Bedste concealere til at dække urenheder og mørke rander

Mine yndlings parfumer

 photo Collage_zps76730663.jpg

Det er egentlig ikke fordi jeg har specielt meget forstand på dufte og parfumer generelt – og jeg synes det er ekstremt svært at beskrive en duft. Alligevel vil jeg her vise jer mine fire favorit dufte, som jeg egentlig tror er lidt atypiske – i hvert fald er det ikke nogle dufte jeg ser så ofte stående hos veninderne. Parfume er sådan noget jeg oftest skriver på ønskelisten til jul og fødselsdag, noget af det eneste indenfor kategorien kosmetik som jeg ikke selv gider bruge penge på, men som jeg stadig bliver super glad for at få i gave!

Parfume flakoner synes jeg er så fint at have stående fremme og pynte på badeværelset – og kan ofte næsten ikke nænne at smide dem ud når de er brugt. Måske kender I det? 🙂 Jeg plejer at sige at jeg er meget til slik-duftende parfumer – de søde og lidt atypiske. Tre ud af de fire parfumer jeg har valgt som mine favoritter hører under denne opdigtede kategori. Nedenfor vil jeg kort gennemgå dem fra venstre mod højre af billedet ovenfor.

Benefit Laugh with me LeeLee Eau de Toilette
Denne fine parfume dufter skønt af søde blomster og så er flakonen jo også typisk Benefit, feminin og yderst dekorativ på hylden. Duften fås kun som 30 mL og kan købes i Sephora i Danmark, desværre kan Benefit ikke længere købes online af os danskere.

Dreams by Isabell Kristensen Eau de Parfume
På en eller anden måde så passer navnet Dreams altså rigtig godt på denne søde og “fortryllende” duft, som jeg i den grad synes hører under slik-kategorien. Det samme passer på flakonen, som indeholder små fine swarovski sten. Den kan købes i Matas eller på Gosh.dk og fås kun som 50 mL og til den lille pris af 199 kroner.

Jean Paul Gaultier Classique Eau de Toilette
Denne parfume falder på en måde lidt udenfor de andre tre duftmæssigt – den beskrives som sensuel og med orintalsk blomsterduft. Desuden er flakonen jo tydligvis feminin og understøtter duften meget godt. Parfumen kan bl.a. købes i Matas til 755 kroner for 100 mL eller på Duftladen.dk til 496 kroner.

Britney Spears Fantasy Eau de Parfume
Denne duft er nok en af dem jeg har brugt i flest år og genkøbt flest gange – den er ofte på tilbud rundt omkring. Duften er indbegrebet af slik-duft for mig og meget sød. Jeg ved at mange ikke køber den netop af den grund, men jeg elsker den altså! Parfumen kan bl.a. købes i Matas til 499 kroner for 100 mL eller på ParfumeShop.dk til 232 kroner.

Hvilke favorit dufte har I mon stående derhjemme på hylden?

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

9 kommentarer

  • Cecilie

    Yeahh ingen af dine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria ørum

    Sjovt, har faktisk 2 af dem…dreams og gaultier stående og det er ikke tit at jeg støder ind i nogle der bruger dem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sjovt!! Ja, det er virkelig ikke ofte man ser andre have dem eller dufter dem på andre… Men det er nu fedt nok ikke altid at skulle være så traditionel, syns du ik’? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melanie

    Fresh blossom fra DKNY! Og så elsker jeg altså Diors Pink lady, men jeg er så også lidt af en tøsepige 😉 …men kan man ikke købe Benefit – eller ihvertfald nogle produkter fra dem, på asos.com?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg kender faktisk slet ikke Dios Pink Lady – den vil jeg lige undersøge nærmere næste gang jeg er i Matas! 🙂 Nej, desværre ASOS og de andre engelske webshops sender ikke længere til Danmark! 🙁 Hmm…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg er mest til nogle friske og lidt sommer agtige dufte 🙂
    Mine favoritter er: calvin Klein euphoria (ELSKER DEN), DKNY fresh blossom, lady million (lidt udenfor blomster kategorien, men elsker den alligevel), burberry brit sheer, Chanel change (den lyserøde), Ralph lauren (den skal du dufte 🙂 den dufter virkelig skønt) og til sidst Marc jacobs daisy (den lille blå sommer duft)..

    Har dem alle stående og elsker hver og en 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Friske og sommeragtige dufte er altså også fantastiske… På andre! 🙂 Jeg er ikke god til dem på mig selv! 🙂 Lady Million kunne jeg faktisk godt tænke mig at prøve en gang… 🙂 Kan lige se hylden for mig – det må se super ud med alle de parfumer! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Mine favorit dufte pt er Elizabeth Arden Green Tea og Dior Addict ( den originale). Men også Candy fra Prada bliver brugt ofte:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bedste concealere til at dække urenheder og mørke rander