NYX Nordic Face Awards 2017

IsaDora Cover Up Foundation & Concealer

dsc01264*Produkter modtaget til test*

Jeg har testet disse to foundations fra IsaDora – en flydende og en fast på stick-form. Serien hedder Cover Up, hvilket er meget sigende da disse to har en super god dækevne. Jeg modtog først den flydende, som jeg hurtigt er blevet helt vild med. Senere har jeg modtaget den på stick-form, som jeg derfor også straks tog i brug da jeg elsker den type foundations. Dog vil jeg sige at det klart er den flydende jeg er glad for.

IsaDora Cover Up Foundation & Concealer
Jeg har ikke meget negativt at sige om denne lækre foundation – den er lige mig, passer perfekt til mine ønsker i en foundation og min hudtype:

  • Emballagen er med pumpe, så det er let og hygiejnisk at dosere – ét pump er hel perfekt.
  • Konsistensen er flydende og meget let at fordele og arbejde ind i huden.
  • Dækevnen er som sagt høj. Den skulle fungere som foundation og concealer i én, hvilket den faktisk også gør for mig lige i øjeblikket, hvor min hud er rigtig pæn. Har jeg større problem-områder skal jeg dog have fat i en normal concealer.
  • Holdbarheden er også rigtig fin så længe jeg sørger for at sætte den med lidt pudder.
  • Finish er et smukt naturligt og dewy finish – let skinnende.
  • Prisen er rigtig god – på Nelly.com kan den købes til bare 149 kroner! I Magasin koster den 179 kroner.

Jeg elsker den og kunne sagtens finde på at købe den igen – så hermed minde bedste anbefalinger!

IsaDora Cover Up Stick’n Brush Foundation & Concealer
Som sagt er jeg knap så tosset med denne foundation, selvom jeg generelt rigtig godt kan lide den cremede konsistens fra stick-foundations. Denne foundation kommer med en pensel i enden – desværre er den lidt for lille og ufleksibel til at jeg vil anbefale nogen af bruge den til at påføre med, det tager nemlig alt for lang tid og det er svært at arbejde produktet helt ind i huden. Denne foundation virker dog en smule tør og jeg vil derfor ikke anbefale den til dig der har tør hud, måske den vil være god til meget fedtet hud. Prisen er den samme – 149 kroner på Nelly.com.

dsc01267*Dette blogindlæg indeholder affiliate links*

// Rikke

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NYX Nordic Face Awards 2017