Dagens Makeup - Buzz

Spontan søndag: Colour B4 Hair Colour Remover

 photo Capture_zpse7455e71.jpg

Jeg har i længere tid overvejet om man skulle forsøge at finde sin naturlige hårfarve frem, så man kan undgå at farve hår hele tiden – det er jo både usundt, direkte sammenhæng til blære cancer, og er dyrt i længden. I går hørte jeg så for første gang om produktet Colour B4 – ganske grusomt og kikset navn – som uden at afblege skal kunne hive din permanente hårfarve ud og som er til hjemmebrug.

Colour B4 kan købes i Bilka til 110 kroner – så det er hvad jeg gjorde i dag! Den fås i to forskellige udgaver; Regular og Extra. Regular fjerner lyst til mid-tone nuancer, mens Extra fjerner mørke nuancer, som mit. Jeg skal ganske ærligt erkende at jeg ikke undersøgte meget omkring de engleske produkt her før jeg gik i krig og prøvede produktet af på eget hår.

 photo DSC04946_zpsfbe9bac3.jpg

Sættet ligner egentlig et ganske almindeligt hjemmefarvnings kit – en aktivator, selve farve fjerner produktet og en efterbehandling som kaldes en buffer. Derudover er der et par plastik handsker med og en udførlig brugsanvisning med info om produktet og en side med spørgsmål og svar, som er ganske brugbar. Processen er som følger:

  1. Aktivator og fjerner blandes og rystes i 30 sekunder.
  2. Blandingen fordeles i håret – og det skal gå lidt tjept! Styrken af produktet aftager med tiden den har vært blandet.
  3. Lad virke i 20 minutter og undgå at sidde i træk eller kolde rum, da kulden kan nedsætte virkningen.
  4. Du skal håret skylles i 5-10 minutter afhængig af hvor stort et hår du har.
  5. Bufferen skummes ind i håret, virker i 1 minut og skylles ud i 5-10 minutter.
  6. Slutteligt bruges bufferen igen som en shampoo – skum ind i håret og skyld ud.

 photo DSC04955_zps3a3c3a3e.jpg

Aldrig har mit hår filtret så meget som da jeg stod og skulle skylde håret igennem, hvorfor jeg sluttede af efter bufferen med en balsam. Herefter føntørrede jeg mit hår med lidt leave-in conditioner og glattede med mit GHD stylingsjern. Her har vi så resultatet:

 photo DSC04975_zpsffda4cd1.jpg

 photo DSC04978_zps81d0ce3c.jpg

Normalt så er jeg ret vild med ammoniak duften når jeg får farvet hår – desværre så stinker denne farve fjerner af rådne æg eller biogas. Men mon ikke man lige klarer det den halve time det nu tager at påføre og trække.

Derudover havde jeg lidt bekymringer omkring slitage på håret – som der står på pakken; Colour B4 gør ikke nødvendigvis hårets tilstand værre, men det er sikkert at det ikke gør det bedre. Jeg tror da også at jeg synes det måske er blevet en anelse mere tørt i spidserne, men ikke noget jeg synes er storslemt eller en leave-in conditioner eller hårolie ikke kan klare! Måske ville jeg lige tænke mig en ekstra gang om inden jeg brugte det i et slidt hår…

Så til resultatet – naturligt har jeg en del røde pigmenter i mit hår, hvorfor det nu også har fået et rødligt skær. Egentlig er jeg ret tilfreds – havde ikke forestillet mig det kunne blive så fint at jeg ikke føler trang til at smide en ny hårfarve i med det samme. Som det muligvis kan anes på billederne så er jeg nok blevet lidt lysere i hovedbunden end i mine længder. Heldigvis synes jeg generelt at farven er tilpas jævn.

Uden at vide 100 % hvordan mit naturlige hår ser ud, så mener jeg ikke at jeg har den helt tilbage endnu, men jeg synes jeg er godt på vej. Selv mindes jeg at det er en anelse lysere endnu og måske lidt mindre rødligt. Men faktisk er jeg udmærket tilfreds med mit nye hasselnøds farvede hår – om en måneds tid forventer jeg stadig en smule udgroning, er det tilfældet er jeg frisk på at bruge Colour B4 igen for at nå et skidt nærmere min naturlige hår farve!

