Dagens makeup - Burning heart

Min makeup historie

Collage4Hvordan startede du egentlig med at bruge makeup – og hvilket mærke var det første du var loyal overfor? Det var faktisk ret sent jeg for alvor kastede mig over makeup’en taget i betragtning af hvor stor en del af min verden det i dag fylder – når jeg husker tilbage var jeg i hvert fald en af de sidste på min alder der startede med at bruge makeup og det var desuden ikke ret mange år siden jeg for alvor fik øjnene op for hvilken verden der gemte sig og hvilke muligheder man har med makeup.

Den spæde start
En af grundene til at jeg startede sent med at bruge makeup er at jeg var konkurrencesvømmer da jeg var yngre, hvilket resulterede i at jeg simpelthen ikke gad besværet med at tage makeup af og på flere gange i løbet af en dag. Der var nemlig dømt træning hver eneste dag – kun med få undtagelser. Når det så er sagt, så sagde makeup mig nu heller ikke det store og jeg havde simpelthen ikke behov for at tegne mine øjne op med en fed sort kohl og en masse sort mascara som mine jævnaldrene gjorde. Ja, jeg viste da faktisk slet ikke hvordan man skulle gribe det an at lægge makeup i det hele taget. Så det må have været omkring efterskole – 9. klasse – jeg startede med at bruge lidt diskret lipgloss, eyeliner og mascara.

De mange muligheder
Jeg kan stadig huske da jeg begyndte at få øjnene op for den store verden med makeup – de mange muligheder for at være kreativ. Det var i mit sabbatår efter gymnasiet, hvor jeg har været omkring de 19-20 år – ja, det er jo faktisk kun 5-6 år siden nu! Verdenen åbnede sig for mig da jeg faldt over de første makeup tutorials på YouTube. Specielt var det Michelle Phan og Makeup Geek – to super dygtige og inspirerende makeup artister som slog mine øjne op for makeup’en. Så det varede ikke længe før mit forbrug af makeup steg, der blev købt mere og mere og det blev kun sjovere og sjovere. Pludselig begyndte jeg at være hende der lagde makeup på veninderne og større makeup’er på mig selv til festlige lejliheder.

Bloggens start
Da min hobby så småt begyndte at tage overhånd startede jeg bloggen – det er nu over 3½ år siden. Når jeg ser tilbage på mine billeder som jeg lagde på bloggen i starten er der virkelig også sket ting og sager – både min viden om kosmetik og mine færdigheder. I starten var jeg ikke specielt erfaren og var heller ikke uddannet makeup artist endnu. Min tid som blogger har lært mig rigtig meget og jeg kan kun anbefale at kaste sig ud i det, hvis det er noget man har lyst til og mod på!
Collage2

Clinique Insider
Efter et halvt år som blogger tilmeldte jeg mig en konkurrence hos Clinique. Clinique er det kosmetik mærke som er det første jeg rigtig stiftede bekendskab med og det mærke hvorfra jeg ejede mest makeup fra i starten – så det var altså et mærke jeg kendte godt og kunne stå inde for! Det endte med at jeg og to andre piger vandt konkurrencen og blev Clinique Insider for et år, hvilket indebar at vi modtog forskelligt kosmetik fra Clinique løbende det år og skulle så skrive og “blogge” om det på hver vores Clinique Insider Facebooksider.
Collage

Makeup som uddannelse
I 2009, da jeg var 20 år, startede jeg på min uddannelse som civilingeniør – i baggrunden voksede min hobby og makeup samling stødt. Det gik så “galt” at jeg besluttede at tage makeup artist uddannelsen på mit første semester af kandidaten, hvor jeg altså både studerede til civilingeniør og makeup artist på samme tid. Det var hårdt, men absolut ikke noget jeg har fortrudt – man kan nå rigtig meget når man brænder for det man laver og det gælder altså begge de to uddannelser.
Collage5

DM i makeup
Få måneder efter min uddannelse som makeup artist var afsluttet stillede jeg op til DM i makeup 2013 – desværre blev jeg diskvalificeret på grund af forkert læbefarve. Farven skulle have været koral og de mente min var lyserød. Så jeg valgte at stille op igen i 2014 for at tage revanche, hvilket i den grad viste sig at give pote – jeg vandt nemlig DM i makeup 2014 og deltog dermed også i Go’ Morgen Danmark et par dage efter. Fed oplevelse at vinde og hel klart en oplevelse og titel jeg ikke vil være foruden!
Collage3Hvornår og hvordan startede I på makeup’en? Fortæl gerne jeres historie… 🙂

