Forårs neglelak fra IsaDora og Depend 7Day

Urban Decay x Gwen Stefani Collection

DSC06513Hvis du er Urban Decay fan ligesom jeg så ved du helst sikkert godt at Urban Decay har samarbejdet med Gwen Stefani om en lækker kollektion af makeup! Tilbage i december modtog jeg Gwen Stefani Eyeshadow Palette, som jeg helst ærligt synes var død kedelig – men nu hvor det resterende produktsortiment er lanceret må jeg virkelig sige der er noget lækkert at komme efter!

Lad os først lige tage et øjeblik til at beundre det alt for lækre design og emballage… Super flot og lækkert i hænderne!

Og lad os så nærmere på dét produkt jeg havde glædet mig aller mest til at prøve og ikke mindst er aller mest begejstret for – nemlig Gwen Stefani Blush Palette! Wauw! Jeg er helt solgt… I det hele taget ser man ikke så mange blush paletter som øjenskygge paletter, så det er rigtig fedt at der endelig sker lidt på den front. Paletten indeholder seks meget forskellige farver og finishes – én af dem vil jeg kategorisere som en bronzer og én anden som en highlighter. De resterende fire er glimrende som blush langs kindbenet eller på æblekinden, to af dem til den varme-tonede makeup og to af dem til den kold-tonede makeup. Lad os gennemgå de seks farver enkeltvis:

  • Cherry: mat klar lyserød – super flot og feminin til den “kolde” makeup.
  • Easy: dyb bærfarvet shimmer blush – giver rigeligt med shimmer, så en highlighter kan blive for meget sammen med denne, den er desuden flot til “kolde” makeup. Absolut en af mine nye favorit blushes som jeg bruger hele tiden.
  • Angel: lys gylden shimmer highlight – for lys som blush og mere passende som highlight.
  • Lo-Fi: lys mat bronzer med rødlig undertone – denne farve passer bedst som bronzer til blege piger.
  • Hush: støvet koral farve med let shimmer – super flot glødende blush til den “varme” makeup.
  • OC: støvet fersken farve med satin finish – pæn til den daglige “varme” makeup. Denne blush er den eneste hvor pigmenteringen ikke er helt i top – den kræver lidt mere arbejde desuden falder den meget i med min naturlige blege hudfarve og kan næsten ikke ses.

Så generelt et virkelig godt mix af meget forskellige nuancer og finishes – de fem første er super godt pigmenterede, høj kvalitet og nemme at arbejde med. Den sidste kræver dog lidt mere arbejde.

…og hold lige øje med bloggen, for jeg har en ekstra liggende fra Urban Decay til en heldig læser!!

gwblushpaletteSå kommer vi til den lille tykke Gwen Stefani Brow Box – den er ret sød, med samme design og så er den ret tyk fordi der både findes to bryn-skygger, en voks, samt tre små redskaber i bunden. Normalt bruger jeg ikke disse små medfølgende redskaber, men i denne lille box der er der altså virkelig kredset om detaljerne. De er nemlig super flotte og føles som kvalitet – der er en lille pincet og to skrå-pensler til hhv. skygge og voks. Pincetten er desværre ikke helt god at bruge, men er man helt på spanden så kan de to skråpensler altså godt bruges – og så er der jo spejl i begge “rum”. De to øjenbrynsfarver ligger meget tæt på hinanden, faktisk kan jeg ikke forstå hvorfor man overhovedet laver to når de ligner hinanden så meget, en anelse farveforskel havde været godt. Normalt bruger jeg ikke disse medfølgende brynvokse, men den er udmærket – lidt mere hold havde dog ikke gjort noget og så giver den et flot let skinnende og friskt finish til brynhårene.

gwbrowkitHer har vi så øjenskygge paletten, som jeg som sagt synes er ret kedelig… De otte øjenskygger øverst til venstre minder meget om hinanden og er temmelig kedelige efter min mening – allesammen lyse neutrale nuancer. Kvaliteten er der ikke en finger at sætte på, den er lige så god som Urban Decays andre øjenskygger. Jeg havde blot forventet noget mere at en palette med hele 15 øjenskygger og når samarbejdet nu hed Gwen Stefani.

gweyeshadowSå kommer vi til læbeprodukterne – jeg har modtaget en læbestift og lipliner, som matcher hinanden i farven, Rock Steady hedder den. En virkelig flot dyb rød nuance som kan ses i brug lige HER. Læbestift og lipliner er begge rigtig gode og lækre at arbejde med, god pigmentering og tilpas cremet til at glide let på læberne, samtidig med at den ikke bliver for blød og smattet. Desuden er holdbarhende bare super – jeg friskede blot læberne op en enkelt gang i løbet af en hel lang dag da jeg brugte lipliner og læbestift sammen. Ja, og så er der jo designet – det er bare SÅ flot. Eneste minus er at låget til læbestiften er meget let og plastik-agtigt i hænderne, men det er heldigvis i småtings-afdelingen.

gwlipsHvad synes I om Gwen-kollektionen?? Personligt er jeg mest vild med blush-paletten og læbestiften!

Produkterne kan købes i Magasin eller på FeelUnique.com, som nu sender fra England (GB), dvs. helt uden told – desuden kan du få 10 % rabat på køb over 500 kroner med koden FEELMARDK10 i hele marts måned eller fri fragt ved køb over 300 kroner. Blush paletten koster 350 kroner, øjenskygge paletten koster 395 kroner, brow box koster 250 kroner (dog kun 193 kroner på FeelUnique) og for læbestift og lipliner hhv. 155 og 145 kroner.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

4 kommentarer

  • Anita christensen

    Hejsa Rikke
    Jeg er lidt vild med øjenskyggerne .kan godt lide de nedtonet nuancer og så lidt kulør .

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anita… Jamen, så er det jo bare øjenskygge paletten du skal have fat i! Knap 400 kr for så stor en palette er nu også helt fair – og kvaliteten af øjenskyggerne fejler intet! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg er rigtig glad for øjenskyggepaletten og jeg synes den er meget Gwen agtig – altså den slags øjenmakeup hun er til, så jeg synes, den ikke kunne være anderledes, hvis den skulle være med hendes navn på :). Jeg er også glad for blush paletten, som er vildt smuk og kvaliteten er fantastisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Stine!
      Du kan faktisk godt have ret i at den passer meget godt på Gwen!! Heldigvis er det med farver en personlig bedømmelse og så det er jo fedt du synes de er flotte – personligt synes jeg bare de er totalt kedelige… 🙂 Altid godt med lidt modspil! 😉 Og blush paletten kan jeg jo bare være helt med på…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forårs neglelak fra IsaDora og Depend 7Day