Dagens makeup - Mugshot

Highlighters: pudder, stick og dråber

 photo DSC04167_zpsfd02bdb2.jpg

Groft inddelt kan man sige at der findes highlighters på tør form (pudder), creme form (stick og lignende) eller flydende form (dråber og lignende). Jeg har fundet mine tre favoritter fra hver kategori frem som alle tre er forholdsvis nye; Sensai Silky Highlighting Powder, Nars The Multiple Copacabana Stick og MAC Lustre Drops i Sun Rush og Pink Rebel.

Sensai Silky Highlighting Powder – 345 kroner for 5 g, forhandles bl.a. i Sephora eller på BeautyPlanet.dk

Denne highlighter er den der giver mindst shine og ses mindst på huden – den lysner op og har et let skinnende silke finish. Fordi den ikke er så markant kan man sagtens give den gas – enten med en pensel eller en ringefinger. Jeg bruger den primært, hvis jeg vil lysne op på en naturlig måde og da det er på pudder-form er den let at styre.

 photo DSC04172_zps1acbd495.jpg

 photo DSC04180_zps51f0ec98.jpg

Nars The Multiple Copacabana Stick – 399 kroner for 14 mL, forhandles i Sephora eller på Untoldsecretz.com.

Denne highlighter stick har en ikonisk status blandt makeup artister – så jeg skulle naturligvis også prøve den af! Den er stadig ny for mig, men jeg er blevet meget positiv overrasket over dens finish. Jeg frygtede en cremet highlighter som blev ved med at være cremet/våd hele dagen og dermed svær at placere og få til at blive siddende. Heldigvis bliver den nærmest pudret når den påføres – så den er let at arbejde med fordi den først er cremet, men sidder fast fordi den bliver pudret og tør. Highlighteren ses mere en Sensai highlighteren da den giver en metallisk naturlig shine – den kan dog sagtens bruges til daglig og ser også meget naturlig og dynamisk ud. Den tones let ud med ringefingeren, som det ses nedenfor.

 photo DSC04101_zpsf988de24.jpg

 photo DSC04132_zpsa0a809d8.jpg

MAC Lustre Drops i Sun Rush og Pink Rebel – 180 kroner for 18 mL, forhandles hos MAC eller på Maccosmetics.dk.

Til sidst har vi MAC’s highlighter drops, som er de mest synlige på huden og de sværeste at bruge – alligevel nok min favorit af de tre typer, selvom jeg ellers altid sværger til pudder produkter. Produktet er helt tyndt flydende og der skal kun bruges ganske lidt, som duppes på kindbenet med en ringefinger og tones med en ren finger – netop toningen er den sværeste del fordi den kan være svær at få til at se helt tonet og naturlig ud.  Disse highlighters vil jeg forbeholde festlige lejligheder eller photoshoots, hvor ansigtet skal skinne ekstra meget. Sun Rush vil jeg bruge på kvinder med varme undertoner, mens Pink Rebel er mere passende til kvinder med kolde undertoner (herunder jeg selv).

 photo DSC04096_zpsb57cbed8.jpg

 photo DSC04123_zpse62a73c6.jpg

6 kommentarer

  • Jeg var engang til et hårevent med Søren Hedegaard (hvor jeg var en af modellerne), og der foreslog han sine andre makeupartister at blande MAC’s Lustre Drops sammen med foundationen for at give huden shine og glød, men på en mere naturlig og kontrolleret måde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fedt Teresa… Det giver rigtig god mening! Har også for nyligt set en video BeautyJunkie.dk har delt med Sine Ginsborg, som blander den op med læbepomade og bruger blandingen som highlight! Desuden har jeg selv overvejet om man skulle se om de kunne fungerer i en airbrush… Tænker der er rigtig mange muligheder, hvis bare man tænker sig godt om… 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hehe ja, det virker som et ret fedt multiprodukt. Det står også på min kilometer lange makeupønskeliste – det har det faktisk gjort siden maj, hvor jeg netop var til det hårevent;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jamen, så er det da også ved at være på tide… 🙂 Jeg kan varmt anbefale produktet i hvert fald!! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg skal til at købe noget på beautyplanet.dk – er du pålidelige nok? Kan nemlig ikke se adresse eller noget ?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup - Mugshot