Julekalender 2016 - 10. december: Moroccanoil

Depend 7Day – Season sparkle

collage*Produkter tilsendt til test*

Jeg har fået de flotteste sæson-neglelakker ind af døren fra Depend 7Day – helt perfekte til jul og nytår! Jeg er ikke for god til at få neglelak på, bl.a. fordi tørretiden er lang og fordi holdbarheden er elendig på mine tynde negle og netop derfor er Depend 7Day hybrid-lakkerne nogle af de eneste neglelakker jeg brug. I kan læse min anmeldelse HER, samt en test mellem mine to favorit-mærker til neglene HER (budget vs. high-end).

Serien hedder meget passende Season Sparkle og indeholder 8 meget smukke lakker med masser af glimmer i – nogle med én farve glimmer og andre med flere farver. Når man først ser neglelakkerne i emballagen så ser de umiddelbart ret mørke ud allesammen så de kræver altså at blive lagt på neglene før man rigtig kan fornemme farven og se den flotte glitrende effekt. Netop derfor er giver det også god mening at vise dem frem pagt på de “kunstige negle” ovenfor.

Farverne er som følger (fra venstre mod højre):

  • Under the Misteltoe 70001 – dyb turkisgrøn lak med gult og grønt glimmer
  • Gingerbread Disaster 70002 – grålig mørk nuance med flerfarvet kobber glimmer
  • Fill the Stockings 70003 – dyb lilla med blålig og rød glimmer
  • Santa Wishes 70004 – dyb jule rød farve med diskret rød glimmer
  • Christmas Wonderland 70005 – guld med masser af guld glimmer
  • Holiday Spirit 70006 – sølv med masser af sølv glimmer
  • The Nutcracker 70007 – mørkegrå med sølv glimmer
  • Bedtime Stories 70008 –  sort med sølv glimmer

Samtlige lakker dækker overraskende godt – dette skyldes formentlig at det ikke er “rene” glimmer-lakker. Lakkerne indeholder alle en farve tilsat glimmer. På mine egne naturnegle krævede de kun to lag for at være hel-dækkende og så dyb i farven som muligt. Jeg selv er helt tosset med den lilla Fill the Stockings, som jeg tog på til julefrokost i går. Derudover er Santa Wishes formentlig en lak, der ender på mine negle til juleaften og Holiday Spirit eler The Nucracker til nytårsaften. Under the Misteltoe er også en helt speciel og virkelig flot neglelak, som helt sikkert også skal bruges – måske i juledagene inden nytår?!

Jeg er VILD med samtlige farver – så en stor opfordring til dig der mangler en flot neglelak til de kommende fester om at smutte forbi Matas og nuppe et par stykker med hjem til den overkommelige pris af 50 kroner. Husk desuden et Start Kit, til 150 kroner, hvis du ikke allerede bruger 7Day Hybrid-lakkerne.

// Rikke

3 kommentarer

  • Trine

    Jeg købte den røde Santa Wishes i sidste uge, den er SÅ fin. Jeg er stor stor fan af Depend 7 days, som lægge sig så pænt og glat og spejlblanke på mine negle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Trine… Jaaa – den er også bare SÅ flot! En ægte jule farve! Og jeg må bare sige at jeg er helt enig med dine pæne ord om Depend 7Day, helt sikkert alle pengene værd!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Glædelig jul

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julekalender 2016 - 10. december: Moroccanoil