Max Factor Beauty Blogger Challenge – 50′er makeup

Urban Decay kommer til Danmark

 photo original_320859_2z7EkWAU5gzxjIh8KMwww2lks_zpsb7af61cc.jpg

For mig er dette lidt af en nyhed – for jeg eeelsker Urban Decay, både på grund af selve produkterne, men også på grund af udvalget og indpakningen. Urban Decay beskrives bedst med ordene “Feminine, Dangerous & Fun” – ellers kan I læse meget mere om Urban Decay her, som er et af mine personlige favorit makeup brands! På mandag d. 17. november forhandles det hele Urban Decays sortiment i Magasin på Kongens Nytorv – heldigvis kan vi jyder (og andre interesserede) allerede købe produkterne på Magasin.dk fra i dag.

Indtil i dag har jeg næsten altid købt mine Urban Decay produkter på de engelske webshops – det bliver heldgivis ikke længere aktuelt, for det lader til at pris-niveauet næsten er det samme. F.eks. koster en af Naked palette 360 kroner på BeautyBay.com, mens den koster 365 kroner på Magasin.dk. Det kan jeg lide!

Når nu du skal ind og kigge på de lækre produkter i Magasin på Kongens Nytorv fra på mandag eller skal ind og shoppe lidt på Magasin.dk så får du her “Rikkes guide” til spændende produkter du bør kigge nærmere på.

 photo Collage_zps92d9bfa7.jpg

Naked paletterne
Først og fremmest er der jo de populære og ikoniske øjenskygge paletter med Urban Decays kvalitets øjenskygger i naturlige farver. I sidste uge lavede jeg en guide til dig, som ikke kan vælge mellem paletterne, læs den her. Personligt er jeg mest glad for min Naked Basics (øverst til venstre) og Naked 3 palette (nederst til højre).
De små Naked Basics paletter koster 200 kroner og Naked paletterne koster som sagt 365 kroner.

 photo primerpotion_zps65960d40.jpg

Eyeshadow Primer Potion
Disse primere er beregnet til at lægge under øjenskyggen for at få den til at holde hele dagen. Dette produkt er helt uundværligt – og jeg bruger konsekvent min primer potion hver eneste gang jeg lægger øjenskygge. Primeren findes i fire udgaver, men personligt kan jeg bedst lide bare at bruge farven “Original” da den efterlader et usynligt og naturligt underlag så øjenskyggen ikke ændres i farve eller finish. Denne primer sikrer at jeg kan gå fra tidlig morgen til sen nat uden at mine øjenskygger mister farve eller klumper sammen. Ganske enkelt uunværligt under enhver øjenskygge!
Primeren koster kun 95 kroner og der er til meget meget lang tid.

 photo glideonpencil_zpsd13cbcb7.jpg

24/7 Glide-On Eye Pencil
Disse blyanter fås i et væld af farver – over 40 forskellige at vælge imellem, lige fra neutrale farver til stærke pang farver. Det jeg elsker ved blyanterne her er desuden bl.a. at de virkelig glider på øjenlåget, som navnet antyder. Konsistensen er cremet og farverne er top pigmenterede og meget intense. Desuden er holdbarheden helt i top – ligefrem vandfaste!
Blyanterne koster 140 kroner stykket, men fås også i større sæt med f.eks. 10 forskellige til kun 375 kroner.

 photo Collage_zps07fd567c.jpg

Eyeshadow
Øjenskyggerne findes også enkeltvis i et meget stort udvalg – og alle kan let trykkes ud af beholderen og sættes ned i en tom palette, så man kan sammensætte sin egen personlige palette af Urban Decay øjenskygger. Generelt om øjenskyggerne kan jeg sige at de er af top kvalitet – super pigmenterede, lette at arbejde med og næsten cremede i konsistensen. Jeg har kun oplevet en enkelt ud af måske 100 øjenskygger som ikke var så god kvalitetsmæssigt. Derudover blev jeg lidt hooked på deres glimmer øjenskygger i går til lanceringen, som jeg ellers normalt hader. Glimmeret holder nemlig ved og efter lader et vildt og glitrende resultat – faktisk ser skyggen næsten våd ud når man kommer den på hånden på grund af alt glimmeret. Jeg skal hel sikkert have fat i nogen af disse glimmer øjenskygger.
Øjenskyggerne koster 140 kroner enkeltvis – både de normale og glimmer øjenskyggerne.

 photo 6042149230271_zpsb2cdff1e.jpg

Vice 3
Som øjenskygge og øjenskygge palette elsker – så er jeg naturligvis også faldet i svimer over denne flotte farverige Vice palette, som er limited edition. Paletten indeholder både flotte neutrale øjenskygger og flotte farverige øjenskygger, 20 øjenskygger i alt. Jeg MÅ ha’ den!
Prisen på paletten er bare 385 kroner, så der er virkelig ingen undskyldninger hvad prisen angår! Det er faktisk lidt billigere end hvad den koster på de engelske webshops.

 photo 20aad6ca-53e4-4899-af89-2672b42860a1_zps06ad5802.jpg

Heavy Metal Glitter Eyeliner
Urban Decay er og bliver et farverigt og glamourøst brand – derfor passer deres Glitter Eyelinere overordentligt godt ind i deres sortiment og de findes nogle virkelig flotte farver. Eyelinerne er ikke tætte af glimmer, men skal alle bygges op og have nogle lag før eyelineren er helt tæt. Ud over som eyeliner kan de også bruges til meget andet, f.eks. glimmer i øjenkrogen eller som glimmer øjenskygge – her kan man også fint presse endnu mere løst glimmer i så længe eyelineren er våd.
Glitter eyelinerne koster 145 kroner stykket.

 photo 604214603455_zpse71e6b58.jpg
Supercurl Curling Mascara
Denne mascara har jeg været rigtig glad for og jeg har flere veninder som stadig genkøber den. Formen på applikatoren er buet med små gummidutter som gør det let at komme helt ind til rødderne af vipperne, samt let at få dem flotte buede og adskilte. Ganske enkelt en glimrende mascara.
Mascaraen koster 170 kroner.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links som giver mig kommission ved eventuelle salg – på den måde støtter du bloggen.

// Rikke

4 kommentarer

  • […] Urban Decay kommer til Danmark | Rikkes Makeup BlogFor mig er dette lidt af en nyhed – for jeg eeelsker Urban Decay, både på grund af selve produkterne, men også på grund af udvalget og indpakningen.besøge hjemmesiden […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Urban Decay kommer til Danmark | Rikkes Makeup BlogUrban Decay er og bliver et farverigt og glamourøst brand … Made in Denmark Teen Life Charmaine Lago Simone Wulff Asofie Asta Rasmussen Classy Soul Entertainmentbesøge hjemmesiden […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea K.

    Hej Rikke
    Jeg vil høre hvor du køber din Urban Decay Eyeshadow Primer Potion Original, jeg kan kun se den på Magasin i en meget lille tube og så har jeg set den på den side der hedder billig parfume i en meget stor tube på 25ml, men den er ikke på lager og spørgsmålet er om den overhovedet komme. Da jeg ikke kan undvære den vil jeg lige høre hvor du handler den.
    Mvh
    Lea K.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Max Factor Beauty Blogger Challenge – 50′er makeup