5 favoritter til hårstyling - særligt til korthårede

5 gode grunde til at blive korhårtet

never-fadeJeg holder mig til emnet om hår for jeg elsker bare at være korthåret – noget der for de fleste langhårede kan virke skræmmende. Ikke at jeg ikke synes langt hår kan være enormt flot og feminint, men det kan en kort frisure altså også! Så hermed mine fem brand gode grunde til at lade de lange lokker falde – måske andre korthårede kan istemme mine gode grunde eller måske endda kan bidrage med tilføjelser.

Altid sundt hår
Når man hele tiden holder håret kort undgår man meget nemmere tørt og spaltet hår, mit hår er derfor næsten konstant sundt at se på og blødt at røre ved. Det er bare skønt! Jeg har oftere lyst til blot at føntørre håret og lade det være end når jeg har været langhåret. Det betyder dermed også at jeg nemmere undgår krus.

Mindre mængder produkt
Eftersom man har knap så meget hår på hovedet bruger man også mindre mængder af diverse hårpleje- og hårstylingsprodukter. Så på den front er der lidt penge at spare og produkterne holder bare længere. En simpel god grund, men dog stadig nævnværdig.

Oftere nye frisurer og farver
Noget af det jeg holder aller mest af med mit korte hår er at det er nemmere og knap så grænseoverskridende at skifte frisure og ikke mindst hårfarve ofte. Jeg veksler ofte mellem længder, pandehår og fra tid til anden vilde og/eller naturfarver og blegninger. Er man ikke tilfreds går der ikke lang tid før man blot kan skifte igen. Jeg elsker muligheden for at ændre mit look ofte.

Mere makeup – tak!
Mange er bange for at komme til at se drenget eller maskulin ud med kort hår, men ærlig talt så skal der kun ganske lidt makeup til at få den korte frisure til at se super feminin ud. Samtidig synes jeg også at jeg som korthåret pige nemmere kan bruge mere makeup – og det elsker jeg jo! Så ja tak til mere makeup!

Unikke looks
Modsat hvad mange ikke-korthårede tror så er der ofte stadig mange forskellige stylingsmuligheder – jeg oplever i hvert fald at jeg styler håret mere forskelligt når jeg er korthåret sammenlignet med når jeg har været langhåret. Det betyder også at jeg ofte føler mine frisurere og stylinger mere unikke, sammenlignet med mængden af langhårede.

Hvis I mangler inspiration til korthårsfrisurere så kan jeg altid anbefale at gå på opdagelse i mine gamle “Dagens Makeup” blogindlæg – der er et hav af forskellige frisurere at finde!

Der er naturligvis også nogle ulemper ved kort hår, som med alle andre frisurer. Hvis man vil vedligholde den pæne korte klipning er det naturligvis nødvendigt at gå til frisør lidt oftere – og helt ærligt så er det næsten umuligt at lade være fordi en “lang” kort frisure er umulig at styre. Typisk er jeg ved frisør med én til halvanden måneds mellemrum – det er nødvendigt for at holde håret pænt i nakken og om ørerne. For en som jeg, der ellers er så glad for at være korthåret kan jeg ærlig talt ikke komme på mange andre ulemper, så spring ud i det og gør dig selv den tjeneste at sikre dig du går til en dygtig frisør da en korthårs dameklip er en af de vanskeligere discipliner.

 

// Rikke

4 kommentarer

  • Tina KH

    Du er smuk med kort hår i forskellige farver og du har ret i dine punkter:-)
    Desværre har jeg min fars ansigtsform, lidt maskulint, så må have langt hår og makeup for at få det feminine frem:-)
    November hilsner herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak Tina… Faktisk synes jeg ofte jeg hører veninder og bekendte sige at deres ansigtsform ikke kan bære kort hår… Og på sin vis kan de jo have ret, men jeg mener samtidig også at det blot handler om hvordan man bliver klippet. Når du skriver maskulint så forestiller jeg mig en kvadratisk ansigtsform eller lignende – ved ikke om det er korrekt… Prøv eventuelt at google din ansigtsform og kort hår – så kan du se hvordan det kan blive… Med sin frisure skal man altid forsøge at nærme sig “ideal-formen”, som er oval. Har man eksemeplvis et langt ansigt, skal man sørge for at der er mere fylde på siderne af hovedet frem for på toppen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • AnnSoey

    Jeg har lige fået klippet mit hår kort efter tre år med langt hår… Gik fra “midt-ryg” længde hår til pixie med langt pandehår – og jeg ELSKER det! <3

    Fedt indlæg! Lige hvad jeg havde brug for at læse. Tænker at jeg lige skulle snuse lidt rundt på din blog for ideer til makeup'en 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er det fedt at læse – kan godt forstå du elsker det! Pixie og pandehår kan være ultra feminint! 🙂
      …du er mere end velkommen til at snuse rundt! God fornøjelse! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 favoritter til hårstyling - særligt til korthårede