Godt nytår // Nytårsaftens makeup

Vild med // delilah læbestifter, lipgloss og blushes

dsc04736Overskriften taler vel egentlig for sig selv… Jeg har efterhånden prøvet en del af delilahs læbeprodukter og blushes og jeg er helt vild med dem. Produkterne oser af kvalitet både hvad angår indpakning, emballage og produktformulering. Måske kender du ikke delilah – kort fortalt er det et high end makeup brand, som primært forhandles hos frisører og klinikker, samt på diverse webshops. delilah laver de fleste standard produkter indenfor makeup, men personligt synes jeg det er læbeprodukter og blushes de er rigtig skarpe på.

dsc04740delilah Colour Intense Cream Lipstick er nogle super lækre læbestifter – cremede og dermed ikke udtørrende for læberne, de nærmest smelter på læberne uden at løbe. Emballagen er i metal og er virkelig stilren i designet. Idet normale sortiment er der otte forskellige farver – de fire til højre ovenfor er en del af standard sortimentet, mens de tre til venstre blev lanceret i forbindelse med julen. Personligt er jeg vild med farverne – men I kan jo tjekke billedet ovenfor, jeg synes det taler for sig selv.

Læbestifterne koster vejledende 239 kr. og kan bl.a. købes HER.

dsc04750delilah Colour Blush Compact Powder Blusher tæller tre meget smukke farver;

  • Clementine; en mat ferskenfarvet varm blush
  • Lullaby; en mat lyserød blush med en laksefarvet undertone
  • Dusk; en mat brændt mørk rosa blush

Et perfekt mix af varme og kolde nuancer, som passer til de fleste. Disse blushes kommer i en lige så stilren og smuk metal emballage med metal lukkemekanisme. Alle blushes er matte, men de har stadig alle en super pigmentering, er nemme at arbejde med og tone ud, samt lette at bygge op. Som lidt af en blush-afhængig er jeg fuldstændig forelsket i disse, både farverne, emballagen og vigtigst af alt formuleringen.

Disse blushes koster vejledende 259 kr og kan bl.a. købes HER.

dsc04761delilah Colour Gloss Ultimate Shine Lipgloss er nogle luksuriøse og virkelig lækre lipgloss’. I det normale sortiment er der otte forskellige farver og finishes – så der er lidt for enhver smag. Personligt er jeg vild med lipgloss og det er mit go-to læbeprodukt, specielt er jeg tosset med mine delilah lipgloss. Farverne og finishes er super smukke, emballagen oser af luksus og så dufter de bare så dejligt og er nemme at påføre med den bredde fleksible applikator. Ganske enkelt elsker jeg bare disse lipgloss og er noget nær mine favorit gloss’ i min halv-store gloss-samling.

Disse lipgloss ligger til vejledende 219 kr og kan bl.a. købes HER.

delilah kan bl.a. købes på på NiceHair.dk og flere andre frisør/hår webshops, samt udvalgte frisører, herunder min egen frisør By Garner i Herning.

// Rikke

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Godt nytår // Nytårsaftens makeup