Ultra budgetvenlige mascaraer fra Normal

L’Oréal Colorista hårfarve

produkterSå kom jeg igennem alle tre semi-permanente hårfarver fra L’Oréal Colorista og er klar til at give en grundig og ærlig anmeldelse af produkterne. Jeg har modtaget alle produkterne ovenfor – to farver på spray som holder til næste hårvask, tre semi-permanente hårfarver og en Ombré afblegning så farverne kan ses i mit mørkblonde hår.

Colorista 1-Day Spray
Er en hårspray som faver håret overfladisk og det er derfor ikke så afgørende hvilken farve dit hår har i forvejen. Farven vaskes let ud når man vasker håret. De to farver jeg har modtaget indeholder begge lidt glimmereffekt, hvilket er meget cool når det kommer i håret. Det er desuden relativ let at styre intensiteten af farven – spray lidt længere og lidt tættere på hvis man ønsker et intenst resultat og lidt mere flygtigt og længere fra, hvis farvestyrken skal være let. Ganske sjove små hårsprays, hvis man skal til temafest eller bare har lyst til lidt sjove effekter i håret for én dag.
Prisen i butikkerne ligger på 70 kroner – på NiceHair.dk fås de til 55 kroner.

Colorista farveguide
Ønsker man sig en mere permanent farvning kan man kigge lidt på denne farveguide… Jeg selv fik tilsendt tre forskellige lyse pastelfarver og i mit mørkblonde hår var det nødvendigt at lysne håret.

colorista-educational-mobule-desktopColorista Effects Ombré
Til at lysne håret findes der tre forskellige Colorista Effects; All over, Ombré og Highlights – navnene forklarer vist sig selv. Helt ærlig var jeg noget skeptisk, jeg har aldrig selv bleget mit hår, blegning er permanent og så ender hjemmeblegning ofte i tis-gult hår. Nedenfor kan I se før og efter billeder.

Som forventede endte jeg med et semi-tisgult hår. Jeg husker det selv som ret gulligt, men på billedet nedenfor synes jeg ikke det ser helt så slemt ud og ikke noget der ikke kan forbedres lidt med en god silver shampoo. Desuden skulle det jo farves alligevel. Derudover blegede jeg også en ekstra gang efter 3 uger (der står på pakken at man skal vente tre uger) og dette gjorde virkelig en god forskel på hvor gulligt håret var.

Specielt for Ombré-pakken som jeg har brugt er at der medfølger sådan en lille børste til at påføre farven med så man får ombré-effekten. Denne fungerer ganske glimrende og gør det relativ nemt at lave et tilfældigt og nogenlunde pænt ombré resultat. Dog vil jeg til hver en tid stadig hellere have min frisør til at afblege håret da det bare altid bliver pænere. Men vil man spare penge og er man frisk på selv at gøre det, så fungerer det altså ok.

Colorista Effects kan købes i butikkerne til 80 kroner – på NiceHair.dk fås de til 63 kroner.

ombreColorista Washout
Videre til det rigtig sjove – de semi-permanente farver. På pakken står der at lyserød og fersken vaskes ud i løbet af 2-3 hårvaske, mens den blå er efter 5-10 hårvaske. Nedenfor kan I se resultatet efter én hårvask og på de små billeder kan I se hvordan den ser ud i takt med den vaskes ud.

Pink – denne farve blev mere stærk lyserød end pastel lyserød. Først efter 3-4 vaske synes jeg den blev rigtig pastel og først efter 8-10 vaske var den helt vasket ud. Personligt blev jeg først rigtig glad for farven da den var pastelfarvet.

pinkFersken – også denne farve blev meget stærk i farven, selv ved minimum trækketid. Først efter 3-4 vaske var den pastelfarvet og igen først vasket ud efter 8-10 vaske. Denne farve synes jeg til gengæld var rocker sej lige fra starten af og ikke mindst hele vejen igennem til den var vasket helt ud. Desuden er ferskenfarven ikke så typisk som lyserød og jeg fik utrolig mange komplementer på den. Denne farve kunne jeg klart finde på at bruge igen, trods at jeg normalvis helst vælger kolde farver.

