Hyppigste årsag til parfumeallergi

Favorit hårstyling produkter

 photo DSC01487_zpsqsmjofvs.jpgJeg har samlet mine seks favoritter til styling af håret – der er lidt til enhver lejlighed. Favorit hårlak, shinespray, tørshampoo, krøllecreme, varmebeskyttelse og hårpudder. Disse seks er mine absolut favoritter, som jeg altid griber ud efter når det skal være rigtig godt og som også bliver genkøbt fra tid til anden. Desuden er det generelt også kun disse seks typer produkter jeg bruger i mit hår.

 photo Collage nummereret_zpsrzsqlic7.jpg1) Davines More Inside Strong Hold Hairspray
Hårlak fra Davines er min hidtil fortrukne hårlak af tre grunde; flot design, dejlig duft og vigtigst af alt en rigtig god holdbar lak som ikke lægger sig som en hjelm ligesom mange billige lakker desværre gør. Davines More Inside Hairspray giver rigtig god hold uden at håret bliver stift og det kan let reddes igennem – det er virkelig en kvalitets hårlak. Specielt er det denne med “Strong Hold” som jeg er glad for når det skal være helt godt, men ellers til hverdag er “Medium Hold” også glimrende og giver rent faktisk bedre holdbarhed en alle de billige hårlakker jeg har prøvet som ellers står til at skulle give max holdbarhed. Læs min anmeldelse af Davines More Inside Medium Hold Hairspray her.
Flasken er ret stor, så man har til lang tid og fordi den holder så godt behøver man ikke bruge ret meget af gangen, hvorfor jeg også synes at prisen er helt fair – 400 mL til 230 kroner eller på NiceHair.dk til 209 kroner.

2) Swartzkopf OSIS+ Sparkler
Da jeg har tyndt og fint hår som let klasker sammen når jeg bruger hårolie, så er det ofte i stedet en shinespray jeg griber ud efter. Denne fra OSIS+ er som udgangspunkt mit første valg, den lægger sig som et flot slør af shine over håret og helt uden at mit hår bliver tynget eller fedtet på nogen måde. Den er desuden god hvis man vil fjerne fimrehårene eller hvis man har meget krus – brug evt. en kam eller fingre til at lægge hårene ned sammen med shinespray’en. En enkelt advarsel skal der dog til – klinkerne på badeværelset bliver ekstremt glatte når man bruger shinespray, så pas lidt på! 🙂 Læs min anmeldelse af Swartzhopf OSIS+ Sparkler her.
Sparkler koster 149 kroner for 300 mL eller til 79 kroner hos NiceHair.dk.

3) Batiste Dry Shampoo Original
Tørshampoo er flittigt brugt hos mig fordi jeg allerede dagen efter hårvask hår hårdt brug for en opfrisker i mit fedtede klaskede hår. Faktisk findes der mange andre tørshampoo’er som jeg hellere vil bruge, men jeg oplever bare at man tømmer en tørshampoo ret hurtigt, hvorfor jeg ikke genkøber de dyre af slagsen – Batiste derimod har jeg genkøbt mange gange, det har min mand også! Batiste Dry Shampoo er en top effektiv og budgetvenlig tørshampoo – specielt er jeg glad for Original-udgaven som dufter lidt at citrus, men der findes et stort udvalg af forskellige dufte, samt nogle med ekstra volumen og eller farve. Eneste minus er at der kommer en del af det hvide pulver – så sørg lige for at få det arbejdet godt ind i håret med fingrene og/eller at redde håret godt igennem. Læs min anmeldelse af Batiste Dry Shampoo XXL Volume her.
Batiste tørshampoo koster 75 kroner for 200 mL eller 39 kroner på NiceHair.dk.

