Myter om mineralsk olie - vaseline

Smukke brude læbestifter fra Clinique

 photo DSC00981_zpslsdh7u7a.jpgClinique lancerer i tre nye farver af deres Long Last Lipstick – en virkelig smuk brude-kollektion de kalder “Kiss the Bride Collection”. Farverne forhandles desværre kun på Clinique.dk og kommer til marts 2015, som jo er lige om hjørnet nu! Som professionel makeup artist har jeg lagt min andel af brudemakeup’er efterhånden og kan skrive under på at disse farver er meget passende til en brud og så er de ovenikøbet lige den type læbestifter jeg også selv går efter når jeg ikke bruger mit ellers foretrukne læbeprodukt som er lipgloss.

Jeg ejer ikke i forvejen nogen Clinque Long Last Lipstick, men det er til syneladende en fejl – for de er lige efter mit hoved! En semi-dækkende læbestift, som giver fugt til læberne, holder relativt godt og skinner lidt.

Kiss the Bride Collection kommer med tre nye farver – Will You, Honeymoon og I Do!

Will You er en meget smuk varm lyserød nuance som giver lidt naturlig farve til læberne – måske den mest “brudeagtige” farve af dem alle!

Honeymoon som er en nude nuance med lidt metallisk shine – perfekt til bruden der elsker nude læber, men uden at den gør “syg”.

I Do er en rød bærfarvet nuance, samt mørkest og mest iøjenfaldende af dem alle – perfekt til bruden som elsker at have læberne i fokus.

 photo Swatch_zpscqb5nkvd.jpg

 photo Swatches_zpsx0a3ztkc.jpgLæbestifterne forhandles som sagt fra marts 2015 eksklusivt på Clinique.dk til 190 kroner – skal du giftes til foråret eller denne sommer så er de afgjort værd at overveje.

Jeg er solgt – hvad synes I om kollektionen?

7 kommentarer

  • snuser rundt 🙂 ha en god dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Rikke, først og fremmest tak for en utrolig god blog! Dine råd og anbefalinger tager jeg virkelig til mig! Nå nu til læbestifterne; jeg er godt nok lidt forelsket i ‘Will you’ læbestiften, selvom jeg ikke skal giftes i nærmeste fremtid:-)
    De bedste hilsner fra Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Line!
      Tak for de flotte ord om bloggen – det er skønt at læse! Skidt med om man står og skal giftes – “Will You” er drøn flot og perfekt her til foråret også alligevel!! 🙂
      Kh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Rikke.
    Jeg har luret lidt på disse fine farver, men jeg synes kun jeg kan se “honeymoon” på deres hjemmeside. Har du nogle gode råd til hvor man kan købe de andre farver?
    Tillykke med den lille mand 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Pernille!
      Sikke et godt spørgsmål – jeg kan ikke finde nogen af farverne! Men jeg har lige sendt en mail afsted til Clinique, gætter på de svarer på mandag – så hører du lige fra mig! 🙂 Og mange tak! 🙂
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej igen Pernille!
      Så har jeg allerede svar fra Clinique – der har været en forsinkelse på de tre læbestifter! Derfor kommer de først på webshoppen efter påske d. 7. april! Håber du kan vente en god uges tid, for de er altså virkelig fine – jeg ser stadig super glad for mine!
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Myter om mineralsk olie - vaseline