Dagens makeup - Radar

Fiberwig mascara – længere vipper med nylonfibre

 photo Collage_zpsrgsgeonk.jpgDa jeg for et par måneder siden fik denne mascara ind af døren – blev jeg temmelig begejstret da jeg læste om den. Jeg har før prøvet at påføre løse fibre ovenpå min mascara, bl.a. Magnetic Lash Mascara og noget af det eneste der irriterer mig ved denne er at det tager længere tid og at det kan se en smule ujævnt ud – netop disse to ting havde jeg håbet på at Fiberwig Mascara kunne løse.

Først har vi applikatoren – som udgangspunkt en rigtig fin udformning, tilpas størrelse og form så man kan komme helt ned til vippekanten og ind i øjenkrogene. Desuden er den udformet således at den er god at redde vipperne med og undgå klumper.

Dernæst er der fomuleringen, som jo indeholder en helt masse små nylonfibre, både korte og lange, men man ser dem faktisk ikke. Der er her forskellen ligger fra Magnetic Lash Mascara – man skal nemlig ikke skiftevis påføre mascara og fibre, med Fiberwig Mascara er det kun ét og samme produkt der skal bruges. Man kan godt fornemme fibrene, men de er næsten ikke til at se – hverken på applikatoren eller på vipperne.

Resultatet er god ikke helt som jeg havde håbet – ville ønske den gav mere volumen. Den giver ganske vist lidt mere længde og vipperne forbliver adskilte. Mascaraen hverken drysser eller klatter. Hvis man ønsker volumen tager det noget tid at bygge den op, det har jeg f.eks. gjort i “Dagens makeup – Tonic“. Dog bliver det aldrig til meget volumen – så er det dét du ønsker så er Fiberwig Mascara ikke noget for dig. Alternativt kan man bruge den sammen med en volumen mascara, som påføres efter Fiberwig Mascara.

Når det så er sagt, så er der noget andet ved Fiberwig Mascara som jeg godt kan lide – den er nemlig tåre-fast og skal fjernes med varmt vand. Man kan faktisk sagtens bade med den uden at den sætter sig under øjnene! Efter min mening genial til f.eks. brudemakeup eller hvis dine øjne let løber i vand. Når den fjernes med varmt vand trækkes den let af vipperne, f.eks. forsigtigt med fingrene, i små stykker fnulder. På den måde undgår man helt mørke skygger under øjnene.

Alt i alt en udmærket almindelig hverdags mascara – dog ingen wauw effekt! Hvis Fiberwig Mascara, så kan den bl.a. købes i Matas til 189 kroner eller lidt billigere på Ezzence.dk til 129 kroner.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

9 kommentarer

  • Haha, kan huske da de her var fremme i Danmark da jeg gik i 1.g for knap 7 år siden, men at de ikke rigtig blev fremme længe. Så var super overrasket da jeg ankom her i Hong Kong, hvor du kan finde utallige udgaver af Fiberwig overalt! Overvejer da lidt om jeg skal have prøvet dem af igen 😛
    http://cammi.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Camilla!
      Ja, I mit pressekit stod der faktisk også noget med at den var “tilbage” i Matas… Jeg selv kender den ikke få tidligere – tro det eller ej, så var jeg ret sen til makeup! PS: kun lidt misundelig på at du befinder dig i det asiatiske beauty-univers!
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg følger altid spændt med i hvad du har af nye produkter til os Rikke – bliver altid så inspireret! Skriver faktisk selv blog om makeup, har lige skrevet om mineralpudderen Benecos – tjek det ud hvis du har lyst! https://metjesp.wordpress.com/2015/09/10/makeuppens-egentlige-magi/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Metje!
      Tak for de pæne ord – dejligt at læse! 🙂 Benecos har faktisk ikke sagt mig så meget endnu – måske en fejl?! 😉
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    En dejlig dame som har thesmallthingsblog (http://www.thesmallthingsblog.com), er vild med fiberwig! Hun kombinerer den med en anden mascara 🙂
    Måske var det en mulighed, for at få den brugt på en lidt anden måde? 🙂
    Mvh Kathrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Katrhine!
      Jep – som jeg også skriver så kan man jo sagtens kombinere den med en anden som alternativ. Brug Fiberwig først og evt en volumen mascara derefter! 🙂
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg havde en gang en fiberwig mascra, som lignede denne i indpakning men ikke selve børsten og den var ret god! Gad vide om de har lavet den om siden dengang?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Personligt kan jeg faktisk rigtig godt lide applikatoren – ville blot ønske at formuleringen gjorde det muligt at der “hang lidt mere ved”! 🙂 Aner desværre ikke om den er ændret – kender den nemlgi ikke fra tidligere!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Smuksakken

      Det er også omkring 5 år siden efterhånden!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup - Radar