26 kommentarer

  • Karina Mosegaard

    Hej Rikke.

    Har længe overvejet at prøve det i mit hår, så synes det er super fedt lige at se så fint et resultat du har fået ud af det 🙂 Det skal jeg også afprøve 😀 Forresten har jeg set, at man kan også købe det i Kvickly.

    God søndag. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Karina!
      Fedt at læse du synes resultatet er godt – man er vel altid lidt usikker på sig selv indtil man er blevet bekræftet!? 🙂 Kvickly? Cool – tak for tippet… Så måske har de den generelt i større supermarkeder?! 🙂
      Og rigtig godt søndag til dig også! Held og lykke med projektet… 🙂
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Ej, hvor har du bare fået et fint resultat med det. Jeg har affarvet mit hår med dette et par gange efterhånden, og aldrig fået lige så flotte resultater som du. Mit blev derimod enten meget orange og ujævnt eller også aftog der ingen farve 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Frederikke!
      Først – tusind tak fordi du kan lide resultatet! Næst – ja, desværre er jeg lidt bange for jeg også blot var heldig, tror det er meget forskelligt fra hår til hår, hvordan det tager imod produktet og ikke mindst hvad man har gjort ved sit hår inden, hvilken slags farve man har brugt og stylingsmetoder! Er ked af det ikke lykkedes helt så godt for dig som for mig… Mon ikke det bliver nødt til at være et job for frisøren?!
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan ikke finde det nogen steder, har seriøst været i matas, føtex, bilka uden held. Kan heller ikke bestille det hjem fra billigvoks.dk

    Jeg vil virkelig gerne købe det, hvor du fra, og er det stadig i butikker i nærheden af dig? 😮

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Natacha!
      Det er jeg ked af at høre… Jeg har ikke lige kigget efter den siden dette indlæg. Jeg bor i Herning og har købt den i Bilka. Tror måske ikke den er i Matas – har du spurgt efter den i Bilka?
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Hej Rikke. Jeg skriver til dig da jeg stødte på din blog da jeg søgte på Colour B4 og jeg er efter dit indlæg blevet mere opsat på at prøve det. Jeg har dog et spørgsmål. Jeg har en udgroning som efterhånden er en 20 cm og som er min egen naturlige hårfarve jo. Skal jeg så blot farve resten at mit hår og lade min udgroning være eller ville du farve hele håret??? Er bange format ende med en lyse farve i toppen og så en stadig mærk farve i resten hvis du forstår.. Mvh Anja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anja!
      Da Color B4 trækker farve ud af håret – og din udgroning er jo ikke farvet, det er dit naturlige hår – så vil jeg mene at du sagtens kan påføre det hele håret! Det var i hvert fald hvad jeg gjorde. Så det tror jeg ikke du skal være så nervøs for… Hvis du er bange for at gøre det, så tænker jeg at et frisør-besøg måske var bedre – det er trods alt noget mere sikkert! 🙂 Men nej, du burde fint kunne påføre det hele dit hår! 🙂
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anja

      Hej igen Rikke.
      så fik jeg prøvet colour b4. jeg kunne ikke finde det nogen steder herhjemme, men fandt det heldigvis inde på ebay.
      Nå men resultatet blev ikke så godt, kan ikke se så meget forskel, men tænker det er fordi mine spidser er så mættet at det ikke har kunne trænge igennem.