// Rikke

10 kommentarer

  • Maria

    Hej hej 🙂

    Hvordan får du din makeup til at holde?
    – min holder ikke lange før den `”smelter” på min hud og ligger sig ovenpå.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Katrine

    Nu har jeg så for alvor kun ligget seriøst make up siden november sidste år, så der er ikke så meget at sige. Det startede faktisk med at jeg på min skole blev bedt om at ligge make up på nogle piger fra min klasse, som skulle gå catwalk. Jeg havde altid været god til at tegne, men det kom faktisk som en overaskelse da min engelsk lærer spurgte om jeg kunne gøre det, for jeg havde aldrig været pigen der gik med make up til hverdag. Make uppen endte med at være okay og jeg fik nok mest ros for min eyeliner. Efter det så blev jeg så spurgt om jeg ville ligge min venindes make up til hendes fødselsdag og fordi jeg er meget perfektionistisk så skulle der købes nyt og ses videoer på youtube og siden da er det bare noget der har hængt fast. For mig handler det meget om processen at ligge det og jeg synes at det er virkelig sjovt 🙂 der er også noget særligt ved at se hvordan et ansigt kan forandre sig med lidt make up!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anne Katrine!
      Ingen tvivl om at det hel sikkert har hjulpet dig at du kan tegne! Tænker specielt på hvordan man skal lægge skygger osv, både kontur og øjenskygge!! Og ja, det er nemlig sjovt – det bliver det bare ved med at være synes jeg! 🙂 Makeup kan virkelig gøre meget!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Katrine

      Hej Rikke.
      Tak for kommentaren! Du har ret i at det virkelig hjælper at kunne tegne. Jeg har oplevet efter at jeg er begyndt at lægge make up, at jeg forstår ansigter bedre og har lettere ved at tegne dem, men det jeg faktisk synes, at det at kunne tegne hjælper mest med er farverne! det giver virkelig en sans for farver og hvordan de går sammen osv.
      Jeg er faktisk så vild med at lægge make up, at jeg kraftigt overvejer en uddannelse som make up artist! og jeg håber at jeg kan komme på makeup skolen i Odense om et par år (jeg skal til at gå i 9. klasse) Der er bare noget ved at arbejde med make up på andre som jeg elsker :smiley:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Hej Rikke

    Lige så længe jeg kan huske har jeg været fascineret af makeup. Har altid drømt om at blive makeupartist, men da det virkede alt for risikabelt valgte jeg, at blive kontorassistent. Der hvor alting ender når man ikke brænder for det……i stress efter 14 år i et fag, der kedet mig. Så nu har jeg i en alder af 36 valgt, at jeg vil være makeupartist. Nu skal der skrabes penge sammen, så jeg kan få min uddannelse. Jeg glæder mig, samtidig med at jeg er totalt skræmt fra vid og sans for ikke, at være dygtig nok. Ved siden af vil jeg gerne blogge om makeup/skønhed for min egen skyld. Jeg synes du er så dygtig og så flot at du har taget en uddannelse til civilingeniør ved siden af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Lotte!
      Hvor fedt at læse at du nu endelig går efter drømmen – kan sagtens forså du er lidt nervøs, branchen er jo også noget helt andet end f.eks. for en kontorassistent. Man bliver jo ikke lykkeligere af at “nøjes” – så fedt du tager “springet” nu! Hvor vil du tage uddannelsen henne?
      Og mange tak for de rosende ord! Er meget glad for at have begge uddannelser!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lotte

      Hej, jamen jeg har kigget lidt rundt omkring efter uddannelser, men tror faktisk jeg ender i Odense op Makeup Artist Skolen. Det lader til at være et godt sted. Var du glad for din uddannelse der, eller kunne du have overvejet at tage den andre steder?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Lotte – godt valg efter min mening!! 😉 Jeg selv tog jo uddannelsen der og har været tilfreds – har desuden undervist på skolen i 3 moduler! Fantastisk måde at gå i skole på og ikke mindst undervise på!! 🙂 Du kan godt glæde dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lotte

      Hej Rikke, jeg glæder mig også rigtgi meget til at komme i gang (på et tidspunkt). 🙂 God weekend

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup - Burning heart