Vind Braun Silk Epil 9-961e i byt for dit bedste sommertip

Grønne hudpleje favoritter i øjeblikket

DSC09120…ikke grøn som i naturlig og miljørigtig forstand, men bare fordi emballagen er grøn – hvilket er et rent tilfælde. Hvis I vil vide hvad jeg egentlig mener om naturlige produkter, så kan I læse meget mere om det lige HER, det er nemlig en helt anden sag som kan få mig helt op og ringe! Nå, men nu jeg har understreget at det ikke handler om hverken den grønne farve på emballagen ud over det flotte mix af grønt så vil jeg præsentere jer for fem rigtig lækre produkter jeg er glad for i øjeblikket.

Sephora Green Tea Nourishing Velvet Cream – 80 kroner
Denne fugtighedscreme havde jeg ærligt ikke de helt store forventninger til, men der er bare noget helt specielt over den – det er ikke duften, for den dufter som en typisk body lotion, men konsistensen er noget helt særligt. Det er nemlig lidt en “velvet cream” som den hedder, konsistensen passer meget godt på den beskrivelse. Den virker ikke umiddelbart fed, den føles heller ikke fed at smørre ud, men den giver bare rigtig god fugt på en fed måde – mere end en body lotion og måske lidt mindre end en body butter. Jeg er vild med den – og så koster den under 100 kr!

Forsvarets hudsalve – 63 kroner
Dette er et lidt sjovt produkt, det er en klassisk bestseller i Sverige og er udviklet af forsvaret. Det minimale fokus på designet vidner da også om at det rent faktisk er en meget brugt salve i forsvaret, hvor designet naturligvis ikke er vigtigt – det er funktionaliteten derimod. Dette er en multi salve på stick-form som er god til utrolig mange ting. F.eks. som læbepomade på tørre eller sprukne læber, tør hud og rifter på kroppen, albuer og hænder eller tørre neglebånd og vabler. Det er vist kun fantasien der sætter grænser og så er den jo ovenikøbet temmelig billig. Faktisk har min mand lidt overtaget denne – han er i hvert fald glad for den og så er den jo også lidt maskulin i emballagen.

Human+Kind Shampoo+Bodywash Apple & Herbs – 65 kroner
Dette er første produkt jeg prøver fra Human+Kind, men har længe gerne villet teste det da jeg synes designet er alt for cool. Produkterne kan bl.a. købes i Sephora og denne shampoo og bodywash fik jeg i min april GOODIEBOX. Jeg kan rigtig godt lide multiprodukter – og denne er både til krop og hår. Om den er den bedste shampoo, vil jeg langt fra sige, men den dufter fantastisk af grønne æbler og urter. Den er relativ tyndflydende og derfor meget let at fordele på kroppen. Grunden til jeg er vild med den lige nu er udelukkende pga. design og duft.

Rodial Super Acids X-treme acid rush peel – 875 kroner
Dette er en kemisk peeling – min favorit metode. Gelen skal smøres på huden og sidde i 10-15 minutter, herefter skylles den af med lunkent vand og ansigtet tørres for derefter at tage creme på. Det er en super lækker peeling både i brug og efter. For nylig skrev jeg om noget makeup fra Rodial, som jeg egentlig ikke er begejstre for, men hudpleje delen – det kan de altså finde ud af.
Vær opmærksom på at prisen jeg har angivet er for full size – det er min på billedet ikke.

Clinique Superdefence Night – 425 kroner
Ligesom jeg er vild med Superdefence dagcremen så er natcremen her altså også bare rigtig lækker – fantastisk konsistens, relativ tynd men stadig utrolig fugtgivende og lækker på en helt speciel måde. Med denne natcreme får jeg fugt nok og i kombination med syre peelingen fra Rodial så er min hud blevet ret lækker. Jeg har ikke så meget mere at sige om natcremen fra Clinique – det er enkelt, den er god og super lækker, samt god til rigtig mange allergiramte.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

4 kommentarer

  • HeLene

    Dejligt fangende indlæg!! Jeg undrer om du prøvet RENs mask som er en kemisk peeling, hvad er det den hedder, deres kultprodukt, og hvordan den står dig sammenligned med den fra Rodial?
    Body velvet cremen den har du i hvert fald solgt til mig, sætter den på sephora listen med-det-samme!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mange tak! 🙂 Faktisk har jeg aldrig prøvet et eneste REN produkt, så der må jeg desværre være dig et svar skyldigt! Beklager! 🙂
      Velvet cremen kan du sagtens sætte på listen! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HeLene

    Forresten har jeg også hørt at man kan spise forsvarets hudsalve, hvis man kommer i nødstilfælde (fx langt ud i naturen, ved en ulykke e lign)… Lidt sjovt, hva?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hehe, ja – det er faktisk helt korrekt Helene! Fik det ikke lige nævnt fordi det ikke er så relevant for beauty-delen, men absolut et ret sjovt fun fact!! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind Braun Silk Epil 9-961e i byt for dit bedste sommertip