peachBlå – denne blev ligeledes stærk og noget mørk blå. Jeg var noget skeptisk inden jeg farvede håret blåt fordi der stod det tog længere tid at vaske den ud (de to andre farver havde i forvejen taget cirka 3 gange så lang tid at vaske ud) og ikke mindst fordi jeg havde en mistanke om at den ville blive grøn når den vaskes ud. Derfor allierede jeg mig med en ny god silver shampoo, men selv ikke den kunne redde mig fra et grønt hår i en meget lang periode. Faktisk var det kun da håret var helt nyfarvet og intenst mørkeblå jeg synes farven var cool – herefter har jeg vasket og vasket for at få den ud. Så med mindre man er vild med grønt hår så vil jeg ikke ligefrem anbefale denne.

blueColorista Washout farverne koster i butikkerne 75 kroner – på NiceHair.dk fås de til 60 kroner.

Opsummering
Generelt om prisen må jeg bare sige at det er nogle meget fair priser og bestemt overkommeligt, selv hvis man både skal blege og farve. Med hensyn til farverne så bør man være opmærksom på at de, i hvert fald i mit tilfælde, tager længere tid at vaske ud og er stærkere i farven end hvad pakken antyder. Specielt er jeg lidt tosset med ferskenfarven – hvad med jer? Desuden vil jeg lige tilføje at samtlige tre farver altså går helt ud af håret med tiden, det tager bare nogle flere hårvaske end angivet på pakken.

Så er du farveglad og har lyst til at lege lidt med vilde hårfarver og skifte relativt ofte – så vil jeg helt sikkert give L’Oréal Colorista grønt lys! God fornøjelse!

*Dette blogindlæg indeholder affiliate links*

10 kommentarer

  • Den ferskenfarvede er vildt fed – unik, men alligevel ikke for crazy.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Nanna!
      Tak – det er lige mine ord – unik og alligevel ikke for vild, hvorfor den falmer rigtig pænt og relativt naturligt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Super fedt indlæg, Rikke. Du gør det igen igen 😎👍 Kender du til nogle farvespray i de grålige nuancer som også kan bruges i mørkt hår? Har længe godt kunne tænke mig at prøve. Kh Dorte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Har også prøvet en semi-permanent (den turkise), som fungere til brunt og mørkt hår. Jeg vil sige at på æsken står der at den holder mellem 7-15 hårvaske, og i mit tilfælde er det ikke sandheden. Jeg har prøvet at have det i en gang, hvor det stort set var vasket ud efter 2 hårvaske og har igen prøvet nu og indtil videre holder det bedre. Om de har lavet pakken om nu, er muligt men den starter også med at være meget mørkeblå i mit hår og derefter gå over i grøn. Men det synes jeg personligt er meget flot til mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sarah!
      Jeg har desværre ikke prøvet de semi-permanente farver som kan ses i mørkt hår, så jeg ved intet om dem. I mit tilfælde, hvor jeg har bleget først og farvet med de lyse pastelfarver har det holdt over 3 gange så lang tid som der stod på de forskellige pakker. Så det er lidt vildt at høre at finde har holdt langt kortere tid end hvad der stor. Håber det holder bedre her anden gang, hvor der sikkert er nogle farverester fra første gang i håret! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Rikke
    Faldt over din blog og læste denne her med Colorista og jeg har selv haft brugt den blå som ligesom dit billede er endt ud med grønt hår :/ Hva har du gjort for a få den ud? Jeg vasker og vasker mit hår og det bliver bare ikk bedre 🙁 Håber du kan hjælpe

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Pernille!
      Ja, sådan er det nu en gang med blå farve – det vil typisk falme som grøn farve. Jeg vaskede mit hår 1-2 gange dagligt i et par måneder cirka… Så det tog utrolig lang tid. Man kan vist købe noget til at trække farven ud fra Colorista også, men jeg er i tvivl om hvor effektivt det er. Alternativt kan du jo gå til frisøren og få det farvet en anden farve – mere kan jeg desværre ikke hjælpe dig… Held og lykke! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Celena

    Hej Rikke.
    Jeg farvede det selv lyserødt i går. Jeg fortrød dig hurtigt haha. Men jeg har nu vasket det ret mange gange, og synes ikke helt at der sket noget, har du nogle tips?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Celena!
      Hehe, øv – det var ærgerligt… Jeg har ikke andre tips end at vaske det, men man kan jo købe noget afrensning fra Colorista til netop dét formål. Jeg har dog ikke selv prøvet det!
      Kh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ultra budgetvenlige mascaraer fra Normal