Fastelavn er mit navn...

Eyeliner – do’s and dont’s

 photo DSC06338_zpss6nzjbvc.jpg

I dette indlæg har jeg samlet lidt gode tips og tricks man skal huske på når man lægger en flydende eyeliner – for lad os bare være helt ærlige, det er lidt en kunst og det kræver en del træning! Jeg har samlet seks gode råd, eller “do’s and dont’s”, som er gode at hæfte sig ved i jagten på at lægge den perfekte flydende eyeliner. Du kan med garanti genkende nogen af fejlene, enten fra dig selv eller dine veninder…

Bar hud mellem liner og vipper
Denne her er nok en af dem jeg ser oftest – og som efter min mening er den nemmeste at rette op på. Nogle gange titter et lille stykke bart hud frem mellem den flydende eyeliner og øjenvipperne, med kontrast til en sort mascara og sort eyeliner er det bare ikke det smarteste og det ser meget ufærdigt ud. Hvis du laver denne fejl er det meget let at rette op på den – du skal nemlig bare lægge lidt mere flydende eyeliner i hullet, f.eks. ved at lægge applikatoren vandret ind mod huden og duppe den ind under det lille fold der ofte er ned til vipperne. Du kan eventuelt også løfte lidt op i øjenlåget, hvis det er svært at komme helt ind til vippe-rødderne.
 photo DSC06302_zpspnsrlapz.jpg

Vinkel på vingen
Hvis du laver en vinge i yderste øjenkrog så sørg altid for at den peger lidt opad – hvor meget afgøre du selv. Hvis din vinge peger nedad eller er alt for lige, kan det hurtigt tynge øjet lidt, så det ser tungt og trist ud. Har du lavet denne fejl, så brug lidt micellar rensevand på en vatpind og fjern i et strøg fra yderste øjenkrog og opad i den ønskede vinkel – herefter kan du lægge en ny opadgående vippespids på.
 photo DSC06297_zpstffa7xzx.jpg

Kom ikke under yderste øjenkrog – ej heller over
Hvad enten du vil lægge en vinge i yderste øjenkrog eller ej, så pas altid på ikke at komme under øjenkrogen, dvs. dér hvor øjet samles i en spids vinkel. Hvis du tegner for langt, for man nemlig samme tyngende effekt som med den nedadgående vinge ovenfor – øjet bliver tungt og trist at se på. I dette tilfælde kan den “tunge del” ligeledes fjernes med lidt micellar rensevand på en vatpind.
Pas desuden også på ikke at tegne eyelineren for kort – dette ses på næste billede. Tjek det eventuelt i et ekstra spejl fra siden, og læg lidt ekstra ejeliner på for at komme helt ned til den spidse vinkel i øjet.
 photo DSC06293_zpsessjd6ee.jpg

Brug korte strøg til opbygning
Nogle tror man skal lægge flydende eyeliner i ét langt flydende strøg – dette er så godt som umuligt. Byg i stedet eyelineren op i små strøg eller dup og brug lidt længere strøg oveni for at rette kanten af så den bliver skarp og flot at se på.
 photo DSC06283_zps92trrpek.jpg

Brug rigelig produkt og træk ikke i øjet
Der kan være to årsager til dette problem nedenfor, hvor eyelineren “hopper” og kanten er ujævn. Dette kan enten skyldes at du har brugt for lidt produkt på din pensel – vær ikke bange for at bruge rigeligt produkt, så får man meget lettere en flot og jævn streg. Ellers kan en ujævn/hoppende eyeliner skyldes at du har trukket for meget i dit øjenlåg med en finger – det kan være lettere at lægge eyelineren når man holder på øjenlåget, men strækker du det for meget kan denne fejl forekomme. Prøv dig frem med det rette stræk på låget, slip ind i mellem for at se hvordan det ser ud eller læg gerne eyelineren helt uden at holde på øjenlåget, hvis det er muligt.
 photo DSC06300_zps1mihwlxv.jpg

Vælg dine kampe
Til sidst vil jeg blot komme med et enkelt godt råd – vælg dine eyeliner kampe med omhu! Ellers ender der i retningen af dette… Alt for fed, lang og grim eyeliner! Husk på at de færreste kan gøre det perfekt – jeg selv stopper altid selvom jeg har nogle småting jeg gerne vil rette til, men jeg ved også at det kan ende galt. Så vurder selv hvornår det er rigtigt for dig at stoppe – det er sjældent let at rette i en flydende eyeliner, så ødelægger man både eyeliner, øjenskygge og foundation!
 photo DSC06306_zpslav3j335.jpg

Held og lykke med eyeliner-lægningen… Håber det kan bruges! Jeg har desuden planlagt endnu et eyeliner-indlæg her i februar, hvor jeg vil vise jer hvad der findes af forskellige eyeliner-typer for det kan i sandhed være lidt af en jungle!

// Rikke

6 kommentarer

  • Hej Rikke, 1000 tak for et supergodt indlæg. Det virker gennembearbejdet og du er virkelig god til at formidle din viden med både med billeder og ord.
    Hav en god dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene Jensen

    Det var et rigtigt godt indlæg. Jeg ender ofte med at fjerne det hele igen, fordi det kommer til at ligne et kæmpe sort øje. Så ender alt for tit med at tage en almindelig øjenblyant. Så glæder mig til næste indlæg du skriver. Rigtig god dag til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak Helene! Det kan virkelig være en kamp det der med flydende eyeliner – jeg kan kun give dig ret… Hvis alt går vel og barnet bliver ved med at sove så er jeg allerede klar med næste indlæg i aften! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Rikke
    Vil bare sige, at puppy eyes har været måden at tegne linjen med eyeliner på i nogle år i Korea. Her vender stregen nedad, hvilket giver effekten af store øjne. Jeg laver det også selv.
    Vh
    Mette

    https://www.google.dk/search?q=korean+puppy+eyes&num=100&safe=off&tbm=isch&tbo=u&source=univ&sa=X&ved=0ahUKEwj_oLOE_avLAhXIKJoKHRnnCNsQsAQIHg&biw=1113&bih=644#imgrc=CmeJ7LnJlxKsUM%3A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mette!
      Har faktisk ikke fulgt med i Asien, men ingen tvivl om at det da er et meget asiatisk udtryk med de der puppy eyes – personligt synes jeg det ser smask forkert ud, men heldigvis kan man jo gøre præcis hvad der passer en. Kan ikke se at effekten af store øjne skulle være bedre end når stregen vender opad – synes det giver “samme størrelse”, men blot et mere trist melankolsk udtryk!
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fastelavn er mit navn...