      Men hold nu op hvor mit hår lugter hver gang det bliver vådt og jeg har været i bad, har du erfaringer med dette? Det er over en uge siden jeg brugte det og det lugter stadig grimt :'( aner ikke hvad jeg skal stille op, så håber måske du har et fantastisk råd :)?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anja!
      Mærkeligt den ikke var at støve op her hjemme – men godt du fik fat i den alligevel!
      Måske lå din naturlige hårfarve ikke så langt fra den farve du havde i?? Er ked af du synes dit hår bliver ved med at lugte grimt… Jeg tror måske mit lugtede de første to-tre gange jeg var i bad, max en uge så gik det over! Jeg har desværre ikke umiddelbart nogle gode råd! Har du måske en stærkt duftende shampoo? Så kunne man jo prøve at overdøve lugten!?
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hejsa,

    Jeg vil rigtig gerne vide hvordan mængden af produktet var? Var der lige nok til dit hår eller var der en del tilbage?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mette!
      Tror jeg brugte 2/3 af produktet – så hvis du har langt tykt hår skal du i hvert fald have fat i to! 🙂
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Kommentarer til: Spontan søndag: Colour B4 Hair Colour RemoverHej Rikke. Jeg skriver til dig da jeg stødte på din blog da jeg søgte på Colour B4 og jeg er efter dit indlæg blevet mere opsat på at prøve det. Jeg har dog et …besøge hjemmesiden […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Spontan søndag: Colour B4 Hair Colour Remover | Rikkes …I går hørte jeg så for første gang om produktet Colour B4 … din permanente hårfarve ud og som er til hjemmebrug. Colour B4 kan … og fjerner blandes og …besøge hjemmesiden […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Kron

    Hej Rikke 🙂
    Jeg ville lige høre om det var din ‘egen’ hår farve du fik tilbage der du brugt det 🙂 Det ser nemlig mega flot ud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Pernille!
      Da jeg affarvede det tilbage da jeg skrev indlægget troede jeg at jeg var forholdsvis tæt på min naturfarve – dette var dog ikke tilfældet! Prøv evt at se mine nyeste blogindlæg – dét er min naturfarve. Dog vil jeg sige at jeg synes den gjorde et godt indhug i farven og havde jeg ikke haft en så mørk hårfarve sammenlignet med min naturlige farve ville det jo have været noget bedre. Desuden havde jeg farvet hår i mange mange år på det her tidspunkt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille Kron

      Okay, mange tak 🙂
      Jeg har mørke lilla permenent hår, tror du hvis jeg giver mit hår 2 gange at det vil gå ud? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er desværre ikke ekspert på området Penille… Men giv det et skud – tror nok det skal gøre en forskel med to gange! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg har også brugt men efter jeg har brugte sidder lugter kommer hver gang jeg vasker hår og når det er tørt lugter det ikke mere

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hej Rikke jeg havde aldrig set produktet før men støtte på det i matas i dag, så det måtte jeg prøve, havde oprindeligt en sart kobberfarve som det meste af mine hovedbund og mit sidecut da også har fået men reset af mit hår har bare ikke taget imod 🙁 øv øv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Marie
      Mit gæt er at det måske er fordi det er din naturfarve der er i din hovedbund og sidecut??? Så kan produktet jo naturligvis ikke fjerne farve der ikke er til stede… Det er jo typisk de steder man ser en udgroning.
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hej Rikke ja mine udgroninger og sidecut virkede det en anelse på og der sås min egen hår farve. Et par timer så vendte de tilbage til farven jeg havde inden jeg brugte produktet. Men resten af mit hår virkede det ikke på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej igen Marie
      Ok – jamen så giver det jo god nok mening eftersom at produktet er til at trække farve ud af håret. I din udgroning er der jo ingen hårfarve, det er jo ren naturfarve. Forstår dog ikke helt hvad du mener med at “farven er vendt tilbage”?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Hvis man ikke skyller rigtig godt efterfølgende, så kan den oprindelige mørkere farve komme tilbage pga. oxidation. De krympede farvemolekyler skal skylles ud – ellers vokser de igen ved iltning (oxidation). Derved genskabes den oprindelige mørkere farve.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Min udgroninger m.m var farvede da jeg prøvede det, og i dem blev farven fjernet men ikke i resten der kunne det slet ikke ses. Og den røde farve det havde inden jeg brugte produktet vendte tilbage 12 timer senere fordi processen ikke virkede korrekt 🙁 det stod i indlægs sedlen at det kunne ske desværre.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens Makeup - Buzz