Sandheden om parabener

Parabener har været en del oppe til debat for de seneste år og er efterhånden blevet fjernet fra langt de fleste kosmetik produkter på markedet. Det er der mange der er glade for – men hvorfor egentlig?

Jeg er i øjeblikket ved at afslutte et kandidat  teknologi speciale om parabener og vil rigtig gerne dele lidt af det med jer, så I også får indsigt i sagerne!

Hvad bruges parabener til?

Først og fremmest til de der ikke kender til parabener, så er det et konserveringsmiddel som man bl.a. bruger i makeup og mad til at øge holdbarheden. Parabener kan, ligesom andre konserveringsmidler, forebrygge og nedbryde mikroorganismer; bakterier, skimmel og svampe, som angriber produkterne enten under produktion eller mens det er i brug hjemme hos dig. Disse mikroorganismer gror specielt godt i vandholdige produkter. Parabener har været brugt i over 60 år og er dermed et velkendt og gennemtestet konserveringsmiddel.

Parabener er de mest anvendte stoffer til konservering. I 2009 indeholdt 28 % af alle kosmetik produkter minimum én slags parabener i Danmark og 38 % i USA. EU og USA har desuden nær den samme lovgivning om hvor høje koncentrationer der er tilladt i kosmetik.

Hvad er parabener?

Der findes flere forskellige parabener – dem kan du se på nedenstående billede, men det er kun de fire første, methyl-, ethyl-, propyl- og butylparaben som er tilladt at anvende:

Til de kemi interesserede er parabener et organisk stof bestående af en benzen ring, to funktionelle grupper nemlig en hydroxyl gruppe og en ester. Sidst men ikke mindst består parabner af en karbonkæde, som bestemmer, hvilket paraben der er tale om. Jo længere denne kæde bliver jo mere effektiv er den som konserveringsmiddel og jo mere ligner den kroppens naturlige hormon estradiol, som også kan ses på ovenstående figur. Omvendt vil parabenerne med korteste karbonkæder være mere vandopløselige, som er vigtigt når det bruges i vandholdig kosmetik.

Problemerne med parabener?

Se nu bliver det interessant – det store emne omkring parabener går nemlig på at parabener er hormonforstyrende, kræftfremkaldende, allergifremkaldene, giftig osv.

Dette er IKKE sandt!

Grunden til man mener parabener er hormonforstyrrende og dermed kan forårsage kræft, i særdeleshed brystkræft har været på tale, er at de med længest karbon kæde ligner det kvindelige hormon østrogen. Dermed menes det at disse parabener kan sætte sig på østrogen-receptorerne i kroppen og blokere for dens effekt. Dette er imidlertid endnu ikke bevist sandt efter mange studier. Butylparaben, som er det lovlige paraben med længest karbonkæde, har vist en minimal østrogen effekt, som er hele 10.000 gange lavere end østrogen selv.

I forhold til allergi så er parabener et af de mindst allergifremkaldende konserveringsmidler. Kun 1 % – 0,5 % i 2000 viste tegn på allergiske reaktioner overfor parabener, til sammenligning er denne procentsats mellem 3 % – 9 % for mange andre konserveringsmidler. Parabener har altså kun en meget lav allergen effekt. Disse få tilfælde kan reduceres til næsten 0 %, hvis man ikke bruger produkterne på skadet hud, f.eks. efter barbering under armene, samt nedsætter koncentrationen ved at kombinere parabener. Sidstnævnte gøres allerede i høj grad, typisk ses en koncentration på 0,3 % methylparaben og 0,1 % af butylparaben – på den måde får man lidt af fordelene fra begge parabener. Parabener kan naturligvis også kombineres med andre konserveringsmidler, hvilket der kan være store fordele i.

En anden vigtig information efter min mening er at parabenerne absorberes fuldkommen gennem huden, i kroppen nedbrydes de til mindre bestanddele og udskilles med urin og afføring. Parabenerne ophobes ikke i kroppen overhovedet.

Hvad er alternativet så?

Der findes et utal af alternativer – det uheldige er at langt de fleste er nye og man kender ikke konsekvensen af brugen i længere tid. De mest hyppige alternativer er dog methylchloroisothiazolinone/methylisothiazolinone og for nemhedens skyld kaldes det MCI/MI (eller Kathon), dernæst er der formaldehyd og formaldehyd releasers. Og til sidst vil jeg nævne at f.eks. æteriske olier og parfume kan have en anti bakteriel virkning.

Det værste ved disse ovenstående stoffer, som jeg ikke vil komme nærmere ind på, er at de alle er meget allergifremkaldende – ja, i særdeleshed også de æteriske olier som lyder så fint og som ofte findes i naturlige produkter. Der er mange uheldige virkninger ved disse alternativer som forbrugeren desværre ikke tænker over når de vælger et produkt uden parabener. Det gode er dog også at disse alternativer er ret effektive mod mikroorganismerne.

Hvorfor fjerner producenterne så parabenerne?

