Makeup på Instagram

Billedserie: Winged eyeliner trin-for-trin

 photo DSC03655_zps914859ca.jpg

Det er drøn svært at lægge en perfekt sort flydende eyeliner – den sværeste del af makeup’en, hvis man spørger mig!! Min metode til at lægge eyeliner ændrer sig lidt hele tiden, men her har jeg lavet en tutorial, hvor jeg viser min fremgangsmetode i øjeblikket!

Min fortrukne flydende eyeliner er på cake-form – jeg bruger Make Up For Ever’s Cake Eyeliner, Black. Cake eyelinere har det med at blive siddende hele dagen uden at smitte af og farven bliver altid intens og det er muligt at være meget præcis. Ud over Make Up For Ever’s cake eyeliner findes de også hos brands som; Kryolan, Illamasqua og Ben Nye – så de er desværre ikke så let tilgængelige.

Til at lægge min eyeliner bruger jeg typisk én af følgende typer pensel; en lille tynd rund pensel, en lille spids flad pensel eller en lille skråpensel. Nedenfor ses hhv. Sigma E11 Eyeliner Brush, Bobbi Brown Ultra Fine Eyeliner Brush og MAC 208 Small Angled Brow Brush.

 photo DSC03632_zps98baeb9f.jpg

Og så til min billed-tutorial…

1) Start med en lille fin streg fra yderste øjenkrog og lad den følge naturligt i en opadgående retning. På den måde får du starten på en perfekt vinklet wing og samtidig sørger du for at eyelineren kommer helt ud i yderste krog – det er ofte her folk ikke kommer helt ud.

2) Dup eyeliner helt ned mellem vipperne langs vippekanten for at sikre der ingen huller kommer med “ren hud” mellem vipper og eyeliner.

3) Træk en streg fra spidsen af din wing og indtil lidt over midten af øjet. Sørg for at bruge rigeligt produkt, så man undgår at eyelineren hakker og bliver ujævn.

4) Udfyld din wing i yderste øjenkrog så lav eventuelle rettelser så eyelineren bliver så jævn som muligt.

5) Læg eyeliner i inderste del af øjet, så den bliver helt færdig at se på. Læg mærke til at eyelineren ikke udfylder hele det synlige øjenlåg når man har åbne øjne, det bliver ofte for voldsomt og eyelineren bliver “væk”.

6) Lad en identisk eyeliner på modsatte øje og afslut med mascara!!

 photo Serie_zps59e99553.jpg

 

Jeg arbejder stadig på min eyeliner – det kræver meget øvelse… Held og lykke tøser!! 🙂

// Rikke

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Makeup på Instagram