt falmede det ikke til en varm grøn. Så det stadig så okay ud.

Hvis jeg skal sammenligne med andre silver-produkter må jeg bare være ærlig og sige at jeg ikke har prøvet ret mange forskellige – og disse to er de første budgetvenlige af slagsen. Uanset kan jeg bare konkludere at de virker ret fint efter hensigten og at de er alle pengene værd.

Dennis Knudsen Silver Shampoo og Dennis Knudsen Silver Conditioner forhandles bl.a. i Føtex og Bilka. De indeholder begge 300 mL, altså nogle halv-store nogle, og koster kun 59 kroner stykket. Så er du ude efter budgetvenlige silver-produkter, så får disse to min anbefaling med på vejen!

// Rikke

3 kommentarer

  • Hannah

    Hej jeg er gået fra at være komplet Mørk men da mit eget hår i jo så blev sølvgråt var det på tide at få det lavet lyst …. KÆMPE JOB … OG DYRT MEN,DET VIDSTE JEG . .Dog ik at det er meget mærker i bag end foran jeg vil foreslå at du prøver “ingredien”og det hår olie der hedder “ENGEL”DET VAR DER DET ENESTE JEG NU EFTER 5 FORSKELLIGE FORSØG HAR TAGET DET GULE . OLIEN NÆRE OG BLIVER SÅ DEJLIGT EFTER VASK OG KUN 10 DRÅBER ER NOK ,den bedste conditioner ever . er mega kræsen . Det holder længe og selvom det er dyrere i pris er d altså ALLE PENGENE VÆRD . TRO MIG . 😊
    VH HANNAH

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har prøvet Dennis Knudsen Silver Shampoo, men syntes ikke at den gjorde noget specielt for mit hår, men lider også af ske, å det er måske derfor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Thomas!
      Mon du har fået bleget dit hår eller om du er naturlig blond – hvis det er sidstnævnte så er dit hår ikke ødelagt på samme måde som efter en affarvning og derfor tager håret bedre imod!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Urban Decay x Jean-Michel Basquiat Kollektion