H&M The Beauty Department Makeup

theBalm Meet Matt(e) Nude paletten – en mat øjenskygge palette

Der er desværre meget langt mellem øjenskygge paletter, som kun indeholder matte skygger. De paletter jeg ejer og kender til er næsten allesammen i helt nude nuancer eller med knald på farverne – inden mellemting. Selvom paletten her fra theBalm bl.a. hedder “Nude”, så synes jeg heldigvis ikke helt det er tilfældet, her får man nemlig den mellemting jeg synes der mangler på markedet. Paletten er ikke specielt ny eller noget, men den er forholdsvis ny for mig – jeg købte paletten hos Makeup-Online.dk for et par måneder siden.

Jeg blev ret overrasket over størrelsen på paletten da jeg modtog den – havde faktisk regnet med den var ret lille, men som I kan se af billederne ovenfor så fylder den faktisk hele min hånd, så man får noget mere øjenskygge end hvad jeg egentlig havde forventet. Det er mit første produkt fra theBalm – og ikke det sidste kan jeg love jer! Desuden synes jeg at titlen på paletten, samt alle ni øjenskygger, er ret sjov – elsker den slags, det behøver ikke være så seriøst alting!

Ofte kan det være svært at finde gode matte øjenskygger, hvad enten det er som single skygger eller i en palette med flere. Matte øjenskygger har det med at være kalkede og ringe pigmentering – dette gør sig IKKE gældende for theBalm Meet Matt(e) Nude paletten! Skyggerne er pigmenterede og rigtig gode at arbejde med, det synes jeg også godt man kan fornemme at de swatches jeg har lavet nederst i collagen, hvor farverne er godt mættede – selv den hvide, som bliver rigtig hvid, dem er der ellers meget langt mellem!

Paletten indeholder som sagt ni flotte øjenskygger, som jeg lige vil beskrive for jeg – alle 100 % matte!

  • Matt Johnson – mørk grå med petroleum undertone
  • Matt Garcia – dyb brun med rødlig undertone
  • Matt Maloy – kridhvid
  • Matt Rosen – varm dyb chokoladebrun
  • Matt Wood – mørk kold brun
  • Matt Singh – støvet lyserød beige
  • Matt Abdul – mellem grå
  • Matt Lombardi – gullig sandfarve
  • Matt Hung – mellem gråbrun

swatches

Farvesammensætningen er umiddelbart rigtig fin synes jeg – dog kunne jeg godt have ønsket mig en eller to nuancer ud over den hvide der var lidt lysere så man havde andet end hvid at lægge en “bund” med. Ellers generelt en god sammensætning og rigtig god til modne kvinder, hvor glimmer og for meget shimmer ikke altid ser lige godt ud længere.

Så er du ude efter en mat øjenskygge palette, så er denne altså absolut anbefalelsesværdig – og er du en moden kvinde med lidt linjer og/eller rynker så er denne altså en fantastisk palette til dig. Har du også tunge øjenlåg, så læg de mørkeste af skyggerne på den tunge del af øjet og ton farven flot ud, så synes det tunge øjenlåg lidt mindre. Så ser vi bort fra Sugarpill, som næsten kun laver stærke pang-farver, så er denne matte øjenskygge palette fra theBalm min favorit indenfor matte paletter.

Paletten har jeg købt på Makeup-Online.dk til 349 kroner – dog kan den købes til bare 279 kroner på Cocopanda.dk lige nu!

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

8 kommentarer

  • Den palette ser simpelthen så god ud! Har aldrig rigtig givet The Balm særlig meget af min opmærksomhed, men jeg må jo nok erkende at de har rigtig mange fede produkter. Og jeg har det ligesom dig – gode matte øjenskygge paletter er virkeligt ikke nemme at finde! 🙂

    http://johannelovesmakeup.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heller ikke jeg – men efter jeg har købt denne palette tror jeg måske det er en fejl at theBalm ikke ellers har fået min opmærksomhed! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita christensen

    Tak Rikke lige et produkt jeg har efterlyst

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita christensen

    Mangler vist også tak for lidt vejledning til lidt tunge øjne . Så mangler der vist kun at øve

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Tak for god review 🙂 Hvilke andre matte paletter kan du anbefale? Gerne nogen der giver ligt “fugt”, og ikke er kalkede og kedelige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Nadia!
      Pudder øjenskygger der giver fugt findes vist ikke – de er jo “tørre”. Af gode matte øjenskygge paletter, som ikke er kalkede, kan jeg eksempelvis nævne Kat Von D Shade + Light Eye Conotour Palette, Too Faced Matte Neutral Eye Kit (hvis det skal være neutrale farver) og Sugarpill eller Kat Von D øjenskygger generelt. 🙂
      Kh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

H&M The Beauty Department Makeup