Video tutorial: Smaradgrønne smokey eyes /m Urban Decay Smoked palette

Nuværende mascaraer

Photobucket

På opfordring vil jeg her vise jer mine nuværende mascaraer, men en lyn anmeldelse af hver og en vurdering af hvilke der er bedst i stil med mit tidligere post om Nuværende Foundations.

Først og fremmest – undgå, som jeg har gjort, at åbne for mange mascaraer på én gang da holdbarheden typisk ikke er på over 6 måneder. 🙂

Clinique High Impact koster 190 kroner og kan købes bl.a. i Matas. Denne mascara er en af de populære fra Clinique – forstår ikke hvorfor, jeg mangler længde og volumen. Ellers er den intens sort og drysser sjældent. Derudover har den tildens til at klumpe en anelse.
Photobucket

Clinique High Impact Extreme Volume koster 240 kroner og kan købes bl.a. i Matas. Denne mascara havde jeg ikke høje forventninger til da den er en form for store bror til ovenstående, samt fordi børsten ikke ser tiltalende ud.

Hold da op jeg blev overrasket – den har lidt af det hele, volumen, længde, klumper ikke, adskiller vipperne, drysser ikke og tørrer helt ind. Se min fulde anmeldelse af denne mascara her, hvor jeg stiller den op mod den traditionelle High Impact.
Photobucket

Benefit They’re Real koster 17 pund på lookfantastic.com og kan desuden købes i Sephora. Denne mascara har vundet priser – applikatoren er super god med gummi dutterne, det fungerer kanon. Den kan let bygges op og stadig være pæn, så man får adskilte vipper, volument og længde.  Den drysser ikke, men desværre her den et minus, nemlig at den ikke tørrer totalt ind, men virker let fedtet, hvilket betyder at den smitter af i løbet af dagen på mine øjenlåg.
Photobucket

Make Up For Ever Smokey Lash koster omkring 200 kroner i Sephora. Lad være med at købe den – den klumper, tørrer meget hurtigt ind (den var nærmest allerede tør da jeg åbnede den) og giver ingen længde. Volumen giver den dog heldigvis.
Photobucket

CoolCos Colored koster 49 kroner i CoolCos. Disse farvede mascaraer er sjove at have til at lave et lidt andet look – elsker dem. De er billige, meget pigmenterede i modsætning til mange andre farvede mascaraer. Derudover giver de fin længde og volumen uden at drysse.

Se min fulde anmeldelse og se dem I brug her.
Photobucket

Clinique Naturally Glossy koster 190 kroner og kan købes bl.a. i Matas. Denne mascara er god til ét formål – naturlige vipper til et “no-makeup look” en sommerdag. Giver et fint tyndt lag på vipperne, klumper ikke og giver længde. Det den ikke gør er volumen, men det er heller ikke en del af dens beskrivelse.
Photobucket

LR Deluxe Fantastic koster omkring 230 kroner og kan købes af private forhandlere af LR (herunder bl.a. mig). Ja, jeg ved det – den ryger lige lodret i skraldespanden efter dette billede er taget (den er slidt og gammel). Dette er min all time favorit mascara – den er god både når den er ny, i brug og gammel som nu. Fantastisk børste, fantastisk volumen uden at klumpe, fantastisk længde og intens sort. Eneste minus er at den hører lidt til den dyre ende.
Photobucket

Clinique Bottom Lash koster 125 kroner og kan købes bl.a. i Matas. Dette er en “nice to have” mascara og når du først har købt den bliver du afhængig. Den er god til rigtig mange formål og giver en del mascara trods den lille børste. Børsten er den primære årsag til den er genial til mange ting, se min fulde anmeldelse her, samt hvad den kan bruges til.
Photobucket

Urban Decay Supercurl koster i fuld størrelse 135 kroner på beautybay.com. Denne mascara er super fin og god til prisen. Tørrer ikke så let ind, adskiller vipperne, buer dem let og giver længde, samt okay volumen.
Photobucket

Så min konklusion på disse mascaraer må være følgende…

Bedste mascara – LR Deluxe Fantastic (lige i hælene kommer dog Clinique High Impact Extreme Volume)

Bedste til prisen – Urban Decay Supercurl

Ikke at forglemme CoolCos Bottom Lash og CoolCos Colored, som er super fede mascaraer, men som ikke passer ind i kategorierne ovenfor! 🙂

Lad mig endelig høre, hvilke mascaraer i ligger inde med i øjeblikket og hvilke er jeres yndlings?! 🙂

