Dagens makeup - Bon Bons

Nye bronzers fra Nilens Jord – mat, shimmer og trio

DSC07186I sidste måned kom disse tre lækre bronzers fra Nilens Jord i butikkerne – der er lidt forenhver smag, helt matte, shimmer og en trio shimmer/bonzer. Compact Bronzing Powders hedder de under fælles navn!

Jeg kan sige det meget enkelt og kort – det er nogle rigtig gode bronzers. Kvaliteten er bare i orden, pigmenteringen super og indpakningen samt design er rigtig lækkert!

Jeg har modtaget disse tre til test:

  • Bronzing Powder Silk 526 (shimmer) – denne bronzer har lige nøjagtig ikke mere shimmer finish end at den godt kan gå an som bronzer efter min mening. Den er silkeblød i konsistens og giver en flot glød på huden.
  • Bronzing Powder Canvas 552 (mat) – farven er faktisk lige så “mørk” som farven Silk, men da den er mat ser den mørkere ud på billederne. En god mat bronzer er absolut et must efter min mening – den kan bruges til både hverdag og fest, til at give varme og til modellering af ansigtet (kontur). Denne fra Nilens Jord går absolut under kategorien “god kvalitets bronzer”, pigmenteringen og konsistensen er nemlig super god! Desuden er farven her rigtig god til os blege skandinaviske piger. Dette er absolut min favorit blandt de tre!
  • Bronzing Powder Vintage 513 (duo) – i midten er der en mørk kraftig shimmer farve, samt en lille “bjælke” knækket hvid med meget shimmer, udenom er en mere diskret shimmer nuance i en lysere tone. Denne bronzer eller shimmer powder, som de kalder den, kan bruges som bronzer eller den lyse shimmer kan man også sagtens bruge alene som en highlighter. Den er rigtig flot i designet, men ærligt er det en af disse bronzers som jeg ganske enkelt ikke helt kan finde et godt formål til. Hvad vil I bruge den til?

SwatchVil du have fingrene i en af disse nye lækre bronzers – så er det hos din Nilens Jord forhandler eller på NilensJord.dk. Prisen er 250 kroner – lidt pebret, men så får du også et kvalitetsprodukt og den holder længe fordi man ikke behøver bruge så meget af gangen. Shimmer Powder Vintage er dog den eneste af de tre jeg ikke umiddelbart anbefaler, simpelthen fordi jeg ikke kan komme i tanke om et godt formål at bruge den til!

// Rikke

1 kommentar

  • Kristina Asmild

    Hej, Jeg savner helt vildt nr.. 522 som desværre er udgået. Ved nogle mon om 552 Canvas er det tætteste jeg kommer på en erstatning? Bedste hilsner fra Kristina

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens makeup - Bon Bons