Dagens makeup - Tilbage til 80'erne

Undgå og forbyg øjenskygge der drysser

 photo makeup-mishaps-fixes-stylelist-canada-19ca_zpse56f2fb2.jpg

Det er super ærgerligt når øjenskyggen drysser og man må til at “rydde op” efter sig selv og lave dobbeltarbejde… Så her får I lige mine tips og tricks med på vejen til hvordan man kan undgå dette eller i hvert fald minimere øjenskygge der sidder under øjet og skaber mørke skygger.

Bank overskydende øjenskygge af f.eks. på kanten af håndvasken inden du begynder at påføre, der sidder ofte en masse løst som alligevel ville falde ned under øjet, hvis ikke det blev banket af.

Tryk øjenskyggen ind i penslen f.eks. på håndryggen, så den løse øjenskygge som ville have drysset arbejdes ind i penslen og på den måde undgår at drysse.

Vend penselskaftet opad i stedet for, traditionelt, at den vender nedad når man påføre sin øjenskygge. Dette kan hjælpe til at der kun er en brøkdel øjenskygge som drysser i forhold til før.

Læg et lag løst pudder under øjet f.eks. ved at duppe med en stor løs pudderbørste. Øjenskyggen drysser nu kun ovenpå det løse lag pudder og børst væk igen når øjenskyggen er lagt. Personligt oplever jeg at dette kan udtørre under øjet – så undgå det hvis du har meget tør hud.

Hold en kleenex under øjet eller noget andet for at skyggen ikke drysser på huden, men derimod på papiret. Sørg naturligvis for at holde den helt op til øjet.

Vent med foundation til efter øjenskyggen er lagt og tør blot øjenskyggen væk med en vådserviet når øjenmakeup’en er lagt. Herefter kan du påføre concealer og foundation.

Man kan også vælge at købe nogle såkaldte “shadow shields”, som klistres på under øjet så der ikke sætter sig øjenskygge – men det synes jeg dyrt og unødvendigt, hvis man bruger nogle af ovenstående tricks. Husk også så altid at det skal se pænt, lyst og rent ud under øjet – ellers kan selv den smukkeste øjenskygge se meget uheldigt ud. Personligt foretrækker jeg at banke overskydende skygge af og evt. ved meget slemme øjenskygger at holde en kleenex under øjet. Hvad gør I?

// Rikke

4 kommentarer

  • Ditte K.

    Alle gode og velkendte tips – jeg vil dog sige at jeg syntes det endte med at blive for dyrt med det løse pudder. Jeg bruger et stk papir på størrelse med et visitkort, og holder under øjet, hvis jeg skal bruge mine MUA eller Urban Decay øjenskygger, som jeg synes er værst 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Ditte…
      For mig fungerer det heller ikke super godt med løs pudder – synes det udtørrer huden helt vildt! 🙂 Men ja, papir eller kleenex fungerer super fint… 🙂
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Hejsa… Nogle har svært ved at holde noget korrekt under øjet imens de skal lægge en perfekt øjenskygge, til dem vil jeg sige at en vatrunddel og så et lille stykke tape på hver side af den, sæt den så perfekt under øjet og tryk de små stykker tape så det sidder fast, så kan man ligge sin perfekte øjenskygge uden at tænke på om man kommer til at rykke sin hånd lidt derefter fjerner man den blot og Wupti ingen spor fra øjenskyggen, har man lagt sin foundation og conceler, og tapen kommer til at fjerne en lille smule af dette, så tager man jo bare sin lette pudder og lige køre over med et let penselstrøg☺️ og helt personligt syntes jeg at en vatrunddel bedre fanger øjenskyggen end klenex eller et stykke toilet papir, men det er bare min personlige mening og erfaring… kunne være sjovt at lave en gruppe for os der leger med makeup til daglig hvad enten man er makeup artist eller bare har et hjerte der brander for at lege med makeup, hvor man kan dele alle gode råd og videoer med vidunderlige makeup looks eller er der allerede sådan en gruppe på face? Syntes nogle gange at youtube bliver brugt på den lidt forkerte måde af mange, der er dog også mange vidunderlige youtubere, men de fleste er fra USA og der er også rigtig mange incl mig selv som gerne vil vise en masse men ikke mener det kommer alle i hele verdenen ved eller at der kan sidde nogle og dele dine videoer på nettet og dermed lave sjov med dem fordi nogle har lyst til at desse en i en gruppe på Facebook kan man jo lidt holde øje med hvem der kigger dine videoer og hvis nogle ikke har noget konstruktivt at sige kan de blive smidt ud af gruppen for good

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Josefine!
      Tak for det gode tip – det er altid dejligt, når andre end jeg har lyst til at dele deres små fifs! Ved ikke om der findes sådan en Facebook gruppe – men det er da bare at oprette en så Josefine! 😉
      God aften til dig!
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup - Tilbage til 80'erne