 

16 kommentarer

  • Liva

    Fedt indlæg. Jeg står lige og mangler en mascara. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg er helt vildt med en af L’Oreals nyere mascara. L’Oreal Mascara Telescopic er virkeligt fantastisk. Den giver helt utrolig længde og adskiller vipperne pænt ad.. I LOVE IT!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fedt… Jeg tror snart jeg bliver nødt til at prøve den! Den er faktisk også en Anne Staunsager favorit, en af Danmarks absolut førende makeup artister! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Som du måske ved er jeg kun til parfume og parabenefrit makeup, jeg har nemlig en del allergi.. Men jeg bruger

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anne! Hvad har du allergi overfor hel præcist?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Jeg ved ikke helt præcist hvad jeg har allergi overfor, men jeg har prøvet mange cremer og sånoget og jeg bliver helt rød i hovedet af det. Både om det er med eller uden parfume. “Astma og allergi” mærkede cremer kan jeg heller ikke tåle, og engang da jeg ikke vidste jeg havde allergi blev jeg helt rød om øjet fordi jeg prøvede en mascara. Og det er ret irriterende for (du ved måske at jeg kun er 12;-)) når veninderne og jeg lægger makeup, skal jeg jo hjem at hente det jeg kan tåle eller bare kigge på..;-( Men jeg holder mig til uden parfume og parabener, og så får det nok;P

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej igen Anne! Prøv at hør din læge ad hvad du præcist er allergisk overfor, tror næppe det er parabener (det er sjældent), men parfumefri produkter kunne det jo sagtens være. 🙂 Hvis du ved præcist hvad du skal undgå kan du jo hurtigt finde ud af hvilke produkter, som dur for dig. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Ja, det ville nok være en god idé, men tror ikke kun det er én ting, jeg har allergi overfor. Men måske flere, men jeg kan da altid prøve at spørge lægen, skal alligevel snart have mit sidste livmoderhalskræft – stik. Tak for tippet. Jeg havde faktisk slet ikke tænkt på det;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Synes hel sikkert det er det du skal gøre – så du ved hvad du skal gå efter! Tror simpelthen ikke på at en af de ting du er allergisk overfor er parabener, men det er dog muligt.
      Kh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Nej, jeg tror heller ikke jeg er allergisk overfor parabener, vidste ikke engang at man kunne det, og en gang imellem finder jeg noget med parabener som jeg godt kan tåle, men jeg holder mig generelt bare fra det;-P Men jaa.. Super fedt at du svarer en, og fedt at du svarer folk så hurtigt;-)

      -Anne

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mit råd er at gå efter produkterne med parabener – da alternativerne sandsynligvis kan give allergi. Men spørg din læge til råds, det er hel sikkert det aller bedste… Og tak for de rosende ord! 🙂 Det er dejligt!
      Kh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Undskyld jeg sendte en kommentar ved en fejl!!!!!!! Men det jeg var ved at skrive var at jeg bruger en mascara fra Ink i black 01 og til de nederste vipper bruger jeg en fra Nilens Jord, ved ikke hvad den hedder.. Men.. Nu har jeg dog ikke prøvet særlig mange mascara’er. Men de kan klart anbefales, jeg ved ikke om jeg vil købe nogle af dem igen, for jeg vil gerne prøve nogle flere forskellige før jeg finder mine favoritter, og holder mig for det meste til dyre mærker når det gælder makeup, sååå… Der går nok noget tid før jeg finder mine favoritter.. Men de to jeg bruger nu, kan man både lave naturlige men også bygge mere op og give volume uden at det klatter!

    Fedt indlæg!! -Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det vil nok ændre sig med tiden – sådan er det altid, nogle gange vælger man efter humør! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai-Britt

    Kloge Rikke, jeg har brug for din ekspertise. Har brugt Clinique Naturally Glossy i årevis, fordi den giver det fine, naturlige look som jeg bruger til daglig. Og nu er den udgået! Hvad kan du anbefale i stedet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mai-Britt!
      Åh nej – havde ikke set den var udgået! Jeg skal være helt ærlig og sige at jeg ikke lige umiddelbart på stående fod kan komme i tanke om en mascara der gør det samme som netop Naturally Glossy Mascara! Jeg tænker lige over det, og vender tilbage, hvis jeg kommer i tanke om en.. 🙂
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Video tutorial: Smaradgrønne smokey eyes /m Urban Decay Smoked palette