4) Wella SP Preparation Polished Waves
Når jeg en sjældent gang skal have mit naturkrøl frem, så er det Wella der har lavet det absolut bedste og mest effektive produkt. Om jeg bruger det i vådt hår og føntørrer med softstyler eller om håret er så godt som tørt så kan den få krøllet eller natur-fald frem. Håret bliver ikke stift og ser ikke vådt ud, tværtimod får man et flot naturligt krøl eller fald frem – mere end hvad jeg har kunnet få frem med noget andet krølleprodukt. Den tynger desuden ikke mit hår synderligt og den er let at redde ud.  Læs min anmeldelse af Wella SP Preparation Plished Waves her.
Krøllegelen koster 219 kroner for 200 mL eller 189 kroner på NiceHair.dk.

5) Kérastase Resistance Ciment Thermique
Jeg har aldrig været særlig god til at bruge varmebeskyttende produkter i håret – uheldigt når jeg altid tørrer mit hår med føntørrer og meget ofte bruger glattejern. Denne varmebeskyttende creme har dog vendt op og ned på det, for jeg bruger nemlig en lille klat Kérastase Resistance Ciment Thermique hver eneste gang jeg har været i bad inden hårstyling. Jeg tror netop det er fordi det er en creme og fordi den ikke tynger og fedter mit hår at jeg nu pludselig kan finde ud af at beskytte mit hår. Med en creme har man nemlig helt styr på hvor man får produktet påført og den er meget let at fordele uden man behøver at bruge en hel masse. Desuden oplever jeg at den giver lidt samling på håret – som en bonus.
Kérastase Resistance Ciment Thermique koster 230 kroner for 150 mL eller 189 kroner på NiceHair.dk – lidt dyrt, men den er heldigvis drøj i brug og holder derfor lang tid.

6) ONE Dust Volume Booster
Mit tynde hår har virkelig brug for ekstra volumen når det skal styles – det er en hårpudder glimrende til. Efter jeg prøvede denne hårpudder spray første gang har jeg dog ikke været tilfreds med de traditionelle som skal drysses ned i håret, det er nemlig så meget nemmere at fordele når man bruger denne spray. På den måde undgår man også for meget produkt som kan sætte sig lidt i klumper. Desuden kan den også bruges ud i længderne fordi den er på spray – så smart! Kan faktisk ikke forstå at der ikke findes flere hårpudre på spray. Eneste lille minus er at den let kan vælte på grund af den store forstøver-bold, som ellers ser så fin ud. Læs min anmeldelse her.
ONE Dust Volume Booster koster 119 kroner for 33 mL eller 99 kroner på BilligVoks.dk.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

4 kommentarer

  • Helle

    Jeg er vild med Colab tørshampoo som jeg bestiller hos Feel unique. 38 kr for en stor flaske og stort set usynlig i håret, og den virker. Den sorte variant er favoritten pga afdæmpet duft – den pink og grønne er ret heftig mht tropeduft 🙂 Af varmebeskyttere er jeg vild med Tresemme – god forstøver og hjælper meget mod varmen fra glattejernet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Helle!
      Kender slet ikke Colab – men deres tørshampoo lyder godt nok interessant, så det skal da hel sikkert tjekkes ud! Tak for tippet!
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • ONE Dust Volume Booster er min bedste ven! Diamanter er ikke en kvindes bedste ven når hun har så fladt hår som mit, så jeg kan helt klart følge dig! Jeg har dog været lidt bekymret for at slå mig løs med tørshampoo, fordi jeg er bekymret for at det vil få mit hår til at lægge sig meget ned! Men måske burde jeg prøve Batiste, hvis den alligevel virker og ikke koster så meget – jeg tror du har inspireret mig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hehe, du har ret – der er så meget der er bedre end diamanter! 😉 Tørshampoo har direkte modsatte effekt, det miner en smule om hårpudder faktisk og efterlader håret stort frem for fladt! 🙂 Så ja, prøv Batiste – den er da overkommelig prismæssigt! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hyppigste årsag til parfumeallergi