Dette er ret simpelt. En virksomhed har ét mål for øje, nemlig at tjene penge. For at tjene penge skal forbrugerne købe. Desværre vil forbrugerne ikke købe fordi produkterne indeholder parabener og derfor bliver de altså nødt til at finde alternativer til parabener, som formentlig er ringere i forhold til forbrugerens sundhed. Det er altså forbrugerne der kræver det – ellers bruger de bare produkter fra et andet firma.  Det er altså ret problematisk!!

Kilde: interview med Clinique

Men hvorfor tror forbrugerne så parabener er noget skidt?

Dette spørgsmål har jeg fået lidt hjælp til fra journalist og pudderdåse Katja. Der er hovedsageligt tre grunde til forbrugerne ikke vil have parabener:

1. Producenterne selv – de brander deres produkter som “paraben-fri”, hvilket implicit for forbrugeren betyder “parabener er noget skidt”.
2. Medierne – mange journalister skriver om parabener uden at tjekke op på hvad der faktisk er sandt.
3. Informationscenter for Miljø og Sundhed, også kaldet Forbrugerkemi.dk, som er finansieret af offentlige midler, som bevilges via Miljøministeriet. Forbrugerkemi.dk bliver brugt af mange forbrugere til vejledning omkring de stoffer der er i de produkter de køber – desværre har Forbrugerkemi placeret alle parabener på deres liste og vildleder forbrugerne omkring hvad der faktisk er sandt.

Hvad skal vi så gøre?

Der er grund til at spørge, hvad man så gør nu med alt denne viden. Faktisk kan kun 50 % finde ud af at læse varedeklarationen, og det er jo forståeligt. Desværre viser det sig at også cirka 25 % af deklarationerne er skrevet forkert.

Parabener skrives også som de såkaldte e-numre:

E214 – Ethyl p-hydroxybenzoate
E217 – Propyl p-hydroxybenzoate
E219 – Methyl p-hydroxybenzoate

Det mest pålidelige du nu kan gøre er at tale med din læge, hvis du er allergiker overfor et eller flere konserveringsmidler. Derudover er der stadig pålidelige sider, så som Astma- og Allergisamfundet.

Til sidst er der blot at sige – lad være med at stresse og blive bange for at bruge de produkter du har derhjemme. Har du muligheden for at vælge et produkt med parabener frem for andre konserveringsmidler så gør det. Ellers så slå koldt vand i blodet og lad være med at se parabener som noget skidt – så vi sammen kan få det tilbage på hylderne i den kosmetik vi bruger! 🙂

Kilder

Jeg kan godt forstå, hvis nogen tvivler på alt hvad jeg netop har skrevet – det er godt at være kritisk og eftersom ikke alt er til at stole på, så stol på de tests og studer der faktisk er lavet. Alt min teori bunder i disse artikler, som du selv kan kigge nærmere på;

Baumann, L., 2004. Cosmetic Definition, s.l.: Blackwell Publishing.
Bleasel, N., Tate, B. & Rademaker, M., 2002. Allergic contact dermatitis following exposure to essential oils, s.l.: Austrailian Journal of Dermatology.

Boberg, J., Taxvig, C., Christiansen, S. & Hass, U., 2009. Update on uptake, distribution, metabolism and excretion (ADME) and endocrine disrupting activity of parabens 2009., s.l.: DTU.

Darbre, P. D., 2003. Underarm Cosmetivs and Breast Cancer, s.l.: Wiley InterScience.

Epstein, H., 2006. Cosmetics preservation: sense and nonsense, s.l.: Elsevir.

Fewings, J. & Menné, T., 1999. An update of the risk assessment for methylchloroisothiazolineone/methylisothiazolinone (MCI/MI) with focus on rinse-off products, s.l.: Mungsgaard.

Harvey, P. W., 2003. Parabens, Oestrogenicity, Underarm Cosmetics and Breast Cancer: a Perspective on a Hypothesis, s.l.: Wiley InterScience.

Lundov, M. D., Moesby, L., Zachariae, C. & Johansen, J. D., 2009. Contamination versus preservation of cosmetics: a review on legislation, usage, infections, and contact allergy, s.l.: Blackwell Mungsgaard.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2005. Tilsætningsstoffer – E – numre, s.l.: Fødevarestyrelsen.

Nicoli, S. et al., 2008. Ethyl-Paraben and Nicotinamide Mixtures: Apparent Solubility, Thermal Behaviour and X-Ray Structure of the 1:1 Co-Crystal, s.l.: Whiley InterScience.

Routledge, E. J. et al., 1998. Some Elkyl Hydroxy Benzonate Preservatives (Parabens) Are Estrogenic, s.l.: Elsevier.

Singh, G. et al., 2002. Studies on Essential Oils: Part 10; Antibacterial Ectivity of Volatile Oils of Some Spices, s.l.: John Wiley & Sons.

Soni, M. G., Taylor, S. L., Greenberg, N. A. & Burgdock, G. A., 2002. Evaluation of the health aspects of methyl paraben: a review of the published literature, s.l.: Pergamon.

Timm-Knudson, V. L., Johnson, J. S., Ortiz, K. J. & Yiannias, J. A., 2006. Allergic Contact Dermatitis to Preservatives, s.l.: Jannetti Publications.

Vogelbein, N., 2010. Parabener udfaset af apotekets produkter, s.l.: Farmaci.

 

 

 

// Rikke