Dagens makeup - Bryllupsgæst d. 19. maj

OrganiCup Menstruationskop // Den nemmeste måde at have menstruation på

Hermed et lidt anderledes og mere “intimt” blogindlæg og anmeldelse. Jeg har nemlig brugt OrganiCup i et halvt års tid nu og jeg synes, trods der er tale om en menstruationskop, at den fortjener et blogindlæg!

De seneste 5 års tid har jeg faktisk ikke bøvlet så meget med menstruation fordi jeg har været gravid et par gange og ammet i længere tid, hvilket i mange tilfælde kan holde menstruationen tilbage. Det sidste halve år har jeg dog haft menstruation og faktisk har jeg i dét halve år brugt OrganiCup Menstruationskop hver evig eneste gang og er ved at være en habil menstruationskop-bruger vil jeg sige. Selvom min periode med menstruation ofte varer i 6-7 dage så generer det mig ganske lidt nu og det er bare helt fantastisk! Så nu skal I bare høre, hvorfor det er at OrganiCup Menstruationskop er helt fantastisk ikke mindst har ændret på niveauet af “mensturations-bøvl”, hvis man kan sige det sådan!

Alle fordelene:

  • Man har altid koppen med sig – eller “på sig” om man vil
  • Den skal kun tømmes to gange i døgnet, med mindre man bløder voldsomt i perioden
  • Man kan sove med koppen
  • Der er ingen lugt – fordi koppen slutter tæt/skaber vakuum og derfor ingen luft-kontakt
  • Man sparer penge – det er et en-gangs køb
  • Et sundere valg for kroppen
  • Bonus: godt for miljøet – ingen “bind og tampon”-affald

Kort sagt så synes føler jeg mig ikke længere “ulækker” eller specielt besværet når jeg har menstruation – jeg bruger heller ikke en masse penge på tamponer og bind eller smider en masse affald ud. Det er ganske enkelt en ret genial løsning.

Det tog mig dog lidt tid at lære at bruge den og nogen (inkl. mig selv) bliver nødt til at klippe den lidt til, så den ikke irriterer. Men nu mærker jeg faktisk ikke rigtig at den er der og jeg kan nøjes med at tømme den morgen og aften – helt perfekt og meget nemt og bevkemt!

Jeg kunne nemt skrive stolpe op og stolpe ned om hvor smart den er og hvordan man bruger den, men faktisk har OrganiCup selv lavet en rigtig god video, som viser hvordan man bruger den og hvilke fordele der er.

Faktisk kan jeg ikke komme på nogen ulemper ud over at det lige kræver lidt at lære – når det er sagt så kan man sagtens bruge den fra dag ét!

OrganiCup menstruations kop kan købes flere steder, men bl.a. på Matas.dk, hvor ligger til 179 kroner – penge som for mit vedkommende er tjent hjem på cirka 3 gange menstruation.

Så hermed mine varmeste anbefalinger! Har I mon prøvet OrganiCup Menstruations kop og har andre erfaringer eller er lige så begejstrede som jeg?

// Rikke

5 kommentarer

  • Maiken

    Hej Rikke.
    Jeg har aldrig kunne bruge tampon, fordi jeg altid har kunne mærke den, og det er pænt ubehageligt! Jeg har prøvet alle mulige (og umulige) måder at få dem op – intet hjælper.
    Så jeg er noget usikker på, om Organicup overhovedet er noget for mig!
    Selv om det bestemt ville gøre mange ting noget nemmere 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Maiken,
      Der må jeg nok sige at jeg bliver nødt til at være dig et svar skyldigt… Jeg har aldrig selv været generet/mærket af at bruge tamponer. Jeg vil dog sige at OrganiCup mensturationskop er blød og fleksibel, på inden måde hård og stiv. Dét der skulle kunne genere er i givet fald den lille stang/dut som skal erstatte snoren på en tampon. Denne kan dog også trimmes og evt. klippes helt af – det har jeg selv gjort, så der er intet der kan genere og den er stadig nem at fjerne synes jeg.
      Hvis jeg var dig ville jeg synes det var et forsøg værd, hvis du prøver – så giv endelig en melding på hvad du synes!
      Kh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Jeg døjede i 20 år med seriøse menstruationssmerter og voldsom blødning. I sådan en grad at jeg ikke har kunne arbejde eller være i skole på menstruationens 2. Dag.
    For 3 år siden foreslog min læge mig at skifte til menstruations kop. BEDSTE råd jeg nogensinde har fået. Efter lidt tilvænning de første par måneder har jeg været stort set smertefri. Og selve blødningen virker mindre.
    Kan ikke andet end anbefale folk at få købt den og komme i gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Iben,
      Hvor fedt for dig – dejlig melding at høre! Så er jeg i hvert fald ikke den eneste som vil anbefale den på de kraftigste! Synes det må være helt fantastisk efter 20 års bøvl at komme frem til en god løsning!!! Tak for kommentaren!!!
      Kh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Jeg tilslutter mig heppekoret.
    Jeg har ikke brugt andet de sidste 4 år – det er meget nemmere end bind og tamponer og så er de kr. 179 jo ingenting fordelt på (indtil videre) 4 år.
    En anden fordel: Hvis man er lidt usikker på hvornår menstruationen kommer eller hvor længe den varer kan man også bruge koppen.
    Jeg anbefaler den til alle mine veninder og dem der har skiftet til den er også fuldt tilfredse.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup - Bryllupsgæst d. 19. maj