Dagens makeup - Rock steady

Nyheder fra GOSH Copenhagen SS16

 photo DSC06199_zpsmneka09a.jpg

Jeg har modtaget en hel kasse fra GOSH Copenhagen med nyheder – spændende nok til at jeg vil dele det med jer!! For et halvt års tid siden lavede danske GOSH deres navn om til GOSH Copenhagen, hvis I undrer jer over navnet…

Faktisk har jeg aldrig haft den store fidus til GOSH ud over et par produkter jeg brugte en gang i efterskoletiden, men som jeg desværre ikke kunne tåle. Det er ikke mange år siden jeg så igen har prøvet lidt forskelligt fra GOSH og siden har jeg heldigvis ikke haft problemer.

Som sagt så har jeg modtaget nogle nyheder fra GOSH for nogle uger siden og de er ret spændende allesammen og ret lækre ikke mindst! I kan se dem alle på billedet ovenfor – men lad os bare gå lidt i dybden med dem enkeltvis!

Først har vi en helt ny af deres 9’er paletter – denne gang i helt matte og naturlige nuancer. Matte øjenskygger kan være lidt vanskelige at lave, ofte er de kalkede og ikke særlig pigmenterede. Hvis I ser på mine swatches på min arm på nederste billede så kan I sikkert godt fornemme at det slet ikke er tilfældet her, øjenskyggerne er nemlig super pigmenterede og virker nærmest cremede – meget lækker kvalitet. De er en anelse løse, men det er småting. Med hensyn til farverne, så er de jo super hvis man er ude efter helt basale og naturlige øjenskygger. Personligt synes jeg dog de bliver lidt kedelige – man kunne eventuelt have skiftet 3-4 ud med lidt mere spændende nuancer og stadig have holdt dem i naturlige nuancer. Uanset så har man her 9 rigtig gode matte basis farver!

Prisen på paletten ligger desuden kun på beskedne 150 kroner – SMÅPENGE!

 photo Matte oslashjenskygger_zps56mhqaca.jpg

Så kommer vi til den nye Primer og highlighter – begge produkter til at skabe glød!

Primeren skal lægges som en base under foundation og concealer. Tanken er at huden får mere glød – desuden skulle en primer gerne forlænge holdbarheden på foundation og udjævne huden. Som det kan fornemmes på billedet nedenfor er formuleringen forholdsvis tynd og giver næsten ingen farve når den fordeles på huden. Om primeren forlænger holdbarheden af min makeup synes jeg er svært at afgøre – den gør ikke noget negativt i hvert fald. I forhold til at give ekstra glød, så oplever jeg kun at det er tilfældet ved tørre foundations eller mousse foundations. Almindelige fugtgivende flydende foundations oplever jeg ingen forskel ved.

Så har vi Lumi Drops, som er en flydende illuminater/highlighter – den minder til forveksling om MAC Lustre Drops. Forskellen er dog at formuleringen fra GOSH Lumi Drops er lidt tyndere og farven lidt anderledes end dem fra MAC. Personligt synes jeg highlighteren er bedst når den tones godt ned i blusheren, mest pga. farven på produktet. Dråberne findes også i en lysere udgave og en mørkere bronzing farve – jeg har dog ikke set dem live, men kan forestille mig at den lyse er noget mere noget for mig og andre blege piger.

Primeren ligger til 150 kroner og highlighteren koster 100 kroner – dog har jeg ikke den helt store anbefaling at sende med disse to produkter, de er ikke dårlige som sådan, men de siger mig bare ikke det helt vilde! Så prøv dem lige i butikken og se om det er noget for dig inden du køber…

 photo Primer og highlight_zpsa05cykyb.jpg

Så kommer vi til et spændende nyt produkt, som jeg ikke selv har set eller prøvet før – nemlig lip oils! Farvede olier til læberne! Som det kan ses nedenfor giver de kun ganske lidt farve og man skal derfor ikke lade sig skræmme af de meget intense farver når i emballagen. Olierne påføres som en helt almindelig lipgloss, de glider let på læberne, klistrer ikke og føles virkelig godt! Desuden synes jeg de er rigtig fine til hverdagsbrug fordi de netop giver fugt og en snært af farve. Eneste minus jeg kan komme med er at holdbarheden ikke er super god – det er jo bare en olie du smører på, ikke en klistret gloss. Så den kræver meget vedligehold, hvis du vil bevare læberne hele dagen.

Li oil findes i fire forskellige farver og koster 100 kroner – lidt dyrt når man tænker på GOSH’s normale priser og at man bruger meget produkt fordi læberne hele tiden skal friskes op. Dog er de så lækre at bruge og have på at jeg gerne køber igen!

 photo Lipoil_zpslkuzovon.jpg

Til sidst er der den nye mascara Rebel Eyes. Den har en applikator der er lige efter mit hoved – plast hår/dutter og en bue så man rigtig kan komme ind til vippernes rødder. En ganske fin hverdags mascara den første uge cirka – herefter blev den desværre allerede for tør. Ingen længde på vipperne og kun lidt volumen, faktisk ser mine vipper afstumpede ud når jeg bruger den nu. Rigtig ærgerligt! Kan dog forestille mig man kan forlænge den lidt ved at komme et par dråber vand i mascaraen, men sådan burde det ikke være efter kun én uges tid. Øv – for applikatoren var super!

Mascaraen koster 130 kroner – desværre for dyrt for en mascara der kun er god i én uge!

 photo Mascara_zpstnbwul9v.jpg

GOSH Copenhagen produkterne kan bl.a. købes i Matas eller på GOSH Copenhagens egne webshop. Med sig får den nye matte øjenskygge palette og læbeolierne mine varmeste anbefalinger!! 🙂

// Rikke

4 kommentarer

  • Kathrine

    Hvordan synes du Gosh paletten er i forhold til urban decays naked basics ? Står og er ved at investere i en god “starter palette”
    Eller vil du anbefale noget helt andet ?
    Tak som altid for nogle godt skrevne indlæg ! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kathrine

      PS mit budget er på maks 350 kr og min “farve” er sommer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej igen Kathrine – uanset hvilken du vælger af de to paletter så passer det jo på dit budget! Ærgerligt så tænker jeg at begge paletter vil passe dig fint – tror bare du skal se på farverne og vælge den du ønsker! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Kathrine!
      Jamen, jeg synes faktisk at de kvalitetsmæssigt er lige gode… Konsistensen er ikke helt ens, GOSH er mere cremet i det og Urban Decay har én skygge med shimmer og resten matte. Så det er nok mere farverne du skal tænke på – hvilke får du brugt mest? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup - Rock steady